Lad os ikke tabe flere unge på gulvet i centraliseringens navn

Den nye fordelingsmodel for ungdomsuddannelserne risikerer at ødelægge VUC’ernes mulighed for fleksibelt optag af flere vigtige grupper elever. Hvordan kommer det til at gå, når det fremover bliver regionernes opgave at behandle ansøgere, og kan ansøgere med funktionsnedsættelser fortsat være sikre på at få adgang til lokale, specialiserede tilbud? På mange ungdomsuddannelser er 1. marts en magisk dato, som betyder, at man kender næste års optag.

På vores VUC med 2-årig HF er virkeligheden en anden. De færreste ansøgere kommer direkte fra folkeskolen, efterskole eller 10. klasse. Mange har været væk fra skolesystemet nogle år, inden de søger. Det betyder, at vi på vores afdelinger i Hillerød og Helsingør, kun kender ca. 60% af vores optag på nuværende tidspunkt. Resten, de såkaldte ”eftertilmeldere”, kommer først i månederne op til sommer og i de første 14 dage efter ferien. Gruppen kan udgøre så meget som 5 hele HF-klasser. Vi er bekymrede for regionernes mulighed for at behandle alle disse ansøgninger hurtigt og effektivt.

Urimelig forskelsbehandling af funktionsnedsatte
Et andet og meget afgørende problem med den nye fordelingsmodel er, at ansøgere med psykiske funktionsnedsættelser stilles væsentligt ringere end i dag. Ansøgere med et fysisk handicap vil få forrang til særlige tilbud og skoler. Men dysleksi og psykiske funktionsnedsættelser som Aspergers syndrom, OCD, ADHD etc. betragtes i denne sammenhæng helt uforståeligt ikke som handicaps. Det giver stor usikkerhed hos en målgruppe, som i forvejen har det svært med hverdagens uforudsigelighed. På vores skole har vi i en årrække arbejdet med at tilbyde fællesskab og trivsel blandt ligesindede i et faglige miljø, som giver dem præcis samme muligheder som alle andre. Uden en særlig forrang til selv at vælge skole, vil disse elever ikke være sikret en plads hos os. I teorien er alle ungdomsuddannelser godt nok forpligtede til at kunne håndtere disse elever. Men i praksis er der stor forskel på at tilpasse sig på bagerste række i en ”normal” klasse og at komme i en klasse, hvor alle har de samme udfordringer. Det giver en helt anden faglighed, pædagogik og tryghed. Derfor bør den nye fordelingsmodel give alle ansøgere med funktionsnedsættelser samme adgang til specialiserede tilbud.

Lokal og fleksibel indsats
Det kræver stor fleksibilitet og is i maven at håndtere disse særlige typer tilmeldinger. Når det lykkes, er det fordi vores studievejledning og administration har det som deres daglige prioritet at få talt med ansøgere som kommer forbi og behandle deres ansøgninger. Vi har folk på arbejde, når alle andre holder sommerferie. Det har vi for at være til rådighed, når interessen og motivationen viser sig. En god studiestart er vigtig for trivslen og gennemførslen. Derfor er det afgørende, at de, som eftertilmelder sig, får klar besked om, hvad de kan forvente, hvornår de skal starte etc. Vi har ansøgere, som kommer i vores vejledning kl. 8.30, og kl. 9.00 bliver de modtaget i deres nye klasse. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi kan behandle deres ansøgning lokalt, lynhurtigt og effektivt.

Stor mundfuld for regionerne
I den nye fordelingsmodel bliver det fremover regionerne, som skal håndtere både eftertilmelderne og de mange med funktionsnedsættelser. De, som møder op i vores vejledning, vil derfor potentielt spilde deres og vores tid. Vi kan nemlig hverken sige, om vi kan optage dem, hvor og hvordan deres ansøgning bliver behandlet, eller om de skal regne med at møde op til studiestart. Alt i alt vil det betyde, at endnu flere unge og voksne bliver tabt i et system, som er uoverskueligt nok, som det er. Lad nu den nærhed, tilgængelighed og fleksibilitet, som kendetegner sektoren i dag, bestå. Bevar det, der virker. Når den centrale kapacitetsstyring er på plads, og de overansøgte skoler har fået deres optag i hus, så er det oplagt at lade os, der er tæt på ansøgerne, håndtere det resterende optag.

Af rektor Trine Larsen og bestyrelsesformand Bolette Christensen, HF & VUC Nordsjælland.