Vi skal af med bonus-A

Bonus A-reglen er socialt skævvridende, derfor skal den afskaffes.

’De elever, der er ekstra flittige, skal også have noget ekstra ud af det’. Det er logikken bag den såkaldte bonus A-regel. Bonus A-reglen betyder nemlig, at studenter kan gange deres snit med 1,03, hvis de tager ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06, hvis de tager to eller flere ekstra fag på A-niveau.

Ved første øjekast kan det måske synes som en god idé, ja endda som værende rimeligt – ’dem der yder mere, må også nyde mere’. Men kigger man nærmere efter, er det alt andet end rimeligt. Reglen favoriserer nemlig elever fra de øverste sociale lag typisk de elever, hvis forældrene har en lang bogreol og en tyk bankbog, og skubber mere ressourcesvage elever bagerst i uddannelsesræset.

Forskellen mellem socialgrupperne er stigende

Karaktersystemet favoriserer generelt de elever, der er gode til at sætte sig på forreste række og de elever, der kan tale det akademiske sprog, som jo er kommet til at fylde mere og mere i vores ungdomsuddannelser. Og uddannelsessystemet favoriserer på mange måder de elever, hvor mor og far har en lang uddannelse.

Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd erfaret, at det generelt set er de højtuddannedes børn, der nyder godt af karakterræset.

Danmarks Evalueringsinstitut har kortlagt, at der i 2009 var hele 2,9 karakterpoint i forskel på elevgruppen fra de øverste samfundslag og elevgruppen fra de nederste, og at karakterkløften samlet set er blevet dybere mellem de forskellige elevgrupper, siden gymnasiereformen trådte i kraft – En tendens som bonus A-fagene ser ud til at hjælpe på vej.

Bonus A-reglen er skævvridende

For bonus A-reglen rammer socialt skævt. Der er flere elever fra de højeste socialgrupper end fra de laveste socialgrupper, der vælger ekstra fag på A-niveau, og det giver sig selv, at et fag på det højeste niveau kræver mere end et fag på et lavere niveau. Og at det er langt fra alle, der kan klare det.

Personligt synes jeg da også, at 5 højniveau, som det på stx kræver for at opnå bonus A, lyder som en stor mundfuld. Og der er ikke nogen tvivl om, at det at have mange fag på A-niveau ikke alene kræver, at man har styr på alle sine skolefag, men også at man har styr på alt det, der er uden for skolen f.eks. økonomien, vennerne og familien.

Fra Ungdommens Analyseenhed(2010) ved vi, at hvor forældrene kan, hjælper de deres børn med ekstra lommepenge. Men hvad så med de elever, der ikke kan få hjælp til økonomien derhjemme, f.eks. familier hvor SU’en faktisk er et bidrag til husstandens økonomi? Ja, her vil eleverne ofte tage et fritidsarbejde – et job, der mange gange tager tid fra lektierne, og det er et aspekt, der sjældent er med, når vi diskuterer, hvem der klarer sig bedst i gymnasiet. Har man mange andre ting i hovedet, og har man i forvejen lidt svært ved gymnasiet, så kan man hurtigt knække nakken på at vælge for mange fag på A-niveau. Og så vil man som oftest lade være med at vælge det.

Afskaf bonus A-reglen

De i forvejen ressourcestærke elever har altså større forudsætninger for at vælge ekstra fag på højniveau og dermed mulighed for at gange deres snit efter endt studentereksamen, og herefter får de også bedre betingelser for adgangen til videre uddannelse.

Og når de ressourcestærke elever løber afsted med høje karaktersnit, der ganges yderligere op – så stiger adgangskravene også på de videregående uddannelser, og så kommer de mere ressourcesvage elever for alvor til at halte bagefter.

Bonus A-reglen skubber karaktererne kunstigt i vejret og skubber en gruppe af elever urimeligt meget bagud. Som jeg ser det, så har vi et ansvar for at give alle elever de bedste uddannelsesmuligheder – og ikke kun de elever, der i forvejen er dygtige. Og netop fordi bonus A-reglen er socialt skævvridende, mener jeg, at den skal afskaffes. En afskaffelse alene betyder selvfølgelig ikke, at vi får et uddannelsessystem uden ulighed, men det er et godt og nødvendigt skridt på vejen.