Karakterkrav ikke garant for, at flere tager ungdoms­uddannelse

Om fem år mangler Danmark op mod 100.000 med en videregående uddannelse. Alligevel handler den offentlige diskussion om ungdomsuddannelserne især om at begrænse optaget på de gymnasiale uddannelser og i stedet flytte de unge over på erhvervsuddannelserne. ”Der går for mange i gymnasiet,” lyder et af tidens politiske mantraer.

Men så sort-hvide er tingene ikke nødvendigvis. Noemi Katznelson, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København, vil ikke bakke op om myten om, at der går for mange i gymnasiet, som med et snuptag kan flyttes til erhvervsuddannelserne.

”Bare fordi man ikke er boglig, så er man ikke nødvendigvis faglig. Der er intet, der tyder på, at de unge, der ikke kommer ind på gymnasiet, i stedet vil vælge erhvervsuddannelserne. Nærmere tværtimod,” siger hun.

For mange ufaglærte
Samtidig viser fremskrivninger, at der ganske vist bliver brug for faglærte – men der bliver ikke mindre brug for arbejdstagere med en videregående uddannelse. I det perspektiv går der måske faktisk lidt for få i gymnasiet, vil nogle sige.

Sidste efterår udarbejdede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse af behovet på fremtidens arbejdsmarked. Tre af de vigtigste pointer er, at der i 2020 vil mangle 30.000 faglærte, 100.000 med en videregående uddannelse, og der vil være et overskud af mennesker, der har grundskolen eller gymnasiet som højeste uddannelse. For sidstnævnte gruppe handler det selvfølgelig om en bedre vejledning.

”Der bliver færre job til ufaglærte i fremtiden. Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke taler dem ned. Verdens bedste uddannelse – sagt med et glimt i øjet – foregår nemlig ude på arbejdspladserne. Det er en god karrierevej for nogle,” siger Simon Neergaard-Holm, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Han suppleres af arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, der påpeger, at de ufaglærte typisk er dem, der må holde for, når der sker konjunktursvingninger.

”Lige nu kan det være svært at være ufaglært, men så snart vi får højkonjunktur, så råber arbejdsgiverne op om flaskehalsproblematikker, og så sænker de kvalifikationskravene, så de ufaglærte kan komme ind i varmen,” siger Henning Jørgensen.

Karakterkrav vil ændre skolen
Ingen ved, hvad et karakterkrav i gymnasiet reelt vil få af konsekvenser, men en af dem, der har et bud, er Noemi Katznelson.

”På den korte bane vil det betyde, at restgruppen, der ikke får en ungdomsuddannelse, vokser. Men på den lange bane er det mere usikkert, for et karakterkrav vil formentligt give en markant adfærdsændring i grundskolen, og derfor er det svært at forudsige.”

Hun uddyber:

”Hvis der kommer adgangskrav til gymnasiet, så vil eleverne i grundskolen begynde at fokusere på karakterer på en helt anden måde, end vi ser i dag. Den præstations- og konkurrencekultur, der i dag boomer i gymnasiet, vil lynhurtigt forskubbe sig ned til skoleeleverne.”

Restgruppen, som Noemi Katznelson henviser til, er den gruppe af unge, der aldrig får taget en ungdomsuddannelse. I Undervisningsministeriets fremskrivninger, den såkaldte profilmodel, er det syv procent af ungdomsårgangen 2013, der ikke får hverken en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det er en halvering i forhold til 2004-årgangen, hvor modellen forudser, at 13 procent ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Der findes ikke profilmodeltal, hvor der er taget højde for fremtidige adgangskrav.

Ikke ligestillede muligheder
Hvis der indføres et karakterkrav på for eksempel 4 eller 7 for at komme ind på gymnasiet, så vil det forstærke det skæve forhold, der allerede findes mellem ungdomsuddannelserne.

”De unge i dag ser ikke erhvervsuddannelserne som en mulighed på niveau med gymnasierne. De oplever det ikke som to horisontale muligheder, men som et hierarki, hvor gymnasiet ligger øverst. Hvis adgangskravet til gymnasiet bliver højere end til erhvervsuddannelserne, så bliver det forstærket,” siger Noemi Katznelson og afkræfter dermed indirekte endnu en gang myten om, at ”der går for mange i gymnasiet”.

Spørger man arbejdsgiverne, så har restgruppen fyldt for meget i uddannelsesdebatten.

”Der har været meget fokus på restgruppen, men nu er det heldigvis ved at svinge, så der i stedet kommer fokus på den store, brede gruppe, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi skal ikke opgive de andre, men vi skal have fokus på dem, der tager en uddannelse,” siger DA’s Simon Neergaard-Holm.

Henning Jørgensen mener derimod, at restgruppen bliver overset.

”De er hele tiden i skyggen af den store debat om gymnasiet og erhvervsuddannelserne.”