Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Blog Elevfordeling
3-8-Stine-Wolff-billede-scaled-aspect-ratio-348-234

Elevfordelingen, der blev en politisk skandale 

27. september 2023
Skrevet af_
Stine Wolff

Forleden talte jeg med en kær tidligere kollega, som fortalte, at hun var ved at miste tilliden til systemet. Først elevfordelingaftalen og nu de offentlige ejendomsvurderinger. Eksempler på to ellers meget forskellige sager, men hvor fælles for dem er, at man tager sig til hovedet og tænker, ‘HVORDAN kan sådan noget foregå, HVEM er det, der træffer så uigennemtænkte og tåbelige beslutninger’.

Vi er i gang med endnu et skoleår, og på nogle gymnasier er det i år ekstra spændende. Det er det blandt andet for de seks gymnasier, som sidste år ikke måtte optage elever. Der blev lavet en politisk studehandel, så de ikke kunne oprette 1.års-klasser, men stadig fik midler, som så gik til nye undervisningsprojekter, som skulle få flere elever til at vælge gymnasiet. Det er de fleste steder selvfølgelig ikke sket. Det er selvsagt temmelig svært at lave nye tiltag og nytænke forløb uden at have nogle elever at gøre det med. Den nuværende elevfordelingsaftale og det såkaldte 0-år er intet mindre end en politisk skandale. Mange skattekroner er brugt på en dyr fordelingsalgoritme og på et 0-år, som fra starten er en dødssejler, og den årgang, der nu på de seks gymnasier ikke er der, vil jo mangle i tre år og kan derfor virke selvforstærkende i en truende marginalisering af disse gymnasier.

Hvad så nu? Tesfaye melder snart det ene og snart det andet ud om, hvordan en fordeling kan laves eller ikke laves, og gode ideer modtages gerne. Ministeren ved tydeligvis ikke, hvad han skal gribe og gøre i og tør ikke tage politisk ansvar. Lav en gennemtænkt model med en stram kapacitetsstyring, hvor man skal gå på det lokale gymnasium. Vis dog mod og politisk handlekraft i stedet for at lave halve tiltag. Man tillader jo stadig teknisk overbooking, mulighed for at blive profilgymnasium og nem adgang til at skifte gymnasium, så snart der er plads, så der er frit spil i alligevel at omgås aftalen.

Der er brug for en undervisningsminister, som tør træde i karakter på spørgsmålet om elevfordeling og kapacitetsstyring.
Stine Wolff, medlem af GL's hovedbestyrelse og lærer
Vestskoven Gymnasium NEXT

Professor Ane Qvortrup fra SDU er lige nu i gang med et større forskningsprojekt, hvor hun undersøger stemningen på de seks skoler, som ikke måtte optage elever sidste år. Hun forsøger netop at kortlægge, hvad det gør ved skolerne, at der mangler en årgang og at finde ud af, hvordan alle de tilførte elever oplever at være startet på en skole, der har fået det stempel at være en skole med særlige udfordringer. Det bliver meget spændende at læse resultaterne af forskningsprojektet, som kommer til november.

Jeg mener, at denne politiske skandale med al tydelighed viser, hvor vanvittigt det er, at vi som gymnasier skal løse et problem, som ligger et helt andet sted. På den københavnske vestegn, hvor jeg arbejder, er vi glade for de elever, vi har, og vi er så trætte af den skjulte racisme, der ligger i, at mange minoritetselever på samme sted skulle udgøre et særligt problem. Vi leverer tværtimod mange til de såkaldte velfærdsuddannelser.

Målet må og skal være, at så mange som muligt får en ungdomsuddannelse, og det får vores elever i hvert fald ikke, hvis de skal til at ‘busses rundt’ og køre langt for at komme til deres skole. Ja, der er en stor opdragelses- og dannelsesopgave i at have mange elever, som ikke kommer fra hjem med klaver, og som har ringere socio-økonomiske vilkår end flertallet, men så giv os nogle penge til at løse den opgave. Vi vil rigtig gerne løfte opgaven, vi har bare brug for at kunne ansætte trivselsmedarbejdere, psykologer og også gerne socialrådgivere og sundhedsplejersker. Det, at tvinge eleverne hen på skoler, hvor de ikke vil gå, løser ingenting.

Der er brug for en undervisningsminister, som tør træde i karakter på spørgsmålet om elevfordeling og kapacitetsstyring, og som tør lave en ordentlig, gennemtænkt og stram model. De her halve løsninger kan ingen være tjent med. Endnu et års kaos, hvor ingen ved, hvad planen egentlig er, kan vi ikke sidde overhørig en gang til. Jeg mener, at vi som sektor må efterlyse politisk mod, handling og nytænkning.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget
  1. Lise Heidemann Andersen siger:
    5. oktober 2023 kl. 8:28

    Flere og flere sprogcentre, hvor man underviser voksne og meget unge udlændinge i dansk som andetsprog, har samarbejde med f.eks. Sosu-skolerne og plejehjem om sprogstøtte til deres elever og ansatte med anden sproglig baggrund. Den nytænkning, Stine Wolf efterlyser, kunne derfor meget vel ligge i at udnytte de resurser, lærere i dansk som andetsprog har, så flersprogede elever på ungdomsuddannelserne kunne få den sprogstøtte, de har behov for. Et samarbejde med en lærer i dansk som andetsprog ville samtidig kunne tage presset af lærerne på ungdomsuddannelserne, så de ville kunne koncentrere sig om undervisningen i deres eget fag.

    I debatten om flersprogede elever på ungdomsuddannelserne handler det mest om, hvordan man reducerer omfanget af de udfordringer det giver, når man har elever med særlige behov og forudsætninger. Men man reducerer ikke udfordringerne ved at fordele eleverne anderledes, for nissen flytter bare med. Eleverne bliver jo ikke mindre flersprogede, bare fordi der er færre af dem i klasseværelset. Derfor har Stine Wolf ret i, at man bør tænke nyt, og her mener jeg, at det ville være oplagt at udnytte de resurser lærere i dansk som andetsprog har.

    Det er som om, lærere i dansk som andetsprog er en usynlig faggruppe i debatten, og det er en skam, da det er en faggruppe, hvis kompetencer kan bruges mange steder i uddannelsessystemet og ikke kun som del af integrationsprogrammet.

    Lise Heidemann Andersen
    Underviser i DSA

    Log ind for at svare
  2. Pingback:

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Stine.jpg
    Blog

    Mobiler er (endnu) mere ødelæggende for trivsel, end vi tror

  • Billede.jpeg
    Debat

    Nærvær og forpligtende fællesskaber - den vigtigste kur mod mistrivsel

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater