Lærer: Sådan snyder elever til den skriftlige eksamen

“Plejer at give 100 kr.”

“Sender du opgaverne til mig under eksamen? Hvad tid?”

“Næste torsdag kl. 10, og ja.”

Ordene kommer fra en gymnasieelev, som skulle til skriftlig eksamen i matematik dette forår.
I løbet af en chat-korrespondance på Facebooksiden Lektiehjælp får eleven forhandlet sig frem til, at hendes eksamensopgave i skriftlig matematik bliver løst og sendt tilbage i tide til at få den afleveret. Hun vil i øvrigt gerne have 10 eller 12 i karakter.

I dette tilfælde fik eleven ikke hjælp. Uden hun vidste det, havde hun nemlig chattet med matematiklærer Julian Bybeck Tosev fra Herlev Gymnasium og HF.

I dette forår har han samlet dokumentation for, at der blandt nogle gymnasieelever er en udbredt kultur for at snyde til eksamen. Han har blandt andet siddet og fulgt med på Facebook under årets skriftlige eksamener, han har fulgt diverse portaler, som tilbyder lektiehjælp, og så har han på Facebook været i kontakt med elever, som vil betale sig fra at få lavet deres skriftlige eksamen, og hjælpere,, som tilbyder at lave elevernes eksamensopgaver.

For let at snyde
Gymnasieskolen.dk møder Julian Bybeck Tosev på Herlev Gymnasium og HF.

”Det er skræmmende let at få hjælp til at få lavet sine eksamensopgaver. Jeg er personligt forarget over, at det er så let at snyde og så svært at blive opdaget. De elever, som snyder, får en bedre karakter, som de kan bruge til at komme ind på en videregående uddannelse foran andre unge,” siger Julian Bybeck Tosev om baggrunden for, at han dette forår satte sig for at dokumentere, at der bliver snydt til eksamen.

Julian Bybeck Tosev fremviser dokumentationen for den snydekultur, som, han mener, er udbredt for et ukendt antal elever i gymnasiet.

Der er flere forskellige typer kategorier af snyd, men alle har det tilfælles, at eleven søger og får hjælp udefra via internettet.

Hjælp mig!
Nogle elever tager ganske enkelt et foto af opgaven, lægger den på facebook og spørger, om der er nogle,, som kan hjælpe – eller ”levere,” som en elev kalder det. Eleven lægger et spørgsmål,, som for eksempel begynder med: ”bestem en ligning for tangenten …” – 34 minutter senere ligger der et svar fra en hjælpende sjæl. I dette tilfælde kender spørgeren og hjælperen tilsyneladende ikke hinanden.

I mange tilfælde spørger eleven bare ud i det åbne rum og i langt de fleste tilfælde, er der nogle, som svarer.

”Man kan undre sig over, at der sidder andre på den anden side og er villige til at hjælpe med at snyde, men det gør der i langt de fleste tilfælde,” siger Julian Bybeck Tosev, som har taget en række skærmbilleder af mere eller mindre desperate elevers forsøg på at få andre til at hjælpe eller give svare på spørgsmål til den til den skriftlige eksamen.

Går på nettet fra telefonen
Eleverne må kun benytte sig af skolens netværk, når de går til eksamen med adgang til internettet. Skolen kan derfor afsløre, hvis en elev for eksempel bruger Facebook til at snyde via netværket. Problemet er, at eleverne kan medbringe en mobiltelefon eller ipad og gå på nettet via den.

Julian Bybeck Tosev har som eksamensvagt til skriftlige eksamener testet, om der var andre wifi-forbindelser åbne end skolens egne.

”Jeg kunne se, at der til de skriftlige eksamener, jeg tjekkede i år, var flere åbne wifi-forbindelser fra elevers mobiltelefoner,” siger han.

Får en anden til at lave opgaven
Matematiklæreren havde hørt rygter om, at snyderiet til de skriftlige eksamener også var mere sofistikeret. En måde at snyde på er, at en elev allierer sig med en hjælper inden eksamen. Når opgaverne bliver tilgængelige, sender eleven opgaven til hjælperen, som løser opgaven og sender den tilbage igen.

Julian Bybeck Tosev kunne ikke afsløre denne form for snyd direkte, da den foregår i et lukket rum,, for eksempel ved at eleven lægger eksamensopgaven i Dropbox og får den løste opgave tilbage samme sted.

Derfor opsøgte han selv hjælp som en fiktiv elev på portalen Lektie hjælp på facebook.

Gymnasieskolen.dk har fået lov til at se to af korrespondancerne, som Julian Bybeck Tosev havde med lektiehjælperne.

Inden årets skriftlige eksamen i matematik skrev Julian Bybeck Tosev til en lektiehjælper, som med det samme tilbød sin hjælp med tre opgaver for 150 kroner.

Julian Bybeck Tosev skrev, at det så ud til, at hjælperen hjalp rigtig mange på Facebook, og hjælperen svarede, at der også var tre andre ud over hjælperen selv, som hjalp med at lave opgaver.

”Så vi skiftes til det,” skrev han.

Hjælperen skrev også, at de bruger deres fritid på det og tjener penge på det.

Laver eksamensopgave gratis
En anden hjælper skrev, at han på den pågældende dag og tidspunkt for eksamen selv havde time.

”Sidder selv til time, så der kan godt gå lidt tid,” skriver hjælperen, som i øvrigt tilbød at lave eksemensopgaven gratis.

Som omtalt i begyndelsen af artiklen oprettede Julian Bybeck Tosev en profil som en fiktiv lektiehjælper for med egne øjne at få et indblik i snydekulturen blandt nogle elever.

I løbet af kort tid var der en elev, som skrev på hans profil med et ønske om at få lavet den skriftlige eksamen i matematik på B-niveau. Hun skrev, at hun plejede at give 100 kroner.

Julian Bybeck Tosev har dobbelttjekket, om de elever, han har afsløret i at snyde eller forsøge at snyde, også skulle til eksamen eller var til eksamen på det pågældende tidspunkt. Via Lectio kunne han se, at det passede med tidspunktet og tiden, at eleverne var til eksamen.

Vil ikke afsløre eleverne
På trods af de fældende beviser er Julian Bybeck Tosev dog ikke gået videre sagerne til de enkelte skoler.

”Formålet har ikke været at afsløre elever. Jeg ønsker i stedet, at vi diskuterer eksamensformerne og finder former, hvor det ikke er så nemt at snyde,” siger han.

Forslag til ny matematikeksamen
For matematik eksamen har han et konkret forslag til, hvordan eksamen i matematik ændres, så det bliver sværere at snyde.

Hans forslag lyder:

Til den skriftlige eksamen udvides delprøve 1 fra en til en til to timer. Eleverne må bruge papir og blyant, formelsamling og en lommeregner. Delprøve 2, hvor eleverne må bruge alle hjælpemidler inklusiv internettet, afskaffes.

Til gengæld skal en ekstra mundtlig, eksperimenterende eksamen indføres, hvor eleverne sættes sammen to og to og skal samarbejde med en problemstilling. Her har de adgang til internettet og alle hjælpemidler. Lærer og censor går rundt i lokalet og kan eventuelt svare på spørgsmål fra eleverne, og censor kan også spørge undervejs, hvordan de har løst en opgave.

”Jeg er bestemt ikke imod, at eleverne bruger internettet, og i denne form kan eleverne blive nødt til at forklare censor, hvordan de har løst opgaven. Dermed kan de ikke få en udefra til at løse opgaven for dem,” siger Julian Bybeck Tosev.

I den mundtlige eksamen trækker eleven et spørgsmål, og så skal de gå direkte i gang med at besvare det. Med andre ord – de 30 minutters forberedelsestid sløjfes.

”Eleverne kender alligevel spørgsmålene på forhånd, så der er ingen grund til forberedelsestid, hvor nogle elever forsøger at få hjælp udefra,” siger Julian Bybeck Tosev.

”Vi er nødt til at finde nogle eksamensformer, som gør det sværere at snyde. Hvis vi ikke gør noget, ender det med, at vi ikke kan have tiltro til uddannelsessystemet,” siger Julian Bybeck Tosev.