Ingen panik trods krise

Ingen panik trods krise

Krise.??Vi hører og læser ordet hele tiden. Politikere taler raskt væk om “krisen” som bevæggrund for spareplaner og nye tiltag, erhvervslivet beklager sig, medierne lider under den, men lever samtidig af den, fordi den giver nyt stof.?Faktum er da også, at stillinger bliver nedlagt, lønnen står i stampe, og de danske husstande spænder livremmen ind og svigter i samme åndedrag detailhandelen. Usikkerheden lurer om ethvert hjørne!??Eller gør den???Gymnasieskolen har denne gang været ude på et par skoler og tage temperaturen på de unges forhold til krisen. Hvordan forholder de sig til den? Skæver de til situationen på arbejdsmarkedet i forhold til deres fremtidsplaner? Svaret er både ja og nej. For på den ene side er de påvirket af alt det, de hører, og fyringer i deres familie og omgangskreds, og de mærker, at det måske ikke længere er så let at få studiejob, eller ser, at deres lidt ældre kammerater har svært ved at finde et midlertidigt job som ufaglært efter studentereksamen.??På den anden side kan man vel sige, at ungdomsårgangene altid i større eller mindre grad forholder sig til konjunkturerne og den tid, de lever i og bliver præget af. Men studievejlederne er fortrøstningsfulde; dagens gymnasieelever er mere reflekterende og positive end tidligere generationer. Og fremtidsforskerne opfordrer til at slå koldt vand i blodet – ud af krisen rejser der sig altid en ny Fønix. Vinderen nu og her er uddannelse, for uddannelse er et af svarene på problemerne. Mens de unge venter på opgangstider, kan de passende uddanne sig – og gerne lære, hvad klokken er i Shanghai og São Paolo – det vil under alle omstændigheder komme Danmark til gavn i sidste ende.??Heller ikke rektorerne klager; der kommer flere elever, dermed skal der ansættes flere lærere, og aktiviteten skal øges.??Du kan i dette nummer også læse et interview med lektor og ph.d. på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen, der peger på, at vi i Danmark forsømmer at udnytte blandt andet indvandrersprog som en ressource. Danskerne taler generelt færre sprog end tidligere, og helt paradoksalt har tiltagene de seneste år været beregnet på at udrydde indvandrersprogene. For eksempel er støtten til modersmålsundervisning på ikke-europæiske sprog blevet fjernet, hvorimod eksempelvis hollændere har en EU-sikret ret til at få modersmålsundervisning.??Vi har mange arabisktalende i Danmark. Derfor ville det være nærliggende at udnytte det som andetsprog for en lang række mennesker og fremmedsprog generelt i en verden, der kræver åbenhed og med 280 millioner arabisktalende som nærmeste nabo til Europa, mener lektoren.??Læs også om et nyt og interessant tiltag i Viborg, hvor et samarbejde mellem et alment og et teknisk gymnasium har skabt et nyt idrætsgymnasium – en konsekvens af, at en række unge i højere grad gerne vil supplere hjernegymnastikken med fysisk aktivitet, ligesom forskningen viser, at koncentrationsevnen og indlæringen på den måde styrkes. Hjerne og krop hører naturligt sammen.??God fornøjelse med Gymnasieskolen nummer 2!??Morten Jest, chefredaktør