Man tager et skuespil af Shakespeare og kobler det med undervisning i personkarakteristik og banklån – og så har man et almendannende og vellykket tværfagligt forløb. Sådan lyder det fra to lærere på hhx i Aars.
Hvad har et gammelt skuespil af Shakespeare at gøre med undervisning i renter og lån på hhx anno 2015?
Rigtig meget, hvis man spørger to af lærerne på Handelsgymnasiet Aars.
I sidste skoleår lod de Shakespeares teaterstykke Købmanden i Venedig fra 1500-tallet være udgangspunktet for et tværfagligt undervisningsforløb, der skulle koble engelsk, matematik og international økonomi i en 1.g-klasse. Og de har planer om at gøre det igen.
Det var René Vester Kjær, der underviser i matematik, samfundsfag og international økonomi, som fik idéen.
”De unge kender generelt for lidt til historien og den klassiske litteratur. I 1970’erne vidste alle for eksempel, hvem Thor Heyerdahl var. Det ved ingen i mine klasser i dag. Jeg synes, at der er brug for noget mere almendannelse på hhx – og på en måde, så den bidrager til fagene,” siger René Vester Kjær.
Inspirationen til projektet fik han fra historikeren Niall Fergusons dokumentarprogrammer, hvor økonomi, politiske ideologier og historie netop bliver kombineret med klassisk litteratur.
”De programmer har virkelig været en øjenåbner for mig,” siger René Vester Kjær.
Han har tidligere brugt gamle Robocop-film i sin undervisning i samfundsfag.
”Der er masser af økonomiske og samfundsfaglige ideologier på spil i de film. At se nogle ekstremer skaber gode diskussioner.”
Shakespeare-bøger kom frem igen
Han havde let ved at få Merethe Laustsen Urth, der underviser i engelsk, med på idéen. Hun har tidligere undervist på stx og var lykkelig for at kunne finde sine Shakespeare-bøger frem igen.
”Dem troede jeg aldrig, at jeg ville få brug for her på hhx. Selvfølgelig er skønlitteratur også en del af engelskundervisningen her, men fagprosaen fylder jo klart mest,” siger Merethe Laustsen Urth.
Muligheden for at bringe noget mere almendannelse ind i undervisningen tiltrak hende også.
”Almendannelsen har altså lidt trange kår midt i alle de merkantile emner. Så jeg så forløbet som en god mulighed for at få en anden vinkel på engelskundervisningen,” fortæller hun.
I tre uger fyldte forløbet det meste af undervisningen i engelsk, matematik og international økonomi. Eleverne startede med at se filmatiseringen af stykket med blandt andre Al Pacino og Jeremy Irons på rollelisten.
Kort fortalt handler Købmanden i Venedig om den unge Bassanio, som beder sin ven, købmanden Antonio, om økonomisk støtte, da han vil fri til den rige og smukke Portia. Men Antonio mangler rede penge, da store dele af hans formue er investeret i handelsskibe og forretninger i udlandet. Han tyer derfor til vekselereren Shylock, der som jøde gerne må låne penge ud mod renter. Shylock indvilger i at låne de 3.000 dukater til sin fjende, men stiller krav om et pant: Et pund kød fra Antonios krop, hvis pengene ikke betales til tiden. Ingen regner med, at det bliver aktuelt, men da Antonios skibe går ned, kan han ikke betale sin gæld, og det ender med en retssag.
De to lærere valgte, at eleverne især skulle arbejde med to overordnede vinkler: Hvordan blev renter indført i Europa? Og hvorfor blev jøderne i Venedig ikke forfulgt i samme grad som i store dele af det øvrige Europa?
”De to ting er med til at forklare hinanden, hvis man ser på den tid, hvor det skete,” forklarer René Vester Kjær.
Kreditverdenen og antisemitisme
I engelsk arbejdede eleverne især med tekstanalyse og personkarakteristik. I matematik og international økonomi beskæftigede de sig med renter og lån.
Til sidst skulle eleverne lave en skriftlig opgave gruppevis. Her skulle de blandt andet vise rent matematisk, hvornår det kan betale sig at spare op for at kunne starte en virksomhed, og hvornår det bedre kan betale sig at optage et lån.
I 1500-tallet var jødernes udlånsvirksomhed medvirkende til at skabe den økonomiske vækst, der var i Venedig. På det tidspunkt var det forbudt for folk fra den romersk-katolske kirke at låne penge ud mod renter, forklarer René Vester Kjær.
