Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
serviceeftersyn Studieretning
Marie_Krarup

Gymnasiet er domineret af samfundsfag

28. november 2014
Skrevet af_
Marie Krarup
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

I dag har en meget stor del af de unge i gymnasiet samfundsfag på A eller B-niveau. Der er i 2013 33 %, der har det på A-niveau (det vil sige som 3-årigt fag) og 28 % der har det på B-niveau (2-årigt fag)[1].
Efter reformen i 2005 er det altså 61 % af studenterne fra det almene gymnasium, der bruger to eller tre år på samfundsfag. Før reformen var dette tal 38 %[2]. Samfundsfag på A og B er dermed vokset med ca. 22 procentpoint.

Hvilke fag er de gået fra? På det sproglige område er det tysk og fransk, der er de store tabere.  På det naturvidenskabelige område er det de høje niveauer, der har mistet elever. Både matematik og fysik A er gået tilbage.

Hvorfor er samfundsfag så populært?
Før reformen var man tvunget til at vælge mellem et lille antal pakker af fag. Der indgik svære fag i alle pakkerne, så de sproglige kunne ikke undgå tysk og latin, og matematikerne kom ikke udenom matematik og fysik.
I dag kan man vælge mellem 209 forskellige studieretninger og dermed oftest undgå for mange af de svære fag. Den mest populære studieretning i dag er engelsk A, samfundsfag A, matematik B [3]

Hvis man ser på dumpe-procenterne i de enkelte fag, så fremgår det tydeligt, at det er klogt at tage samfundsfag og ikke matematik, fysik eller tysk. I samfundsfag ligger dumpeprocenten på 3-4 % i både skriftlig og mundtlig eksamen, mens den for matematik, fysik og tysk ligger betydeligt højere. Matematik B skriftlig topper med 19 % og 15 % i mundtlig. Tysk A skriftlig 16 % og Fysik A skriftlig 14 %.[4]

Hvis man vil have et godt gennemsnit, der giver adgang til de eftertragtede uddannelser bagefter, skal man kort sagt ikke vælge tysk, matematik og fysik. Man skal vælge samfundsfag. Hvis man har brug for matematik eller fysik for at komme ind på drømmestudiet, tager man det i sommerferien på GSK, hvor den karakter man får, ikke kan påvirke gennemsnittet.[5]

Jeg er gymnasielærer i samfundsfag. Det er et sjovt fag at undervise i, og det kan også give de unge mennesker en god basisviden, som de kan bruge i deres fremtidige liv. Især har jeg syntes, det var utrolig vigtigt at sørge for, at de unge mennesker får et grundigt indblik i de forskellige hovedideologiers grundantagelser. Men der er ingen tvivl om, at det er gået for vidt med fagets popularitet. Som påvist ovenfor er faget blevet en gøgeunge, der skubber de svære og hårde fag ud af gymnasiet. Det er ikke godt for studenterne, der har brug for at blive udfordret mest muligt, og det er ikke godt for Danmark, der har brug for skarpe hjerner, der kan udfolde sig i de hårde naturvidenskabelige fag og også tale flere sprog end engelsk.

Ministeren bør derfor se på, om det ved det kommende service-eftersyn af gymnasiet kan omrokeres på studieretningerne, så det bliver sværere at undgå de svære fag.

Kilder:

[1] http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Stat/PDF14/140324%20Fagvalg%202005%20til%202013%20(pdf).pdf side 17

[2] 26 % tog det som A-fag, mens 12 % tog det som B-fag

[3] http://uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-gymnasiale-uddannelser/Statistik-om-studieretninger-og-fag-paa-de-gymnasiale-uddannelser/Statistik-om-studieretninger-paa-de-gymnasiale-uddannelser

[4] Svar på spg. 47 – 48 BUU 2014 http://ft.scdmz-web3.ft.dk/samling/20141/almdel/BUU/spm/48/index.htm

[5] Samfundsfag A giver ikke adgang til nogen universitetsstudier, mens der kræves Samfundsfag B for optag på historie, erhvervssprog, samfundsfag og erhvervsøkonomi.

 

 

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Janne-Plauborg-aspect-ratio-348-234
    Blog

    Undskyld, men jeg synes faktisk, Tesfaye har en pointe…

  • 1.png
    Debat

    Kommentar til GL’s sprogpolitik og udkast til nye studieretninger i gymnasiet

  • Solveig-Skadhede-NAG-2ify-aspect-ratio-348-234
    Debat

    Debat om GL’s politik for nye studieretninger

  • clangballe

    Hvad siger vi, hvis vi bliver spurgt?

  • picture-2611-1410520807

    Et morads af regulering

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater