Erhvervsgymnasier fratages stemmeretten på GL’s Repræsentantskab
I forbindelse med en revision af GL’s struktur og lovgrundlag, har et lovudvalg nedsat af Hovedbestyrelsen anbefalet at indskrænke mindretalsbeskyttelsen af de små erhvervsgymnasier. Ændringen betyder, at hhx-, htx- og eux-afdelinger fremover vil få vanskeligere ved at opnå stemmeret på GL’s lovgivende forsamling, Repræsentantskabet.
Indskrænkningen har en del uheldige konsekvenser:
· Især eux-afdelinger vil få svært ved at opnå stemmeret, i en tid hvor GL arbejder hårdt på at knytte bånd til eux-uddannelserne. Uden stemmeret vil disse tillidsrepræsentanter stå svagere internt i GL, og de vil få vanskeligere ved at overbevise deres lokale ledelser om nødvendigheden af at deltage i repræsentantskabsmøderne.
· Erhvervsgymnasierne vil miste indflydelse i Repræsentantskabet, selvom deres arbejdsforhold og lønvilkår er blandt foreningens mest pressede.
· Udfordringen vil vokse i årene fremover, eftersom især erhvervsgymnasier fremover vil være de mest oplagte mål for fusioner og sammenlægninger, og stadig flere små erhvervsgymnasier risikerer at miste deres stemmeret.
· Fjerner man “mindretalsbeskyttelsen”, vil det få negativ betydning for erhvervsgymnasiale medlemmers tilknytning til GL i en tid, hvor GL mister medlemmer.
Mindretalsbeskyttelse af erhvervsgymnasierne
Kravet for at opnå stemmeret på Repræsentantskabet er, at den pågældende tillidsrepræsentant repræsenterer mindst 15 GL-medlemmer. Men for ikke at udelukke mindre gymnasier, har det hidtil været muligt for disse at gå i valgforbund med små afdelinger på andre skoler, sådan at de tilsammen når op på 15 medlemmer. Dette har været nødvendigt for mange erhvervsgymnasiale tillidsvalgte, da en typisk hhx-, htx- eller eux-afdeling ikke kun består af GL-medlemmer, men også medlemmer fra konkurrerende forbund som Djøf, IDA og Uddannelsesforbundet.
Hvis mindretalsbeskyttelsen ikke fandtes, ville kun større gymnasier med mere end fire spor opnå stemmeret.
Det har derfor været en hævdvunden tradition, at mindre afdelinger har kunnet opnå stemmeret ved at gå i valgforbund sammen. Helt i overensstemmelse med GL’s nuværende love. Hvordan ellers sikre, at små eux- og htx-afdelinger kan sætte deres aftryk på GL?
Paragraf 16, stk 1,1 kan fremover komme til at lyde: “Hvis institutionen i forvejen er repræsenteret i repræsentantskabet, kan en afdeling dog ikke indgå i valgforbund med en anden institution.” (min kursivering)
Dette er de facto en afskaffelse af mindretalsbeskyttelsen. Og det er problematisk. Ikke mindst fordi den ikke har været drøftet offentligt.
De uforudsete konsekvenser
Fjernelsen af denne ret går ud over erhvervsgymnasierne i uforholdsmæssig grad, fordi de oftere er spredt over mange afdelinger.
På min skole, College360 i Silkeborg, har vi en tillidsrepræsentant for hver af de tre gymnasiale afdelinger, hhx, htx og eux. Og det giver god mening, for de er lokaliseret i tre forskellige bygninger og har hver deres selvstændige ledelse. Hvis lovforslaget stemmes igennem, vil vi fremover kun have én tillidsrepræsentant med stemmeret. Eux- og htx-repræsentanterne vil ikke længere være udstyret med stemmeret.
Hvis denne ændring vedtages på Repræsentantskabet, vil mange flere erhvervsgymnasiale tillidsrepræsentanter miste stemmeretten. De vil stadig kunne møde op på møderne som observatører, men uden stemmeret vil det være vanskeligt at overbevise deres rektorer om, at Repræsentantskabsmøderne er en vigtig del af deres arbejde. Disse tillidsvalgte vil med sikkerhed miste lokal legitimitet, og i værste fald vil de miste tilknytning til GL i en tid, hvor vi har brug for, at vores fagforening står stærkt på erhvervsgymnasierne.
Ekstra dårlig timing
Ændringen sker i et klima, hvor vi for første gang kan se sort på hvidt, hvor presset erhvervsgymnasierne faktisk er. Det fremgik tydeligt af GL’s podcast Passiar, hvor Hovedbestyrelsens Helena Caprani fortalte om en igangværende medlemsundersøgelse, der peger på erhvervsgymnasiale underviseres udfordringer, herunder de tillidsvalgtes manglende gennemslagskraft over for ledelsen. Skal vi i GL nu – oven i dette – selv være med til at undergrave de tillidsvalgtes legitimitet netop på dette område?
