Kristine Hecksher og Dorte Ågård

Eleverne finder motivation i den gode relation

Relationsarbejdet er vigtigt, og derfor er det godt, at det er blevet en del af lærerrollen, mener eksperter. Udviklingen er først for alvor sket i de seneste 10 år. 

I dag har de fleste gymnasielærere taget relationsarbejdet på sig i en eller anden grad og ser det som en naturlig del af lærerrollen. Men faktisk er det et relativt nyt fænomen. For bare 10 år siden var relationsarbejde ikke noget, man talte om ude på skolerne, lyder det fra flere eksperter.

En god relation mellem lærer og elev giver ikke kun en rar stemning i klasselokalet, men øger elevernes motivation og faglige udbytte og kan mindske frafald. Derfor er det en god udvikling, at mange gymnasielærere i dag prioriterer det relationelle arbejde i klasserummet, påpeger Kristine Hecksher, der er chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

”Fra forskningen ved vi, at eleverne lærer bedre, hvis de har en god relation til læreren. De får en øget motivation for at lære og en tro på, at det kan lykkes,” siger Kristine Hecksher, der var projektleder på en undersøgelse om elevtrivsel i gymnasiet, som EVA udgav sidste år.

Trivsel og motivation er en forudsætning for læring, og derfor er relationsarbejdet noget, hverken lærere eller ledelse kan komme uden om at arbejde med, mener hun.

Forsker Dorte Ågård, der har skrevet en ph.d. om betydningen af den gode lærer-elev-relation, er enig.

”Det er i meget høj grad igennem den gode lærer-elev-relation, at motivationen for at lære skabes,” siger Dorte Ågård, der er seniorrådgiver ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Den seneste trivselsmåling på landets gymnasiale uddannelser fra 2019 viser, at tre ud af ti elever ikke trives. Året før var det to ud af ti. I de senere år har mange undersøgelser vist den samme triste tendens: Flere unge oplever præstationspres, stress, ensomhed og er psykisk sårbare.   

Opfattelsen var lidt, at det var sådan noget ’føleri’, som især kvindelige studievejledere var gode til.

Dorte Ågård, forsker 
Aalborg Universitet

Empatisk autoritet
En god relation til eleverne skaber man ifølge de to eksperter ved at være hjælpsom, udvise interesse og empati for hver enkelt elev og møde eleverne som hele mennesker. Man kender deres navn, hilser altid og kan huske små ting om dem. Det kan lyde banalt, men forskning viser, at det har stor betydning, fastslår de. 

Nogle gange kan en snak i frikvarteret være nødvendig, men den gode relation skabes først og fremmest i undervisningen, og derfor handler relationsarbejde i høj grad om klasseledelse, mener Dorte Ågård og uddyber:

”I min forståelse af klasseledelse er relationsarbejdet centralt – og omvendt. Det er den interaktion, læreren har med eleverne i klassen, så alle oplever, at de bliver set, der er afgørende. Hvordan starter man lektionen? Hvordan går man rundt mellem eleverne? Hvordan kommunikerer man med eleverne? Klasserummet er den allervigtigste arena for relationsarbejdet.”

Det samme siger Kristine Hecksher.

”Man skal ikke kun være den empatiske voksne, der udviser interesse, men også autoriteten, der styrer kommunikationen, strukturen
og undervisningsmiljøet,” siger hun.

Man skal gøre det tydeligt, at ingen spørgsmål er dumme, og at det er okay at lave fejl. Det har også stor betydning, at man styrer dannelsen af grupper, når der er gruppearbejde på programmet, og sørger for at bruge forskellige feedbackformer, så der både er et ’øverum’ og et ’bedømmelsesrum’ i undervisningen, anbefaler Kristine Hecksher.

Holdningsændring
Lærerrollen består ifølge Dorte Ågård af tre lag: det faglige, det pædagogiske og det relationelle. Traditionelt har gymnasielærere haft en selvforståelse som faglærere. Op gennem 1990’erne kom der fokus på det pædagogiske, og først i de seneste 10 år er der for alvor kommet en forståelse af, at relationsarbejdet er en vigtig del af en gymnasielærers arbejde, fastslår hun. 

”I 2010, hvor jeg gik i gang med min ph.d., var relationsarbejde ikke noget, man talte om. Der var ikke begreber for det. Opfattelsen var lidt, at det var sådan noget ’føleri’, som især kvindelige studievejledere var gode til. Det var noget, man kunne tillade sig at tage afstand fra,” siger Dorte Ågård, der forsvarede sin ph.d. i 2014.

Siden er der kommet meget mere fokus på betydningen af den nære relation mellem lærer og elev. Selv har hun holdt oplæg om emnet på omkring 200 gymnasiale uddannelser. Holdningsændringen skyldes blandt andet, at der er kommet flere elever i gymnasiet, som har ekstra behov for en tillidsfuld relation til deres lærer, påpeger hun og nævner som eksempel elever med uddannelsesfremmed baggrund, psykisk sårbare unge og elever med anden etnisk baggrund.

Det er vigtigt, at man er tro mod den person, man er. At man er autentisk. 

Kristine Hecksher, chefkonsulent
Danmarks Evalueringsinstitut 

Der er dog stadig lærere, der stejler og ikke mener, at det er deres opgave, påpeger hun.

”Men for det meste skyldes det, at de har misforstået begrebet. Når de forstår, at det ikke drejer sig om at være terapeut eller venner med eleverne, men om en kvalitet i den løbende undervisning, som både omfatter god kontakt og tydelighed i klasserummet, så kan de fleste godt se sig selv i det,” siger Dorte Ågård. 

Hun mener ikke, at de nedskæringer, gymnasierne har været igennem i de seneste år, og som mange steder har betydet øget travlhed, bør betyde, at relationsarbejdet bliver nedprioriteret.

”Det er ikke nogen ekstra opgave. Det er en måde at være på i klasserummet. Når man skal gøre noget andet, end man plejer, skal det selvfølgelig lige indarbejdes, men det bliver det hurtigt,” siger hun.

Vær autentisk
Kristine Hecksher peger desuden på vigtigheden af, at lærerne møder eleverne med høje forventninger og en tro på, at de kan lære det, de skal, og at man tydeligt anviser, hvad de kan gøre for at rykke sig fagligt.

”Man skal altså både arbejde med den kommunikation, der er i klasserummet, og den kommunikation, man har med den enkelte elev,” siger Kristine Hecksher.

Det er også vigtigt, at der indimellem er plads til at sludre om noget andet i timerne end det faglige, og at læreren giver lidt af sig selv som person, påpeger de to eksperter.  

Men det betyder ikke, at man nødvendigvis skal dele ud af weekendens oplevelser med sin familie, understreger Kristine Hecksher.

”Det er vigtigt, at man er tro mod den person, man er. At man er autentisk. Hvem man er som person, kan man vise på mange måder. Det kan for eksempel være lige så fint at dele nogle erfaringer fra sin egen uddannelse og vise eleverne, at man også selv engang har haft svært ved noget,” siger hun. 

Fælles opgave
Relationsarbejdet er ikke noget, den enkelte lærer skal stå alene med. Det er en skoleopgave og derfor noget, som ledelsen skal sætte på dagsordenen og tage op på pædagogiske dage, lyder det fra dem begge. 

”Ledelsen spiller en stor rolle. Det er et valg, om det er noget, man vil prioritere og hjælpe alle lærere til at blive bedre til,” siger Kristine Hecksher. 

Det er også noget, lærerne skal hjælpe hinanden med.

”I et klasseteam bør man snakke om, hvem man hver især har en dårlig kontakt til. Er der navne, der går igen, skal man i fællesskab have taget hånd om det. Ellers er der meget stor risiko for frafald,” siger Dorte Ågård.

I dag har mange skoler særlige ressourcepersoner som studievejledere, elevcoaches, mentorer, psykologer og trivselskonsulenter, som eleverne kan få hjælp hos. Men det gør ikke den enkelte lærers relationsarbejde mindre vigtigt.

”Det vil altid være den løbende interaktion i klasseværelset, der er det allervigtigste,” siger Dorte Ågård.