Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
picture-51-1339062469

Vi skal af med bonus-A

15. november 2012
Skrevet af_
Rosa Lund
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Bonus A-reglen er socialt skævvridende, derfor skal den afskaffes.

’De elever, der er ekstra flittige, skal også have noget ekstra ud af det’. Det er logikken bag den såkaldte bonus A-regel. Bonus A-reglen betyder nemlig, at studenter kan gange deres snit med 1,03, hvis de tager ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06, hvis de tager to eller flere ekstra fag på A-niveau.

Ved første øjekast kan det måske synes som en god idé, ja endda som værende rimeligt – ’dem der yder mere, må også nyde mere’. Men kigger man nærmere efter, er det alt andet end rimeligt. Reglen favoriserer nemlig elever fra de øverste sociale lag typisk de elever, hvis forældrene har en lang bogreol og en tyk bankbog, og skubber mere ressourcesvage elever bagerst i uddannelsesræset.

Forskellen mellem socialgrupperne er stigende

Karaktersystemet favoriserer generelt de elever, der er gode til at sætte sig på forreste række og de elever, der kan tale det akademiske sprog, som jo er kommet til at fylde mere og mere i vores ungdomsuddannelser. Og uddannelsessystemet favoriserer på mange måder de elever, hvor mor og far har en lang uddannelse.

Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd erfaret, at det generelt set er de højtuddannedes børn, der nyder godt af karakterræset.

Danmarks Evalueringsinstitut har kortlagt, at der i 2009 var hele 2,9 karakterpoint i forskel på elevgruppen fra de øverste samfundslag og elevgruppen fra de nederste, og at karakterkløften samlet set er blevet dybere mellem de forskellige elevgrupper, siden gymnasiereformen trådte i kraft – En tendens som bonus A-fagene ser ud til at hjælpe på vej.

Bonus A-reglen er skævvridende

For bonus A-reglen rammer socialt skævt. Der er flere elever fra de højeste socialgrupper end fra de laveste socialgrupper, der vælger ekstra fag på A-niveau, og det giver sig selv, at et fag på det højeste niveau kræver mere end et fag på et lavere niveau. Og at det er langt fra alle, der kan klare det.

Personligt synes jeg da også, at 5 højniveau, som det på stx kræver for at opnå bonus A, lyder som en stor mundfuld. Og der er ikke nogen tvivl om, at det at have mange fag på A-niveau ikke alene kræver, at man har styr på alle sine skolefag, men også at man har styr på alt det, der er uden for skolen f.eks. økonomien, vennerne og familien.

Fra Ungdommens Analyseenhed(2010) ved vi, at hvor forældrene kan, hjælper de deres børn med ekstra lommepenge. Men hvad så med de elever, der ikke kan få hjælp til økonomien derhjemme, f.eks. familier hvor SU’en faktisk er et bidrag til husstandens økonomi? Ja, her vil eleverne ofte tage et fritidsarbejde – et job, der mange gange tager tid fra lektierne, og det er et aspekt, der sjældent er med, når vi diskuterer, hvem der klarer sig bedst i gymnasiet. Har man mange andre ting i hovedet, og har man i forvejen lidt svært ved gymnasiet, så kan man hurtigt knække nakken på at vælge for mange fag på A-niveau. Og så vil man som oftest lade være med at vælge det.

Afskaf bonus A-reglen

De i forvejen ressourcestærke elever har altså større forudsætninger for at vælge ekstra fag på højniveau og dermed mulighed for at gange deres snit efter endt studentereksamen, og herefter får de også bedre betingelser for adgangen til videre uddannelse.

Og når de ressourcestærke elever løber afsted med høje karaktersnit, der ganges yderligere op – så stiger adgangskravene også på de videregående uddannelser, og så kommer de mere ressourcesvage elever for alvor til at halte bagefter.

Bonus A-reglen skubber karaktererne kunstigt i vejret og skubber en gruppe af elever urimeligt meget bagud. Som jeg ser det, så har vi et ansvar for at give alle elever de bedste uddannelsesmuligheder – og ikke kun de elever, der i forvejen er dygtige. Og netop fordi bonus A-reglen er socialt skævvridende, mener jeg, at den skal afskaffes. En afskaffelse alene betyder selvfølgelig ikke, at vi får et uddannelsessystem uden ulighed, men det er et godt og nødvendigt skridt på vejen.

 

 

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater