Når stolene er tomme, slår taxameteret hårdt

Artikel

Tekst_ Andreas Rasmussen

Foto_ Jacob Nielsen

Det er ikke let at drive et VUC med de nuværende taxameterregler. Området er nemlig ekstremt sårbart over for konjunktursvingninger, siger direktøren på VUC Storstrøm.

Tema: Taxametersystemet
Taxametersystemet på de gymnasiale uddannelser er i høj grad baseret på antallet af elever. Det kan betyde, at skolerne har forskellige økonomiske vilkår for at give eleverne den bedste undervisning. Gymnasieskolen.dk sætter fokus på taxameteret.

Ledigheden i Danmark er historisk lav. Ikke siden før finanskrisen har så stor en andel af landets unge og voksne været i arbejde. For de fleste er det positivt, men ét sted har opsvinget negative konsekvenser. For når ledigheden falder, er der færre, der søger ind på VUC.

Sådan har det været tidligere, og sådan er det også i dag, fortæller Martin Sieben, der er direktør på VUC Storstrøm, der dækker Lolland, Falster, Møn og det sydligste Sjælland.

Han tager imod Gymnasieskolen på en råkold januardag, hvor skolen står nærmest tom.

“Det er altså mest på grund af corona, at der ikke er nogen elever,” forsikrer han, før han viser ind i skolens nye administrationsbygning, der ligger i udkanten af det campus, som VUC Storstrøm udgør sammen med professionshøjskolen Absalon og erhvervsakademiet Zealand.

250 årskursister færre

Selvom de tomme gange i januar hovedsageligt skyldes pandemien, så er der færre elever på skolen, end der plejer at være.

“Når det går godt i samfundet, går det skidt på VUC. VUC-sektoren har det jo godt i lavkonjunktur, fordi der så er mange arbejdsløse, der skal opkvalificeres. I øjeblikket kan alle, der vil have et job, få et job. Det vil sige, at der er rigtig mange ufaglærte, der vælger at få job i stedet for at blive kompetenceudviklet. Det er vi berørt af i øjeblikket,” siger Martin Sieben.

Er der arbejde at få, får vi ingen kursister. når det går den anden vej, så strømmer de ind.

Lisa Hilleke
Lærer, VUC Storstrøm

Især efter sommerferien sidste år kunne højkonjunkturen mærkes:

“Vi var optimistiske, da vi gik på sommerferie, men da vi kom tilbage, var der rigtig mange kursister, der meldte fra, fordi de havde fået arbejde.”

Og det gjorde ondt.

“Det betød en aktivitetsnedgang, der er til at tage og føle på. Når holdene bliver mindre, så tjener vi færre penge. Der skal jo en underviser på, uanset om der sidder 10, 20 eller 30 i klassen. Det har en enorm betydning,” fortæller Martin Sieben.

Siden sidste skoleår er 250 årskursister forsvundet, hvilket svarer til cirka en sjettedel af det samlede elevtal.

17 fyringer i efteråret

På første sal i en anden af skolens nyere bygninger står hf-lærer Lisa Hilleke i et klasseværelse foran fire elever. Hun underviser dem i engelsk. På en skærm følger to andre elever med hjemmefra, fordi de er i coronaisolation.

Hun har været ansat på skolen i snart 24 år og har set konjunkturer komme og gå, fortæller hun, da hun har sat de fire elever i gang med en opgave.

“Normalt er der 20-23 elever på de her enkeltfagshold. I år er der kun 16 på listen. Det er en væsentlig nedgang i kursisttallet. Samtidig har kursisterne det sværere. Flere har angst, nogle kommer direkte fra psykiatrien, og nogle har kun lige akkurat klaret sig igennem AVU. De har næsten alle et eller andet med i bagagen,” siger hun.

Hun deler direktørens oplevelse af konjunkturernes påvirkning på elevtallet.

“Er der arbejde at få, får vi ingen kursister. Når det går den anden vej, så strømmer de ind,” siger Lisa Hilleke.

Når holdene bliver mindre, så tjener vi færre penge. Der skal jo en underviser på, uanset om der sidder 10, 20 eller 30 i klassen.

Martin Sieben
Direktør, VUC Storstrøm

De store udsving og den eksisterende taxametermodel giver anledning til bekymringer på lærerværelset, fortæller hun.

“Vi har lige været igennem en tilpasningsrunde i efteråret, hvor der blev fyret 17 medarbejdere fordelt over alle personalegrupper.”

Det har konsekvenser for den faglige udvikling.

“Hvis jeg kigger 10 år tilbage, så var vi fem engelsklærere, nu er vi kun to, hvilket gør den faglige sparring meget begrænset.“

Hun efterlyser, at politikerne fra Christiansborg kommer ud og besøger skolen.

“Jeg tror, det ville være godt, hvis de fik en forståelse for, hvad vores udfordringer er, og hvilke typer kursister vi har. Så kunne der laves løsninger, der tager højde for, at der i vores område er langt mellem kunderne. Vores udgifter til bygninger og løn er jo de samme. Måske er man nødt til at differentiere taxameteret fra byområde til udkanten,” siger Lisa Hilleke, før hun går tilbage til klasseværelset.

Hendes oplevelser deles af Thor Rasch Keitum, der er studievejleder på skolen.

Hybridundervisning

VUC Storstrøm satser på såkaldt hybridundervisning, hvor læreren står i et klasselokale ét sted, mens de studerende kan deltage fra hvilken som helst af skolens seks lokaliteter – fra Faxe i nord til Nakskov 110 kilometer længere mod sydvest. Målet er at kunne udbyde flest mulige fag i hele VUC Storstrøms optageområde.

“VUC er et sted for unge og voksne, som oftest ikke er gået den lige vej. Vores kursister havner tit hos os, fordi deres uddannelsesvej ofte har været fyldt med bump på vejen. På grund af den aktuelle højkonjunktur oplever vi, at mange kursister aldrig møder op eller springer fra undervejs i forløbet, da de har fået job. Mange af disse job af ufaglærte, og vi har erfaringer med, at når konjunkturerne vender, vil det ofte være denne gruppe, der bliver fyret først og vender tilbage til skolebænken og dermed også VUC,” fortæller han over telefonen. Han var som så mange andre ramt af corona, da Gymnasieskolen besøgte Nykøbing Falster.

Thor Rasch Keitum efterlyser, at politikerne laver en taxameterløsning, der rækker længere frem end blot det kommende studieår, så VUC’erne undgår at skulle fyre i perioder med højkonjunktur.

“Man skal arbejde med nogle længere perspektiver. Man må kunne operere med lidt længere snor i dårligere tider og så betale tilbage i gode tider,” siger han.

Det koster mere i udkanten

Også VUC Storstrøms direktør, Martin Sieben, taler for en ny taxametermodel.

“Vi kan jo ikke pålægge forbrugerne, at varen skal koste mere, sådan som private virksomheder kan. Jeg er ikke den rigtige person til at sige, præcis hvordan et nyt system skal skrues sammen, men man bliver nødt til at gøre noget anderledes,” siger han.

I hans optik er VUC centralt for at opkvalificere dem, der af forskellige årsager ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet, og gøre dem til ressourcer på arbejdsmarkedet. Men det er ikke gratis.

“Hvis man vil undgå døde pletter på danmarkskortet i forhold til uddannelse, så er man nødt til at se på taxameterordningen. Produktionsomkostningen per kursist bliver højere, jo længere ud på landet du kommer, også selvom vi gør en stor indsats for at lave hybridundervisning. Fra politisk hold må man anerkende, at det bare er dyrere at drive uddannelse herude,” siger Martin Sieben.