Styrk elevernes kreative og innovative evner gennem autentiske, faciliterede og tværgående forløb!
Bekendtgørelserne på de gymnasiale uddannelser lægger op til, at eleverne skal arbejde kreativt og innovativt med fagene og indholdet på uddannelserne. I formålsparagraffen står der, at uddannelserne skal udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Men hvordan står det til med elevernes mulighed for at prøve kræfter med det innovative?
På Uddannelsescenter Holstebro (UCH) har en gruppe lærere på tværs af HTX og HHX gennem de sidste par år arbejdet med projektet Boomerang, hvor målet er, at eleverne i løbet af projektet bliver entreprenante og får smag for iværksætterlivet. I projektet samarbejder eleverne fra HTX og HHX i tværgående grupper om at udvikle og markedsføre et produkt for en af projektets samarbejdsvirksomheder. Derudover har projektet også som formål, som navnet indikerer, at skabe en boomerang-effekt, således at de unge vender tilbage efter endt uddannelse som fremtidens iværksættere eller innovative medarbejdere i de midt- og vestjyske virksomheder.
Vi har fulgt projektet fra 2019 og frem til afslutningen af den sidste runde af projektet i 2021. Vi har løbende sparret med lærerne om projektets aktiviteter og kommet med anbefalinger til, hvordan projektet har kunnet styrkes. Den viden har vi fra observationer i projektet og fra fokusgruppeinterview med eleverne om deres oplevelse i og med projektet.
Hvad kan vi så lære af projektet?
Der er ingen tvivl om, at de unge motiveres af det kreative og innovative – men det var ikke simpelt og let at være en del af et projekt, hvor der skulle koordineres både på tværs af to skoler og flere virksomheder. Så hvilke erfaringer kan vi pege på fra projektet, som kan bringes ind i overvejelserne om, hvordan det kreative og innovative kan og skal fylde i undervisningen på gymnasierne? I det følgende fremhæver vi tre pointer fra projektet, som vi mener er centrale, når eleverne skal udvikle kreative og innovative evner.
Det autentiske
I projektet samarbejdede eleverne med virksomheder, der havde stillet opgaver, hvor eleverne skulle komme med innovative bud på nye produkter og markedsføring af disse. Eleverne havde stor gavn af, at de kreative og innovative processer var autentiske og virkelighedsnære – at virksomhederne var interesserede i elevernes arbejde og i de produkter, som de udviklede i projektet. Eleverne gav udtryk for, at det var motiverende og gav ejerskab til projektet, når de selv skulle udvikle produkter og markedsføre dem. Og ikke mindst var det motiverende, at det, de udviklede, faktisk kunne bruges i virkeligheden. Dermed oplevede eleverne, at en rapport undervejs i forløbet blev meningsfuld og brugbar i den videre proces, og ikke bare var en skolastisk rapport, der skulle afleveres. I løbet af projektet kunne vi se, at eleverne satte deres personlige netværk i spil og brugte dette netværk til at indhente viden, teste og forfine deres produkter. De brugte også mere af deres fritid på dette projekt – både aftener og weekender blev fx brugt i værksteder og med at filme til deres markedsføring, simpelthen fordi de ikke kunne lade være og var så engagerede i deres projekt.
Det, at læreprocesserne inddrager omverdenen og bliver autentiske, er dermed en pointe, som er væsentlig for elevernes engagement og lyst til at gå ind i de kreative og innovative processer.
Lærerens rolle og engagement
I projektet oplevede vi, at eleverne profiterede af, at de på tværs af HTX og HHX havde fælles introduktion til projektet og fælles timer ugentligt. Selvom det gav skematiske udfordringer med de fælles timer, så viste erfaringerne efter første runde af projektet, at det havde afgørende betydning for eleverne, at lærerne planlagde, underviste og faciliterede fælles, så projektet oplevedes ensartet for eleverne. Derudover havde det betydning i anden runde af projektet, at eleverne ugentligt havde mulighed for at arbejde sammen i deres gruppe om projektet, som en del af den skemalagte undervisning. For når lærerne rammesatte gennem skema, opgaver og metoder, samt faciliterede elevernes arbejde, så fandt eleverne veje, strukturer og måder at samarbejde på, på tværs af uddannelserne. Men blev deres arbejde ikke kontinuerligt faciliteret og rammesat, så vi eksempler på parallelle forløb i stedet for samarbejde. Eleverne fremhævede også lærernes engagement som afgørende i projektet. Det betød meget for dem, at lærerne gav udtryk for, at projektet var spændende. Også lærernes faglige sparring og faglige feedback på elevernes processer og produkter var motiverende for eleverne.
Erfaringerne peger på, at man ikke blot kan lade eleverne styre processerne selv og forvente, at de kan samarbejde og være innovative uden en nærværende og tydelig lærer. Vores anden pointe er dermed, at lærernes engagement, didaktiske rammesætning og kontinuerlige facilitering af elevernes processer er afgørende, når eleverne skal arbejde kreativt og innovativt.
Det tværgående
I projektet arbejdede eleverne i grupper på tværs af HHX og HTX, og flere af eleverne pegede på, at det var spændende at få indsigt i hinandens uddannelser, men også at det var svært at blive “kloge” på, hvad de hver især havde viden om, kunne og skulle i projektet. Når eleverne havde tillid til hinanden og stolede på hinandens fagligheder, så blev det tydeligt at de kunne udnytte og profitere af diversiteten og af hinandens forskellige færdigheder og vidensfelter på tværs af de to uddannelser. Dermed gav samarbejdet på tværs af HHX og HTX eleverne mulighed for at få indsigt i og prøve kræfter med samarbejdet på tværs, der vil være en naturlig del af hverdagen i virksomheder og organisationer. Samarbejdet i projektet tydeliggjorde også, at det ikke var nok, at HTX-eleverne kunne udvikle innovative produkter, eller at HHX-eleverne kunne markedsføre et produkt. Det var foreningen af deres fælles viden og færdigheder, der skabte innovative produkter, der matchede virksomhedens brand og kunder.
Den sidste pointe, vi dermed vil fremhæve, er, at et samarbejde på tværs af uddannelser giver mulighed for, at eleverne får nye perspektiver på, hvem de er, hvad de ved og kan og hvad andre kan byde ind med i et samarbejde. Samtidig giver det tværgående samarbejde mulighed for igennem en større diversitet at skabe en anden dybde i de innovative processer og udfordre eleverne på nye måder. Med disse erfaringer og pointer håber vi at have givet anledning til nye overvejelser og drøftelser om, hvordan eleverne i gymnasiet kan få mulighed for at prøve kræfter med det innovative.
Jette Maibritt Vestergaard og Christina Højlund, Lektorer, VIA University College
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode