Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

Diskussionen om pres på lærernes ytringsfrihed er blomstret op efter mordet på den franske lærer Samuel Paty og senest bortvisningen af tre lærere fra den engelske skole Batley Grammar School, hvor den ene havde vist Muhammedtegninger, mens de to andre var vidende om, at det ville foregå i hans undervisning. Skolens rektor gav en uforbeholden undskyldning, og lærernes fagforening er heller ikke kommet med noget forsvar for dens medlemmer. P.t. har 130 imamer og muslimske lærde sendt et brev til den engelske premierminister, Boris Johnson, hvori han opfordres til at fordømme visningen af tegningerne. 

Herhjemme har undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, været i samråd om emnet den 26. november 2020, og der har ligeledes været en forespørgselsdebat om det i Folketinget den 4. marts 2021.

En undersøgelse foretaget af Information viser, at hele 34 procent af historie- og samfundsfagslærerne i folkeskolen føler sig bekymrede over at vise Muhammedtegningerne. DR har foretaget en undersøgelse for gymnasieområdet, hvor de har lavet en rundspørge til samfundsfagsundervisere, der viser den samme tendens, men i mindre målestok. Her er omkring hver sjette underviser bekymret for sikkerheden i nogen eller høj grad. Undersøgelsen er dog problematisk, da kun cirka halvdelen af de adspurgte har svaret.

Vi kommer derfor med en opfordring til GL om at presse på for at få sat en ny og grundig undersøgelse i værk om problemets omfang. Det kan kun være i alles interesse at få dette belyst. Det er vigtigt at afdække, hvor konkret truslen er, hvor udbredte bekymringerne er, og hvor udbredt selvcensuren er, så vi åbent kan diskutere, hvad vi kan gøre for at vende denne udvikling.

Formand for GL Thomas Kepler har tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad: ”Men det, man principielt kan være bekymret for, er, at der muligvis er nogle, som ikke ytrer sig og føler sig nødsaget til at udøve en form for selvcensur”. Det er netop deri, vores bekymring består. Vi er ligeledes bekymrede for en vis berøringsangst, så man undlader bestemte emner eller vinkler, fordi man ikke ønsker at krænke nogen. Det, mener vi, er et misforstået hensyn. Man gør minoritetseleverne en bjørnetjeneste, hvis de forlader skolesystemet uden at have lært, at den skole, de sidder i, er funderet på oplysningens princip om at erstatte overtro, fordomme og religion med viden og indsigt. Som til gengæld altid er underlagt diskussion, kritik og selvkritik for at kunne udvikles og kontrolleres.

Carsten Gormsen, IBC Kolding

Erik Jerlung, Køge Gymnasium (­pensioneret)

Kresten Mouritzen, Campus Vejle

Benjamin Graneberg, Skive Gymnasium og HF

Maja Tangsgaard, HF-Centret Efterslægten

Jens Christian von Holck, Sorø Akademi

Jesper Jørgensen, IBC Aabenraa

Rasmus Alminde, Aarhus Handelsgymnasium

Benjamin Bilde Bak Boelsmand, Slagelse Gymnasium