Et svigt

Danskernes kendskab til fremmedsprog forfalder.

Vi bliver godt nok bedre til engelsk, men tysk og fransk forfalder. Det er en trist udvikling, som burde bekymre undervisningsministeren. Men det gør det tilsyneladende ikke. Hun og uddannelsesministeren var for nogle uger siden indkaldt til samråd i deres respektive udvalg angående en national sprogstrategi. En sådan har man ønsket at udforme, men det er ikke sket. Det ærgrer oppositionen. Især fordi der er kommet en række gode anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der har arbejdet med uddannelse i fremmedsprog.

På gymnasieområdet tegner der sig følgende billede: meget få elever vælger flere sprog end det højst nødvendige, og der er næsten ingen, der har mere end to fremmedsprog. Især tysk og fransk er trængte. Hvor der før reformen var 41 %, der have tre eller fire fremmedsprog i det almene gymnasium er der nu kun 3 %, der har det.

Der er kommet en række anbefalinger til, hvad man kan gøre for at rette op på forholdene. Sproggruppen foreslår blandt andet:

• – at nærliggende gymnasier samarbejder om udbud og oprettelse af de små sprog
• – at sprog i højere grad indgår i studieretningerne
• – at der indføres bonus for mange sprog
• – at der indføres tilskud til holddannelse for små sprog og studieretninger
   

De fleste forslag er gode. Dog mener jeg, at det afgørende forslag – reduktion i antallet af studieretninger – mangler. De færreste elever har simpelthen ikke lyst til at tage meget svære fag, hvis de kan undgå det. Tysk og fransk er svære fag og derfor er det en god ide at pakke dem med andre fag, så man ikke kan undgå dem, hvis man ønsker en sproglig studentereksamen.
Nogle af de andre forslag har med samarbejde mellem gymnasier at gøre. Det er en god ide, men desværre er det jo sådan, at det nuværende taxameter-system gør skolerne til hinandens konkurrenter, hvorved samarbejdet bliver svært at gennemføre. Det gælder jo om at tiltrække og fastholde flest elever, – og hvorfor så samarbejde med et nærliggende gymnasium om at oprette et tyskhold ved at sende 5 elever derover? Så mister skolen jo dyrebare taxameter-kroner!

Forslaget om at give tilskud til små hold har også med taxameter-systemet at gøre. Systemet i sin nuværende form præmierer store klasser (fordi enhedsomkostningen reduceres ved stordriftsfordele, men tilskuddet pr. elev er den samme). Det ville derfor være godt, som sproggruppen foreslår, at tænke tilskud til små hold ind i systemet.

Det er ærgerligt, at ministeren ikke er gået i gang med at gøre noget for at modvirke forfaldet i sprogfagene, men det er endnu mere ærgerligt, at der er indført systemer, der i den grad forringer gymnasierne. Det alt for store udbud af studieretninger forfører eleverne til af magelighed at vælge for lette uddannelser. Og taxameter-systemet forfører rektorerne til at understøtte udviklingen ved at sammensætte tiltrækkende og lette studieretninger for at konkurrere om antallet af elever. Der står simpelthen kvantitet og ikke kvalitet på lystavlen. Desværre!

Ministeren burde nedsætte en gruppe til at kulegrave gymnasiet og til at komme med forslag til, hvordan man kan lave et system, der kan fremme kvalitet i stedet for kvantitet. Det skal ikke kunne afvises, at sådanne forslag ville ligne gymnasiet før reformen af 2005 og før selvejet og taxametersystemet! Men det kan jo også være, at der kan udtænkes andre systemer, der i lige så høj grad kan understøtte kvalitet.

Det gælder om at komme i gang med arbejdet. Og så tage det alvorligt, når det er færdigt. I stedet for – som med sprog-anbefalingerne bare at trække på skuldrene. For det er et svigt!