Farvel litteratur – lad os få økonomi på skemaet

At hun er ligefrem og veltalende, vidste hun nok godt i forvejen. At man kan bringe landets medier og politikere i selvsving med 140 velvalgte anslag, er derimod nyt for hende. Det har den 17-årige gymnasieelev fra Köln først lært, efter at hun en lørdag eftermiddag brugte omkring to minutter på at poste et tweet under sit Twitternavn Naina:

"Jeg er næsten 18 år og aner intet om skatter, husleje og forsikringer. Men jeg kan skrive en digtanalyse. På fire sprog."
Ikke mere, ikke mindre. Den banale konstatering blev liket 29.000 gange og retweetet 16.000 gange. Efter en uges tid havde Naina godt 20.000 followers.

I en medieverden styret af klik er den slags delinger i sig selv en mediehistorie værd. Først tog den kommercielle tyske tv-kanal Prosieben fat i den populære tweet og gymnasieeleven bag. Derfra rullede medielavinen hen over stort set samtlige tyske medier – inklusive en meget kompetent tv-optræden fra Nainas side sammen med Tysklands måske mest kendte talkshowvært Stefan Raab.

Hverdagskompetencer hjemmefra
"Jeg havde aldrig troet, at det ville skabe en så enorm reaktion. Men det er jo klart et emne i vores generation, at vi efter studentereksamen pludselig står der og siger: Av, hvad gør vi nu?" sagde Naina efterfølgende. Hun havde altså slet ikke haft som mission at starte en omfattende dannelsesdebat. Hun ville bare ud med sin forvirring over det ny liv, der står foran hende.

Ikke desto mindre havnede budskabet ved højeste sted. Fra den forbundstyske uddannelsesminister Johanna Wanka var der umiddelbar opbakning til Nainas suk efter mere virkelighedsnær undervisning:

"Jeg ser det som noget meget positivt, at Naina har sat gang i denne debat. Jeg er fortaler for, at vi i højere grad formidler hverdagskompetencer i skolen. Selvom det forbliver vigtigt at lære at fortolke digte."

I første runde af debatten blev Nainas krav tolket meget konkret – og afvist ganske konkret af formanden for Deutscher Lehrerverband:

"En vis portion hverdagskompetence må jo også formidles i familien", lød det fra lærerformand Josef Kraus, der frygter, at forældre og politikere vil skubbe sorteper over til lærerne i forhold til at forberede de unge på alle livets eventualiteter.

Medierne svælgede derimod i holdningstilkendegivelser til Nainas tweet, de fleste af dem med det facit, at skole og gymnasium producerer verdensfjerne mennesker, der ikke er forberedt på det virkelige liv, og som efter studentereksamen knap nok kommer til at bruge det lærte til noget.

Økonomisk dannelse
For instituttet for økonomisk dannelse ved universitetet i Oldenburg kom debatten yderst belejligt. Her har man blandt andet det eksplicitte mål at indføre økonomi som obligatorisk fag i det tyske skolesystem – i delstaten Baden-Württemberg bliver den vision virkelighed i 2016.

Lederen af instituttet for økonomisk dannelse, økonomiprofessor Dirk Loerwald, har i en række tyske medier afvist, at gymnasiet skal formidle det, han definerer som "praktisk livshjælp" eller "forbrugerdannelse".

"Vi bør nærmere formidle strukturel viden om disse emner," siger han og giver et eksempel ud fra Nainas konkrete opråb: Gymnasiet skal selvsagt ikke lære eleverne at udfylde en selvangivelse. Men eleverne bør ifølge Dirk Loerwald gives en grundlæggende forståelse af almene sammenhænge i vores skattesystem. I forhold til makroøkonomiske forhold er han rystet over, at eleverne ikke aner noget om, hvad der driver vores samfund. Og i forhold til privatøkonomi finder han det ufatteligt, at man i 2015 kan kalde sig student uden at kende for eksempel privatøkonomiens "magiske trekant": At det er umuligt at få både højt afkast, høj sikkerhed og høj likviditet på én gang.

Instituttets mission med at udbrede den økonomiske dannelse i det tyske skolesystem møder imidlertid også stærk modstand. I avisen Süddeutsche Zeitung er Reinhold Hedtke, professor i socialvidenskabernes didaktik ved universitetet i Bielefeld, gået til modangreb:

"Unge ved ikke mindre om økonomi end om politik eller jura. Alligevel kræver flere økonomiske sammenslutninger mere tid til økonomi end til historie, geografi, samfundsfag og politik tilsammen. Det er helt ude af proportion," siger han og tilføjer:

"I de sidste 15 år har skolen oplevet en mageløs økonomisering. Endnu mere økonomi ville styrke det ensidige økonomiske fokus og fremme utilitaristisk handlen og tænkning yderligere."

I stedet plæderer didaktikprofessoren for, at eleverne skal lære at se økonomien i sin politiske helhed – altså i et kritisk lys. Ikke mindst fordi en isoleret undervisning i økonomi ville gøre gymnasierne meget sårbare over for lobbygrupper med stærke interesser og midler.

I ensomhed og frihed
Selvom 200 år skiller ham fra Naina, kommer han stadig på banen i de fleste dannelsesdebatter i Tyskland: Humboldt, der groft sagt grundlagde det moderne vestlige universitet og skabte en fremsynet skolereform i det daværende Preussen. Humboldts humanistiske og idealistiske dannelsesideal står her i stærk kontrast til det brede krav om mere økonomiundervisning i slipstrømmen på Nainas lakoniske tweet.

Med sit credo om studier og forskning "i ensomhed og frihed" bør vores dannelse ifølge Humboldt aldrig stå under indflydelse af ydre målsætninger. Selv fra fortalerne for et særskilt økonomifag i det tyske gymnasium er der derfor en forbeholden tone:

"Jeg ønsker ikke at fjerne digtanalyse fra pensum," forsikrer Dirk Loerwald fra instituttet for økonomisk dannelse.

"Men de tider, hvor man har fortolket Humboldt på den måde, at det nyttige må ud af den almene dannelse, kan ikke mere forenes med en moderne forståelse af almen dannelse."

Denne debattråd er – i overført betydning – taget furiøst op af den kendte litteraturkritiker og journalist Ulrich Greiner i ugeavisen Die Zeit.

"Digte former din karakter – det gør selvangivelser ikke," lød hans direkte råd til Naina. Han har selvsagt fuld forståelse for en lidt forvirret 17-årig, men tager sig demonstrativt til hovedet over, at den almindelige tysker ikke forstår at skelne mellem dannelse og livserfaring.

I tråd med Humboldt plæderer Greiner derfor imod det endimensionelle, formålsrationelle homo oeconomicus – og for "det nytteløses nytte". Ikke som noget formålsbestemt, men som livsnytte i mere universel forstand.

"Idealismen er ved at glide os af hænde," siger Ulrich Greiner til forsvar for de kulturbærende litterære og æstetiske fag, der ikke bare handler om æstetisk dannelse, men måske også om det hele menneskes moralske dannelse.

"Om studiet af det skønne kan bidrage til at gøre os til bedre mennesker, er uvist. Men det gør os helt sikkert klogere, og derfor er de tilsyneladende nytteløse skolefag, der for tiden har svære tider, så vigtige. Og hvad skat er – det skal Naina tids nok lære."