8 uger og mange erfaringer rigere

I starten syntes jeg det fungerede optimalt med virtuel undervisning, hvor jeg stillede en opgave, og eleverne besvarede denne. Deadline havde jeg valgt at sætte til kl 22:00 om aftenen, da flere havde udtrykt, at det var hårdt at sidde foran en skærm fra kl. 8:00-16:00. På denne måde gav jeg eleverne luft i deres hverdag og mulighed for at arbejde, når det bedst passede dem. Dette resulterede i, at stort set alle besvarede deres opgaver, og jeg havde mulighed for at give individuel feedback til deres opgaver, hvilket jeg så som en klar fordel, da jeg hermed bedre kunne finde ud af elevernes niveau og sætte ind, hvor der viste sig at være et behov. Eleverne havde svært ved at skjule sig på denne måde. Derudover kunne jeg læse opgaverne stort set når som helst og hvor som helst, hvilket var smart, da mine egne børn var hjemme.

Som tiden gik virkede denne løsning dog knap så optimal. Fra at størstedelen af eleverne afleverede, begyndte det kun at være 2/3 dele af klassen, og det var særligt dem, jeg vidste, der havde svært ved faget, der undlod at aflevere. Flere elever begyndte at udtrykke, at det virkede uoverkommeligt hver gang at besvare skriftligt, hvorfor jeg i første omgang foreslog dem at indtale deres opgave. Derudover forsøgte jeg at lægge nogle kreative opgaver ind, men disse var jo som regel også skriftlige, så det hjalp ikke meget. Derudover oplevede jeg flere gange, at hvis jeg ikke var ultra skarp i mine formuleringer, kunne jeg risikere, at eleverne besvarede opgaven anderledes end forventet. Fx havde jeg skrevet til eleverne: ”Skriv hvilke punkter fra digtanalysemodellen I finder relevante for at lave en god analyse og fortolkning af digtet ”Skabssvenskere” og gå bagefter i dybden med disse punkter. ”
Størstedelen af min klasse lavede en analyse og fortolkning på basis af de udvalgte punkter, men ca. 1/4 misforstod opgaven og i stedet for at lave en analyse, fortalte de, hvorfor de fx havde udvalgt sproglige virkemidler og miljø som vigtige punkter til en eventuel analyse af teksten.

Et andet problem var, at elevernes skriftlige opgaver begyndte at hobe sig op for mig, og jeg havde svært ved at huske, om jeg havde fået rettet alle opgaver samt tjekket fravær. Hver dag måtte jeg derfor tjekke op på alle klasser, men alligevel kom jeg mere og mere bagud, da jeg hele tiden modtog flere opgaver. Kort sagt var det ikke nogen holdbar løsning for hverken eleverne eller jeg.

Jeg gik derfor i tænkeboks og besluttede mig for at rykke undervisningen til Teams. I starten brugte jeg en del tid på at finde ud af, hvordan man booker eleverne til et fællesmøde, hvordan man ser, om eleverne er til stede, og i det hele taget hvordan man planlægger sin undervisning, når man ikke kan se, hvor langt eleverne er med en given opgave. Jeg var noget nervøs, de første par gange jeg prøvede, men eleverne var utroligt hjælpsomme, hvis der opstod tekniske problemer. Ligeledes fandt jeg ud af, at eleverne var gode til at chatte med mig, hvis de ikke kunne lide at stille et spørgsmål foran hele klassen, hvilket gjorde, at jeg fik nogle af de mere stille elever på banen. Mødeprocenten steg også en hel del. Det var tydeligt at mærke, at eleverne savnede at se nogen. Derved gav møderne ikke bare mulighed for undervisning, men også for et socialt element.

På teams forsøger jeg hver gang først at introducere til en given opgave. Som regel skal eleverne arbejde i grupper, som er sammensat af mig, for ellers kan det hurtigt tage for lang tid, eller nogle elever bliver ”glemt” af de andre elever. Derudover har jeg på forhånd oplyst dem om, hvor lang tid de må være om at læse en tekst samt deres gruppearbejde. Hvis tiden dog ikke rækker, er eleverne gode til at spørge om mere tid. Kort sagt fungerer undervisningen langt bedre, end jeg havde forestillet mig. Dog skal jeg stadig vænne mig til, at der sjældent kommer reaktioner, hvis jeg fx spørger, om opgaven er forstået. Dette skyldes, at eleverne har lukket deres mikrofoner, medmindre de snakker, og flere gange tænker de ikke over dette. Det samme gælder afkrydsning, hvor flere svarer ja, uden jeg kan høre det, hvorfor jeg kan komme til at give nogle elever fravær.  Nogle gange kan det også være svært at høre, hvem der siger noget, da eleverne kommer til at snakke i munden på hinanden. Men fordelene er for mig at se stadig langt større end ulemperne, hvorfor jeg vil fortsætte denne måde at undervise på. Det er vist heller ikke kun eleverne, der har savnet hinanden og det sociale element. Det har jeg bestemt også!