Vi har ikke råd til et turboserviceeftersyn!

Hvad ønsker politikerne? 1. at øge fagligheden, 2. at styrke tilgangen til de naturvidenskabelige studieretninger og 3. noget med fremmedsprogene. Deres foreløbige svar på udfordringerne lyder: 1. at begrænse antallet af studieretninger, 2. at gøre matematik B obligatorisk (undtagen for de ”supersproglige”) og 3. ”tilføje” 100-150 ufinansierede timer (!). Vi har tidligere lært, at jo mere politikerne taler om internationalisering, des mindre (2./3./4. fremmed)sprog. Nu taler man så om mere naturvidenskab, og det betyder vel færre naturvidenskabelige fag.

Det er set med politikernes øjne uproblematisk at begrænse antallet af studieretninger, eftersom de fleste skoler har mellem seks og ni (stx). Det er også uproblematisk set med elevernes øjne (stx), for blandt de 10 mest populære har seks studieretningsfagene samfundsfag og engelsk. Der er altså allerede sket en stor forenkling af fagkombinationen eller ensretning af eleverne. Det, der i gymnasieskolen vil være problematisk, er, hvis politikerne tror, at man højner niveauet ved at indføre to obligatoriske studieretningsfag på A-niveau, for det betyder blot, at 30 procent flere tager samfundsfag på A-niveau. Er det denne yderligere ensretning af valgmønstret, som den enkelte og samfundet ønsker? På samme måde: Hvis man kræver matematik B til alle (undtagen til de sproglige), så svarer det til at proppe cirka 10 procent flere ind i matematikklasserne på stx og dermed begrænse tilgangen til de øvrige naturvidenskabelige fag. Er denne ensretning ønskelig? Set med GL’s øjne: Nej!

Grundforløbet har mange alt for ambitiøse formål, og alle skoler har forsøgt at opfylde disse både fagligt og planlægningsmæssigt (stx-bekendtgørelsen paragraf 15). Efter syv års bestræbelser erkender både Rektorforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening, at det er mislykkedes, og at det faglige niveau kun vil blive løftet, hvis studieretningerne starter første dag i gymnasiet. Hvis politikerne mod forventning ønsker at fastholde grundforløbet, bliver det faglige niveau ikke hævet, ligesom kollegernes arbejdsbelastning ikke udjævnes – med de udfordringer, det så medfører. Vi glæder os til at høre, om politikerne mener noget med det, de siger.

Vi har ikke råd til et turboserviceeftersyn, for et sådant quick fix synes at få flere alvorlige konsekvenser: Mere ensretning og mindre frihed!

Sigrid Jørgensen
1. næstformand for GL’s hovedbestyrelse