Gymnasiets klogeste elever: Fra nørder til forbilleder

Interessen for at dyrke sine akademiske talenter har aldrig været større blandt gymnasieeleverne.

I år er 900 nye elever blevet optaget på Akademiet for Talentfulde Unge mod 575 sidste år.

Selv om man i medierne kan få det indtryk, at målestokken for at være in i gymnasiet er, hvem der kan drikke flest fadøl i Prag, så er det langt fra sandheden.

”Det er blevet cool at være klog. Hvor det for 10 år siden var mest ”sexet” at være god til fodbold og rockmusik, er det også blevet mere in at dyrke sine akademiske talenter,” siger Nynne Afzelius, som er sekretariatschef for Akademiet for Talentfulde Unge på Sjælland og i hovedstaden, og som underviser i matematik på Nørre Gymnasium i København.

Akademiet for Talentfulde Unge begyndte i hovedstadsområdet i 2007 med 50 elever. Nu har det vokset sig større, og interessen er stigende i det meste af landet.

”I begyndelsen var flere af eleverne bange for at sige til deres kammerater, at de skulle på akademiet, men det ser vi ikke mere. Der er sket en samfundsstrømning med øget fokus på talent og det at være dygtig også inden for det boglige,” siger Nynne Afzelius.

Udfordringer om aftenen
På Akademiet får eleverne ekstra udfordringer på seks obligatoriske seminarer og en række valgfrie som for eksempel Byg din egen vindmølle på DTU eller Den kolde krig.

Nynne Afzelius mener også, at interessen for at udfordre sig selv intellektuelt fra klokken 16 til 21 efter en lang skoledag,handler om, at der er kommet flere elever i gymnasiet.

”Det er godt, at så mange elever går i gymnasiet. Men det betyder også, at den faglige spredning bliver større, og nogle gange er det som lærer at skræve over Grand Canyon, når man både skal udfordre de fagligt svageste og de dygtigste,” siger Nynne Afzelius.

Skiller sig ud
Camilla Hutters er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning tilknyttet Aalborg Universitet. Hun mener også, at flere elever på gymnasierne får flere til at opsøge talentudvikling.

”Talentudvikling er med til at skabe en identitet for de unge. I dag går der så mange i gymnasiet, at der skal noget mere til at skille sig ud og være noget særligt. Samtidig er der generelt kommet mere fokus på talentudvikling i samfundet,” siger Camilla Hutters.

Hun peger på, at man tidligere har haft mere fokus på at dyrke talentet inden for sport eller mere kreative fag.

”Det er nyt, at flere unge stræber efter at være den bedste til matematik eller andre akademiske udfordringer. Blandt de unge er der også kommet mere fokus på at være målrettet, vide hvad du vil og have styr på dine ting. Der er mange forventninger til de unge også fra dem selv, som de gerne vil leve op til,” siger Camilla Hutters.

Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Anne Birgitte Rasmussen genkender også, at flere unge søger mod flere boglige udfordringer og talentpleje.

”Det er blevet mere in at dyrke akademiske udfordringer. Jeg tror altid, at de typer af unge har været der, men nu er der blevet mere fokus på talentpleje,” siger Anne Birgitte Rasmussen.