”På hhx er det vigtigt, at eleverne lærer at forstå kreditverdenen. Skal man starte en virksomhed, har man brug for finansiering. Mange tror, at man skal spare op først, men det er ikke nødvendigvis sådan, man skaber den største økonomiske gevinst og vækst for samfundet. Det fik eleverne en forståelse af – og så endda med afsæt i et klassisk teaterstykke,” siger han.
Eleverne skulle også skrive en forsvarstale på engelsk for den jødiske pengeudlåner Shylock, hvor de skulle bevise, at hans udlånsvirksomhed var til gavn for samfundet.
Dér lykkedes forløbet rigtig godt, fordi eleverne var nødt til at trække på alle tre fag på én gang, fortæller Merethe Laustsen Urth.
”Jeg var meget imponeret af eleverne. Dels havde de forstået, hvad det var for et samfund dengang, og formået at se tingene fra Shylocks synsvinkel, dels havde mange af dem skrevet talen på et lidt krøllet engelsk ligesom Shakespeare.”
I sin undervisning gjorde hun meget ud af at trække linjer fra det menneskesyn, der prægede samfundet i 1500-tallet, til den antisemitisme, der er i verden i dag.
”Det blev en øjenåbner for flere af eleverne,” siger Merethe Laustsen Urth.
Litteraturen kan noget særligt
René Vester Kjær og Merethe Laustsen Urth er begge meget tilfredse med elevernes arbejdsindsats og deres endelige projekter. De indrømmer, at de inden var lidt spændte på, hvad eleverne ville sige til at skulle arbejde med Shakespeare, der ikke er hverdagskost for hhx-elever.
”Jeg er overrasket over, hvor godt det er gået. Det har været en fornøjelse at se elevernes engagement. Det er en ret gennemsnitlig klasse, men vi fik løftet mange af dem,” siger René Vester Kjær.
Ifølge de to lærere er problemet med tværfaglige forløb tit, at det er svært at få fagene til at spille naturligt sammen.
”Enten bliver det flere sideløbende projekter, eller også bliver der en kæmpe overvægt af det ene fag. Går engelsk og afsætning for eksempel sammen, så bliver engelsk let et lillebitte fag, der drukner i Swot-analyser og indekstal,” siger Merethe Laustsen Urth.
Men når man tager udgangspunkt i noget klassisk litteratur, sker der noget andet, påpeger de to lærere. For litteraturen kan noget særligt.
”Klassisk litteratur og teaterstykker giver en god referenceramme. Men desværre overser mange i dag de muligheder,” siger René Vester Kjær og kommer straks med et par stykker:
”Man kan for eksempel nemt inddrage dele af Franz Kafkas værker i tysk, samfundsfag, psykologi og religion eller se på John Steinbecks historier i lyset af depressionen i samfundsfag, international økonomi og engelsk.”
Det er i hvert fald ikke sidste gang, at de to nordjyske hhx-lærere går sammen om et tværfagligt projekt med udgangspunkt i litteraturens verden, fortæller de.
”Merethe skal i pædagogikum i det her skoleår, men når det er overstået, vil vi helt klart gøre det igen,” siger René Vester Kjær.
”Jeg syntes, det var helt vildt spændende. Først så vi filmen, og så skulle vi blandt andet lave nogle opgaver i matematik og skrive en personkarakteristik og et resume af handlingen på engelsk. Det var fint, at vi både skulle arbejde med engelsk, matematik og international økonomi. Det var let nok at se, hvad man skulle bruge de tre fag til, og fagene hang fint sammen med filmen. Jeg har lært en masse om renter og lån, og hvordan tiden var i 1500-tallet.”
Maria Greth, 2.b, Handelsgymnasiet Aars
”Jeg syntes, det var et rigtig fint projekt. Det var nyt og spændende, at vi skulle tage udgangspunkt i et gammelt teaterstykke. Det er ikke lige det, man plejer på hhx. Vi startede med at se filmen, den var kanon og havde rigtig meget med både
engelsk, matematik og økonomi at gøre. Det fungerede godt, at vi skulle arbejde med de tre fag på samme tid. Jeg har lært at bruge forskellige begreber og metoder fra fagene – både sammen og hver for sig.”
Simon Hougaard, 2.b, Handelsgymnasiet Aars
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode