Hadefaget dansk?

Da jeg for nogle år siden blev ansat på Frederiksberg htx, var det med en del nervøsitet, jeg opdagede, at jeg primært skulle undervise mat-it elever.
Et er- mat-it elever er primært drenge, der sjældent interesserer sig for de sukkersøde emner, jeg selv elsker, fx citygirl-litteratur, som jeg skrev speciale om.
To er- det der interesserer dem mest er teknik i alle mulige afskygninger, hvad jeg ikke lige frem selv brænder for.
I en søgen på at få den kommende undervisning til at gå op i en højere enhed søgte jeg råd hos min mand, der er for flere år siden selv var mat-it’er. Han har altid selv udtalt sig negativt om sin danskundervisning, så jeg spurgte ham direkte:” hvad kan jeg gøre for at gøre danskfaget spændende for mine elever”, og svaret overraskede mig noget:

”Det kan du ikke…hvis dine elever opnår at blive tilfredse med din undervisning, er du nået langt”. Hmm- kunne dette virkelig være sandt? Kunne mat-it elever ikke blive motiveret til at synes, dansk var mere end tilfredsstillende? Det var klart en udfordring værd, som gjorde, at jeg gik tænkeboks. Hvad kunne motivere drenge danskfagligt? Hvordan kunne jeg få det tekniske element med?

Inden længe fik jeg udarbejdet div. materialer, som jeg mente, kunne være relevante og interessante. Dette galt bl.a. emnerne: computerspil, science fiction, ungdomssprog, digitale medier og kunst, robotter-hvor går grænsen og overvågning. Drengene livede op, da vi begyndte på emnerne: de var fokuserede, debatlystne- og særligt emnet computerspil blev et hit. I dette kompendium havde jeg fx på basis af den gennemgåede teori bedt dem om at analysere et selvvalgt spil med mig som modtager, dvs. en der på ingen måde forstod de tekniske termer, og dette gik eleverne vildt op i. Normalt, når jeg beder dem om at analysere en novelle, er oplæggene ultrakorte og knap så analyserende, men her var billedet fuldstændigt anderledes. Jeg fik oplæg, der kom i dybden, og som varede helt op til 45 min. Personligt kunne det godt kede mig lidt, men eleverne var interesserede og virkede pludselig til at forstå, hvad der ligger bag ordet ”analyse”. Endvidere gik de ekstremt op i, om de havde levet op til målgruppen, og de var gode til at gennemskue, hvad jeg ikke havde forstået. Kort sagt agerede eleverne næsten som lærer, og de nød det. De nød det faglige overskud, de nød at være eksperterne, og de nød, at jeg var lidt ”bagud” med termerne.

Konklusionen heraf blev- jo htx- drenge kan sagtens motiveres til at lide danskfaget. De vil nok aldrig elske dansk, men de kan lære at dansk rent faktisk kan bruges på mange områder, som også har relevans for en mat-it’er.