Artikel
Valgperiode til afstemning
GL bestyrelse gruppe

Valgperiode til afstemning

Må formanden maksimalt sidde på posten i seks år? Skal hovedbestyrelsens valgperiode ændres fra to til tre år? Det er nogle af emnerne i urafstemning om ændringer af GL's love.

Tekst_ Morten Jest
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Fra mandag i denne uge til og med mandag den 27. april kan GL’s medlemmer stemme om ændringer af GL’s love ved en urafstemning.

Det er GL’s hovedbestyrelse, der har besluttet, at foreningens love og reservefondsvedtægter bør justeres. Men ændringer kan kun ske, hvis 2/3 af medlemmerne stemmer ja ved urafstemningen. Faktisk er der tale om tre afstemninger – en om formandens maksimale tid på posten, en om hovedbestyrelsens valgperiode samt en om “øvrige ændringer”.

Hvad det første angår, indebærer forslaget, at der sættes en øvre grænse på 6 år for, hvor længe man kan være formand for GL. En afgående formand kan fortsætte som medlem af hovedbestyrelsen, men kan ikke genvælges som formand.

Det andet handler om, at den toårige valgperiode erstattes af en treårig valgperiode.

De øvrige ændringsforslag handler om administrative ændringer.

De foreslåede ændringer i reservefondsvedtægterne handler om 1) Konfliktstøtte: På baggrund af OK13 foreslår hovedbestyrelsen, at muligheden for at støtte andre lærerorganisationer udvides til også at gælde ikke-akademiske lærerorganisationer i Danmark og i det øvrige Norden.

2) Kollektiv støtteordning: Hovedbestyrelsen foreslår, at medlemmer, som har bopæl i udlandet, samt medlemmer, der modtager anden offentlig ydelse, og som ikke er arbejdsløshedsdagpengeberettigede fra MA (Magistrenes Arbejdsløshedskasse), kan omfattes af ordningen.

Repræsentantskabet behandlede lovændringsforslagene på repræsentantskabsmødet i marts, og på GL’s hjemmeside, gl.org, kan du se repræsentantskabets anbefaling, ligesom du kan se forslagene i den fulde ordlyd.

Du afgiver din stemme ved at gå ind på https://mit.gl.org i afstemningsperioden og følge vejledningen. Alternativt kan du klikke på linket i den mail, som du har modtaget fra GL om urafstemningen.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater