Vild med ord – og den episke fordring

I Jyllands-Posten den 26.okt kunne man læse, at lektor i litteraturhistorie på Syddansk Universitet, Lars Handesten oplever, at hans studerende ikke kan huske, hvad de har læst af dansk litteratur i gymnasiet. De studerende har ingen erindring om teksterne, ej heller værker og forfattere, som indgår i Kanonlitteraturen.
Som dansklærer kan man godt blive forstemt over Lars Handestens oplevelse. Hvorfor har mødet med f.eks. den klassiske danske litteratur ikke sat sig spor og er blevet til en del af elevernes dannelse og erfaringer? Hvis Lars Handesten havde været til Vild med ord på Dokk1 i Århus søndag den 25.okt., ville han have fået et svar fra forfatteren Svend Åge Madsen.

Svend Åge Madsen talte om Den episke fordring, som handler om, at læseren skal indgå en form for kontrakt med værket. Man skal forberede sig på, at man er en medspiller i forhold til at åbne for tekstens univers og betydningslag. Som læser skal man kunne leve sig ind i hovedpersonens tanker og se verden med hans/hendes øjne. Svend Åge Madsen brugte her ordet ”empati”, hvilket han definerede som evnen til at forestille sig, hvordan det ville være, hvis man var i den andens sted. Mennesket kan i modsætning til dyret bruge sin fantasi og indlevelse til at visualisere noget andet end det nu, som man befinder sig i. Mødet med litteraturen kræver, at man kan bruge denne evne. Man skal så at sige som læser være forberedt på lidt af hvert og åbne sig for det, der er anderledes. Som eksempel på det modsatte nævnte Svend Åge Madsen, at i en film bliver alting serveret for beskueren, og man skal ikke på samme måde interagere med filmen. Litteraturmøder kan give læseren ny erkendelse og erfaringer, der som en slags livsbagage kan aktiveres i læserens eget liv.

Svend Åge Madsens episke fordring burde være noget, alle elever følte sig forpligtet på. Er vi som dansklærere for dårlige til at træne elevernes fantasi i forhold til tekstlæsningen og for dårlige til at åbne elevernes øjne for, at tekstlæsning giver livserfaringer og forståelse for samfundets kulturværdier?
Måske bør man som dansklærer spørge: ”Hvad lærer man om livet i denne tekst?”
Man kunne begynde med at læse H.C. Andersens eventyr ”Snedronningen” fra 1845, hvor fortælleren helt tydeligt signalerer til læseren, at man bliver klogere af at læse eventyret til ende: ”See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien, veed vi mere, end vi nu vide, for det var en ond Trold! det var een af de allerværste, det var “Dævelen”!” 

Et andet værktøj er at lade eleverne skrive historier selv. På Vild med ord købte jeg en bog af Tommy Duus med titlen ”Fantasilæsning”. Den indeholdt 49 overskrifter og ellers tomme sider, som eleverne skal fylde ud med egne historier med inspiration i overskriften. Forfatterne Jens Blendstrup og Svend Åge Madsen lavede på min opfordring straks og uden tøven de følgende to historier for at inspirere eleverne til at bruge deres fantasi: Overskriften til Jens Blendstrup lød: ”Underbukseskandalen”, og her kommer Blendstrups historie: ” Der var en fyr i Risskov, der solgte flotte underbukser til hele kvarteret, indtil de fandt ud af, det var hans egne!”

Svend Åge Madsen skulle skrive på overskriften ”Otte dage”. Her er hans historie: ”De siger, at Gud klarede det hele på otte – eller var det syv dage? I virkeligheden var det nemlig det, der skete den ottende dag, der var det interessante. Da menneskene tog over med deres fantasi.”

Det skal blive spændende at læse elevernes bidrag og se, om det gør dem til bedre læsere. Kan man håbe på, at de, hvis de bliver spurgt om, hvad de kan huske fra deres danskundervisning i gymnasiet, svarer, at de kan huske Jens Blendstrup og Svend Åge Madsen?