“Uden Ida var jeg ikke nået hertil”

Matilda Thostrup er ikke i tvivl.

“Det er Idas skyld, hvis jeg kommer igennem det her.”

Det er sidst på eftermiddagen på HF & VUC København Syd i Hvidovre på en af skoleårets sidste dage.

Hvis alt går efter planen, får 19-årige Matilda Thostrup snart en hf-studenterhue på hovedet og et eksamensbevis i hånden.

Ida Maj Germansen smiler og kigger på sin elev.

“Da du gik ud af klassen det første år, tænkte jeg, nej, hvor er det ærgerligt. Det er virkelig fedt at se dig komme tilbage og komme i mål,” siger den 28-årige lærer, som har arbejdet på skolen i tre år.

Matilda Thostrup smiler tilbage.

De sidder i et mødelokale på skolen. Vinduerne er åbne, og lyden fra S-togene, som kører tæt forbi, overdøver indimellem ordene fra læreren og eleven. Budskabet går dog klart igennem.

Matilda Thostrup kunne meget vel være droppet ud af hf-uddannelsen for anden gang, hvis dansk- og psykologilærer Ida Maj Germansen ikke havde været der for hende på de rigtige tidspunkter.

I 2017 begyndte Matilda Thostrup på HF & VUC København Syd i Hvidovre. Det gik dog ikke efter planen.

“I starten kom jeg til timerne. Men så begyndte jeg at have dage, hvor jeg ikke stod op til tiden og ikke orkede at tage afsted. Og så begyndte det at gå hurtigt med, at jeg ikke kom i skole og fik for meget fravær,” forklarer Matilda Thostrup, der endte med at blive smidt ud af skolen.

Dødsfald blev dråben
Hun begyndte dog på hf igen, men igen begyndte det at gå den forkerte vej for hende. Privat skete der mange ting i hendes liv. Hun flyttede fra København med sin far, hendes farmor blev syg og døde. Hun var stresset, og da en bekendt døde i en trafikulykke, havde tingene hobet sig op i hende.

“Jeg kan huske, at du stoppede mig på gangen inden undervisningen og spurgte, om vi kunne tale sammen,” siger Ida Maj Germansen og kigger Matilda Thostrup i øjnene.

Det var en dag i februar i år, og de to fandt hurtigt et tomt lokale, og så tudbrølede eleven foran sin lærer. Samtalen var kort, men vigtig, og de to blev enige om, at Ida Maj Germansen sørgede for, at Matilda Thostrup kunne komme til psykologen, der er tilknyttet skolen.

“Det er rart, at du ved, at jeg nogle gange ikke har det vildt godt, og at jeg har nogle ting at tænke på, og du så lader mig være i undervisningen,” siger hun til sin lærer.

De to har efterfølgende ikke brugt meget tid på at tale om de private udfordringer. Ida Maj Germansen har dog indimellem spurgt til, hvordan det går, og de små kontakter og bevidstheden om, at hendes lærer er der for hende, betyder meget for Matilda Thostrup.

“Det er godt, at du ved, at det ikke er, fordi jeg er ligeglad med undervisningen, når jeg har en dårlig dag,” siger hun.

Ida Maj Germansen nikker: “Det er rart, når man som lærer kan få lov til at hjælpe. Jeg tror, der er mange elever, som kæmper med private ting, men det er ikke alle, man kan hjælpe, og det er ikke alle elever, som beder om hjælp.”

Så kom coronaen
I marts ramte coronavirussen som bekendt, og skolerne lukkede ned.

Matilda Thostrup var aktiv i den virtuelle undervisning i psykologi, som Ida Maj Germansen underviser i, men i flere andre fag begyndte hun at falde fra.

Ida Maj Germansen aftalte med de andre lærere, at hun ringede til Matilda Thostrup.

“Hun sagde, at hvis jeg fokuserede mere på engelsk og samfundsfag i et par uger, så kunne jeg godt lave lidt mindre i psykologi. Hun gav mig en advarsel, før jeg fik en rigtig advarsel af skolen, og jeg tog mig lidt mere sammen,” fortæller Matilda Thostrup.

Der er ingen tvivl om, at Ida Maj Germansen har været den rigtige til at hjælpe Matilda Thostrup til at holde fast i, at hun vil færdiggøre en uddannelse. Men hvorfor var det Ida, hun tog fat i den dag, hvor det hele blev for meget?

“Jeg kan huske, at Ida i begyndelsen lavede sådan en fordomsleg, hvor vi skulle gætte på ting om hende. Har hun børn? Ryger hun? Hvis man ved noget om hende, så er det også nemmere at sige noget om sig selv,” siger Matilda Thostrup.

Skoleåret er snart slut, men Matilda Thostrup vil gerne lige se sine karakterer, før hun tror på, at hun nu endelig bliver færdig med hf-uddannelsen. Hun har dog allerede søgt ind på SOSU-uddannelsen i København.

“Jeg havde planer om at tage et sabbatår og tjene penge først, men min mormor fortalte mig om uddannelsen og sagde, at hun syntes, at jeg skulle begynde med det samme,” siger hun.

Ida Maj Germansen smiler til hende.

“Ej, hvor er det godt, det er en god mormor, du har.”