Elever bliver klogere på uddannelsesvalg

Der er trængt i klasselokalet på Ørestad Gymnasium. 3.k og 3.l sidder tæt sammen. Begge klasser har den samme studieretning med psykologi, samfundsfag, engelsk og biologi.

De er samlet i lokalet, fordi de i dag har studieretningsdag. De skal blive klogere på, hvad de kan bruge deres fagkombination til, når de til sommer bliver færdige med gymnasiet.

Eleverne får besøg af studievejleder Kristina Bæk Oldrup fra Studievalg København og nogle af skolens tidligere elever, der skal fortælle om deres karrierevej efter gymnasiet.

Studieretningsdagen er et led i Region Hovedstadens projekt Karrierefokus i og efter gymnasiet. Erik Kristensen er skolens koordinater på projektet og har 3.k til engelsk. Arrangementet i dag er skolens første i projektet.

”I engelsk kan jeg selvfølgelig bruge en masse tid på grammatik og Shakespeare og kun gå op i, at de får gode karakterer. Men jeg synes, vi lærere skal gå længere og tænke videre, end bare til studentereksamenen er i hus. Vi skal få integreret karrierevalg ind i den faglige undervisning,” siger Erik Kristensen.

Mere end noget med mennesker
Karrierevalg kræver indstilling forklarer Kristina Bæk Oldrup eleverne. Det er vigtigt, at være indstillet på at gribe de muligheder, der er. Samtidig er det vigtigt, at eleverne tænker og reflekterer over de valg og muligheder, der er i fremtiden. Det gør de blandt andet, da hun sætter eleverne til at lave en hurtigskrivning om, hvor de ser sig selv om ti år.

”I skal dybere ned end: Jeg vil gerne noget med mennesker. For hvad er det, I gerne vil med mennesker? I skal tænke over, om det for eksempel skal være et fysisk eller et andet arbejde med mennesker,” siger Kristina Bæk Oldrup.

Eleverne taster hurtigt i tastaturet og kigger tænkende ud i luften. De deler deres fremtidsdrømme med hinanden og diskuterer, hvilke kompetencer de hver især har.

Nogle af eleverne kan mærke, at de er blevet mere målrettet i løbet af det seneste år og ved, hvad de vil. Andre kan mærke, at livet efter gymnasiet kommer tættere på, og det gør dem usikre på, om den plan, de havde tænkt, nu også er den rigtige.

1000 siders læsning overrasker
Fem tidligere elever med samme psykologistudieretning er tilbage på gymnaiset for at fortælle om deres karrierevalg efter gymnasiet. De er alle i gang med en videregående uddannelse, dog i vidt forskellige retninger. De har også haft forskellige veje til, hvor de er i dag, og to af dem har prøvet at droppe ud af en uddannelse for at starte på en ny.

Alle rollemodeller er enige i, at der er stor forskel på at gå i 3.g og at gå på en videregående uddannelse. Der er ikke en lærer, der holder en til ilden. En antropologistuderende fortæller, at hun ofte læser 1000 sider om ugen. Overraskelsen over den store mængde læsestof, får eleverne til at gispe.

Erik Kristensen tror, at studieretningsdagen fungerer godt som en icebreaker, der er med til at tage hul på diskussionen om, hvad der skal ske efter gymnasiet. Han mener også, det får nogle tanker i gang blandt eleverne.

”Det er ikke for at generalisere, men nogle piger har nærmest allerede planlagt deres fremtid og ved, hvornår de skal have deres første barn. Rollemodellerne viser dem, at det er okay, at det ikke lige bliver som den plan, man laver i 3.g,” siger han og uddyber:

”Drengene tager det mere afslappede. Dagen har gjort dem opmærksomme på: Hov jeg skal til at tænke på, hvad jeg skal efter gymnasiet.”

Hver tredje er meget i tvivl om uddannelsesvalg
På Ørestad Gymnasium er der blevet lavet en spørgeskemaundersøgelse med de to 3.g-klasser inden arrangementet. I den var der mange, der svarede, at de gerne vil have mere om karrierevalg i deres undervisning, fortæller Erik Kristensen.

Han mener, at der i dagens gymnasium er for langt mellem undervisning og vejledning. Lærerne underviser, mens skolens studievejledere snakker trivsel med eleverne, og Studievalg tænker på tiden efter gymnasiet. Rollerne er ifølge ham for adskilte.

”Der er en verden efter gymnasiet. Det skal vi som undervisere blive bedre til at forklare og vise. Vi er gode til mange ting, men koblingen mellem niveauer, der mangler vi stadig noget,” siger Erik Kristensen.

Spørgeskemaet viste også, at 30 procent af eleverne er meget i tvivl om et senere uddannelsesvalg og føler, at de mangler vejledning. Samtidig går eleverne oftest til familie og venner, når de søger hjælp til karrierevalg. Det mener Erik Kristensen, at studieretningsdagen kan ændre lidt på.

”I dag ser de Kristina fra Studievalg og får mere kontakt til hende. De tilbageholdende har brug for at se hende nogle gang, før de tør henvende sig til hende og få hjælp. Det er måske sådan nogle lavpraktiske ting, der skal til, for at eleverne tør henvende sig,” siger han.

Ansvar for studenterne
Projektet Karrierefokus i og efter gymnasiet kom i stand, efter Region Hovedstaden lavede en undersøgelse, der viste, at 13 procent af regionens studenter ikke fortsætter med uddannelse efter gymnasiet. Det skulle der gøres noget ved, og rektor på Ørestad Gymnasium Allan Kjær Andersen blev formand for projektet.

”Vi gør det ikke godt nok, hvis vi producerer studenter, der ikke kommer videre. Vi har et ansvar for at være en affyringsrampe til en videregående uddannelse. Det er ikke en succes, hvis vores elever ikke kommer i gang med en uddannelse efter gymnasiet, ” siger han.

Han forklarer, at der er de instanser, der er brug for, når det gælder vejledning. De spiller bare ikke sammen. Nu gælder det om at få integreret karrierevalg i undervisningen.

”Hvis det her skal blive til noget, skal det ikke være en ekstra del i gymnasiet. Det skal være en del af det, vi allerede gør. At foretage valg skal være en del af almendannelse,” siger Allan Kjær Andersen.