Repræsentantskabsmøde i håbets tegn

Der var på efterårets repræsentantskabsmøde snak i korridorerne om mødets dagsorden og selve mødeformen, som på overfladen ikke har undergået de store forandringer i dette århundrede. Kritikken gik blandt andet på, at der ikke var afsat tid nok til diskussion, især ikke om den forestående overenskomst. Formand Tomas Kepler – som i øvrigt leverede en meget rost mundtlig beretning om behovet for håb – begrundede til dels dagsordenen med, at der jo endnu er lang tid til overenskomstforhandlingerne, og en dybere diskussion af det punkt derfor ikke var betimelig nu.

Det skulle dog vise sig at blive et repræsentantskabsmøde med en del  diskussionslyst og aktivitet, blandt andet på grund af oplægsholderne, der tilsyneladende skabte en vis splittelse blandt repræsentantskabets medlemmer. En del udtrykte vrede og frustrationer over de nuværende arbejdsforhold og tiden efter OK 13 i det hele taget, mens andre påpegede det problematiske i, at det ikke er velset at sige, at det faktisk går godt på ens skole.

Noget af diskussionen kom så småt på banen under statuspunktet om GL’s struktureftersyn. En arbejdsgruppe er i gang med at se på, om foreningens struktur skal ændres i forhold til den omgivende verden og de udfordringer, de senere år har budt lærerne på.

GL-direktør Marianne Brinch-Fischer forelagde arbejdsgruppens foreløbige bud, som tyder på, at der snarere end ændringer i den overordnede struktur efterspørges større åbenhed og gennemskuelighed, så GL’s politik og strategi kan stå tydeligere for medlemmerne. GL centralt skal ganske enkelt være mere synlig.

Arbejdsgruppen skal nu formulere sine anbefalinger, som skal drøftes på det kommende TR-seminar til marts. Herefter skal det forelægges hovedbestyrelsen, som skal lave en indstilling, der vil blive behandlet på repræsentantskabsmødet næste efterår.

Der blev fra talerstolen efter direktørens indledning blandt andet tilkendegivet, at processen var langstrakt, så man lige så godt kan begynde det egentlige arbejde allerede nu, ligesom nogle beklagede sig over mødekulturen i al almindelighed og efterspurgte et mere arbejdende repræsentantskab med mere debat i stedet for “en karakter af klappe kage-møder, hvor det væsentlige er klappet af i hovedbestyrelsen i forvejen”, som det blev udtrykt. 

Ungdomsforsker Helle Rabøl Hansen indledte på repræsentantskabsmødets åbne del debatten om præstationskultur, der især rammer pigerne. Folketingspolitikerne Henrik Dahl (LA) og Jacob Mark (SF) agerede derefter kombattanter og var egentlig enige om mange af de ting, der skal gøre gymnasierne til gode ungdomsuddannelser. Henrik Dahl var dog ikke så skeptisk over den såkaldte ‘nulfejlskultur’, som ifølge forskeren skaber et stort pres.

Henrik Dahl brugte eksempelvis det argument, at han vil foretrække at blive opereret af en kirurg eller at flyve med en pilot, der ikke begår fejl, mens Jacob Mark påpegede, at problemet blandt andet er, at man løbende bliver målt med karakterer, der bygger på antallet af fejl. At man så prøver at præstere og brillere, er der i sig selv ikke noget galt med, mente han.

Et halvt år mere til hovedbestyrelsen
Den nuværende hovedbestyrelse blev oprindeligt stemt ind med mandat til at sidde til januar 2022. Frikøbssystemet er imidlertid kommet så meget under pres – blandt andet fordi skolerne i stigende grad ikke vil acceptere besværlighederne ved, at det skal ske midt i skoleåret – at repræsentantskabet vedtog at ændre GL’s love, således at hovedbestyrelsen bliver siddende indtil august 2022. Alternativet ville, med formand Tomas Keplers ord, være at forkorte den nuværende periode med et halvt år, hvilket anses for ganske uhensigtsmæssigt, idet en sådan manøvre ville falde sammen med overenskomstforhandlingerne.