Gymnasiet er domineret af samfundsfag

I dag har en meget stor del af de unge i gymnasiet samfundsfag på A eller B-niveau. Der er i 2013 33 %, der har det på A-niveau (det vil sige som 3-årigt fag) og 28 % der har det på B-niveau (2-årigt fag)[1].
Efter reformen i 2005 er det altså 61 % af studenterne fra det almene gymnasium, der bruger to eller tre år på samfundsfag. Før reformen var dette tal 38 %[2]. Samfundsfag på A og B er dermed vokset med ca. 22 procentpoint.

Hvilke fag er de gået fra? På det sproglige område er det tysk og fransk, der er de store tabere.  På det naturvidenskabelige område er det de høje niveauer, der har mistet elever. Både matematik og fysik A er gået tilbage.

Hvorfor er samfundsfag så populært?
Før reformen var man tvunget til at vælge mellem et lille antal pakker af fag. Der indgik svære fag i alle pakkerne, så de sproglige kunne ikke undgå tysk og latin, og matematikerne kom ikke udenom matematik og fysik.
I dag kan man vælge mellem 209 forskellige studieretninger og dermed oftest undgå for mange af de svære fag. Den mest populære studieretning i dag er engelsk A, samfundsfag A, matematik B [3]

Hvis man ser på dumpe-procenterne i de enkelte fag, så fremgår det tydeligt, at det er klogt at tage samfundsfag og ikke matematik, fysik eller tysk. I samfundsfag ligger dumpeprocenten på 3-4 % i både skriftlig og mundtlig eksamen, mens den for matematik, fysik og tysk ligger betydeligt højere. Matematik B skriftlig topper med 19 % og 15 % i mundtlig. Tysk A skriftlig 16 % og Fysik A skriftlig 14 %.[4]

Hvis man vil have et godt gennemsnit, der giver adgang til de eftertragtede uddannelser bagefter, skal man kort sagt ikke vælge tysk, matematik og fysik. Man skal vælge samfundsfag. Hvis man har brug for matematik eller fysik for at komme ind på drømmestudiet, tager man det i sommerferien på GSK, hvor den karakter man får, ikke kan påvirke gennemsnittet.[5]

Jeg er gymnasielærer i samfundsfag. Det er et sjovt fag at undervise i, og det kan også give de unge mennesker en god basisviden, som de kan bruge i deres fremtidige liv. Især har jeg syntes, det var utrolig vigtigt at sørge for, at de unge mennesker får et grundigt indblik i de forskellige hovedideologiers grundantagelser. Men der er ingen tvivl om, at det er gået for vidt med fagets popularitet. Som påvist ovenfor er faget blevet en gøgeunge, der skubber de svære og hårde fag ud af gymnasiet. Det er ikke godt for studenterne, der har brug for at blive udfordret mest muligt, og det er ikke godt for Danmark, der har brug for skarpe hjerner, der kan udfolde sig i de hårde naturvidenskabelige fag og også tale flere sprog end engelsk.

Ministeren bør derfor se på, om det ved det kommende service-eftersyn af gymnasiet kan omrokeres på studieretningerne, så det bliver sværere at undgå de svære fag.