GL og Danske Gymnasier har blinde vinkler i deres udspil til en reform af studieretningerne: Danmark har brug for alle gymnasieskolens fremmedsprog

(Debatindlægget er Kinesisklærerforeningens brev til bestyrelsen for Danske Gymnasier 28/2)

Danske Gymnasier (DG) har den 7/2 offentliggjort planer om en ny struktur for stx, hvor to såkaldt faglige hovedindgange skal være grundpillen. DG foreslår, at ”elever på Naturvidenskab og samfund udelukkende [kan] vælge fortsættersprog (…)”.

I Kinesisklærerforeningen kan vi godt lide udspillet, bortset fra citatet, som med én sætning risikerer at tage livet af alle gymnasieskolens små fremmedsprog. Vi forudser, at strukturen vil gøre fremtiden svær for – ja, faktisk alle andre 2. fremmedsprog end tysk. Fransk som fortsættersprog er som bekendt ikke en mulighed på de mange gymnasier i de mange kommuner, der ikke engang i dag har fransklærere nok til at bestride grundskolernes franskundervisning.

Læg dertil Tesfayes planer om at skippe grundforløbet, så vi i begynder-fremmedsprogene mister muligheden for at fortælle de nye 1.g’ere, at ”vi findes”. Vi taler ikke nødvendigvis for at bevare grundforløbet, men vil med denne passus gøre opmærksom på, at fremmedsprogene i nærmeste fremtid risikerer at blive ramt – alvorligt – fra flere sider. Alt sammen mod DG’s hensigt om, at ”den nye struktur skal fremme sprog”.

Råt for usødet: Dette handler ikke ”bare” om en flok fremmedsprogslærere, som potentielt mister deres jobs, men om at Danmark har brug for dén ressource, det er at have unge, som kender til mange forskellige fremmedsprog og deres tilhørende kulturer, historier og politiske nutid. Geopolitisk og økonomisk er det på månen at give sprogfagene dårligere vilkår i Danmark, som verden ser ud lige nu.

Her er vi 100 procent på linje med interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv. Universiteterne siger det samme. Danmark mangler unge, som kan sprog! Alle sprog!

Vi lægger os også op ad Det Nationale Center for Fremmedsprog (regeringsinitiativet fra 2017), når vi slår på tromme for en lempelse af de bindinger, som sprogfagene er underlagt i de nuværende studieretninger.

Maja Bødtcher-Hansen har sammen med GL’s Tomas Kepler, DI’s Mikkel Harder samt andre prominente interessenter i en Berlingske-kronik tidligere på måneden anbefalet en ny ”incitamentsstruktur”, som lader studieretninger kombinere sprog med naturvidenskabelige fag. ”Ja!” siger vi i Kinesisklærerforeningen, ”men lad et frit fremmedsprogsvalg blive omfattet af dét nye incitament.”
I parentes bemærket bliver mange gymnasieelever tit bedre på et selvvalgt begynder-sprog, end hvis de “tvinges” til et fortsættersprog.

Fra samme kronik: Det haster med at komme sprogfagene til undsætning.
Vi tilføjer: Der bør tages et særligt og strategisk hensyn til begyndersprogene, når stregerne til landets nye ungdomsuddannelser skal tegnes.