Det sker i et klima, hvor GL mister medlemmer, og hvor mange erhvervsgymnasiale undervisere stiller spørgsmål ved værdien af et medlemskab og derfor enten fravælger GL til fordel for konkurrerende fagforeninger som Djøf og IDA, eller hvad værre er melder sig ind i gule fagforeninger eller forbliver uorganiserede.
Det sker i en tid, hvor erhvervsgymnasiernes Områdebestyrelse – hvis opgave det var at rådgive Hovedbestyrelsen på erhvervsgymnasieområdet – står til at blive nedlagt inden for et år. Områdebestyrelsen vil fra 2023 overgå til et nyt fælles organ kaldet Netværksbestyrelsen, hvor stx- og erhvervsgymnasiale tillidsvalgte skal arbejde sammen. Samarbejde mellem skoleformerne er selvfølgelig godt, men det stiller spørgsmålet, hvordan vores områdes interesser skal varetages uden et separat organ med høringsret i Hovedbestyrelsen.
Hvis man samtidig beskærer mindretallets stemmeret i Repræsentantskabet, vil det risikere at blive set som en bekræftelse af den fortælling, der desværre eksisterer ude på mange erhvervsgymnasier: At GL ikke har skarpt fokus på erhvervsgymnasieområdet.
Liste 5 har fremsat et lovforslag, der bevarer mindretalsbeskyttelsen uændret. Vi opfordrer alle, der har stemmeret på Repræsentantskabet, og uanset skoleform, til at udvise solidaritet med de mindre erhvervsgymnasier ved at stemme for en bevaring af mindretalsbeskyttelsen.
Af Jesper Breining, medlem af Områdebestyrelsen og Liste 5
Liste 5 holder formøde til Repræsentantskabsmødet d. 20. november kl. 17.30 i GL’s sekretariat i Vesterbrogade 16. Alle er velkomne. Tilmelding til Jesper Breining på jsb@college360.dk eller Gitte Husted Madsen ghm@nextkbh.dk
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Kære Jesper,
Mindretalsbeskyttelsen fjernes ikke, og den kommende strukturændring i GL vinder erhvervsgymnasierne ved.
Alle tillidsrepræsentanter – uanset skolestørrelse og medlemstal – får i fremtiden adgang til repræsentantskabsmøder med taleret. Dette har været efterspurgt i årevis og gavner små erhvervsgymnasier og små VUC.
Hidtil har det forudsat 15 medlemmer, for at TR har stemmeret. Det gør det også i fremtiden. I dag er 16% af medlemmerne ansat på erhvervsgymnasierne, mens det erhvervsgymnasiale område har 28% af stemmerne i repræsentantskabet.
For ikke at gøre fordelingen mere skæv ved at give alle TR adgang, er formuleringen i lovene præciseret, så den matcher intentionen i forhold til, hvem der kan indgå valgforbund. I fremtiden vil TR på det erhvervsgymnasiale område have 26% af stemmerne i repræsentantskabet ved et uændret medlemstal på 16% af medlemmerne.
Jeg mindes i øvrigt ikke en eneste afstemning på et repræsentantskabsmøde, som har været så tæt, at denne justering ville have haft betydning. Til gengæld flyttes en del ressourcer i forbindelse med strukturændringen. Frikøbet på det erhvervsgymnasiale område øges således i alt med 41%.
Det er i øvrigt ikke korrekt, at processen ikke har været transparent. Hele strukturændringen har vi diskuteret siden 2019 på repræsentantskabsmøder, på TR-seminar osv. Lovændringerne har bl.a. været drøftet i områdebestyrelsen, hvor du selv sidder, og på netværksseminar, hvor du også deltog; og netop som medlem af områdebestyrelsen ved du, at lovudvalget og sekretariatet har tilbudt at komme rundt i alle TR-netværkene for at drøfte lovændringsforslaget. Dette tilbud har de fleste stx-netværk taget i mod, men kun et erhvervsgymnasialt netværk.
Og så lige til sidst: Formålet med strukturændringen er at samle GL og at styrke sammenhængskraften i organisationen. Vi arbejder på at skabe den rette balance mellem på den ene side at have fokus på de forskellige skoleformer; og på den anden side at lægge vægt på den tværgående interessevaretagelse og det samlende i organisationen.
Venlig hilsen
Tomas Kepler, formand for GL