Danske atleter cyklede og roede sig til medaljer ved OL i London i sommer. Gymnasieelever viste ved ungdoms-OL i naturvidenskab, at danskere også kan vinde medaljer, når det gælder om at bruge hovedet.
30 danske gymnasieelever deltog i legene i USA. Det resulterede i syv medaljer. Eleverne vandt fire bronzemedaljer i kemi, to i biologi og én i matematik, skriver Undervisningsministeriet på www.uvm.dk. Ud over medaljerne fik eleverne også ni hædersbeviser, som gives for bemærkelsesværdige præstationer i enkelte opgaver eller generelt solide præstationer.
Eleverne har ved siden af deres arbejde i gymnasiet været på træningsweekender og arbejdet ekstra dybdegående med deres fag.
Til næste år er Danmark værtsland for ungdoms-OL i fysik. Det bliver samtidig en markering af 100-året for Niels Bohrs atomteori.
Sidsel R. Alsing, Grenå Gymnasium (kemi, bronze) Frederik Søndergaard Petersen, Grenå Gymnasium (kemi, bronze) Emil Damgaard-Pedersen, Aabenraa Gymnasium (kemi, bronze) Andreas Erichsen, Birkerød Gymnasium (kemi, bronze) Jesper Levring, Virum Gymnasium (biologi, bronze) Frederik V. Holck, Alssundgymnasiet Sønderborg (biologi, bronze) Pernille frendorff, Greve Gymnasium (biologi, HM) Majken Lyhne Jessen, Ribe Katedralskole (biologi, HM) Asbjørn Nordentoft, Aurehøj Gymnasium (matematik, bronze) Aluna Riccioli, Næstved Gymnasium og HF (matematik, HM) Jacob Hastrup, Aurehøj Gymnasium (matematik, HM) Peter Rasmussen, Tradium Tekniske Gymnasium Randers (matematik, HM) Sebastian Pedersen, Marie Kruses Skole (matematik, HM) Kasper Tolborg, Brønderslev Gymnasium (fysik, HM) Molte Emil Strange Andersen, Tradium Tekniske Gymnasium Randers (fysik, HM) Nikolaj Theodor Thams fra Haderslev Katedralskole (fysik, HM) |
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode