
Venstre-profil svarer igen på htx-kritik: Epx-reformen bliver en stor gevinst for Danmarks ungdom
Efter at have læst protestopråbet fra Kristian Hertz og Lars Bregnehøj i Gymnasieskolen, føler jeg mig kaldet til at komme med mine synspunkter.
For selvom jeg til fulde forstår bekymringerne fra de to ledere, der er hhv. rektor på Teknisk Gymnasium Nykøbing og direktør for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, så overser de begge en lang række faktorer, der gør, at regeringens kommende reform af ungdomsuddannelserne både er bydende nødvendig og enormt god.
Faktisk er jeg helt sikker på, at den kommende epx-reform bliver en stor gevinst for Danmarks ungdom og vores samlede uddannelsesniveau.
I artiklen rejser de to en bekymring for, at regeringens reform vil risikere at reducere htx fra selvstændige institutioner til alene at være en studieretning på stx. Det siger Hertz og Bregnehøj vil udvande htx’ens særlige undervisningsform, der kombinerer teori og praksis.
Jeg forstår godt bekymringerne. Men det er desværre sådan, at htx er udfordret af faldende elevgrundlag, og gør vi ikke noget, risikerer vi at ende i en dybt ulykkelig situation, hvor htx forsvinder helt nogle steder i landet. Derfor var vi nødt til at handle.
Vi vil ikke acceptere, at htx forsvinder fuldstændig. I Venstre er vi dybt optagede af at sikre et Danmark i balance, og derfor gør vi alt i vores magt for at bevare uddannelsesinstitutioner over hele landet, og vi har ligeledes et ønske om, at der også i fremtiden vil være bred geografisk dækning af tekniske gymnasietilbud med de karakteristika, vi finder på htx i dag.
For at bevare htx som selvstændig uddannelse forandrer vi den. Vi ønsker netop at bevare htx, fordi vi ved, at studenter fra htx typisk klarer sig virkelig, virkelig godt. Derfor ser vi frem til de konkrete løsningsmodeller fra den ekspertgruppe, vi kommer til at nedsætte.
Det bliver heller ikke sådan, at alle landets htx’er nu skal flytte over til den lokale stx.
Lad mig slå fast: Det bliver heller ikke sådan, at alle landets htx’er nu skal flytte over til den lokale stx. Vi ved, at mange htx’er er meget velfungerende, har gode elevoptag og leverer dusinvis af glade studenter. Det skal de naturligvis bare blive ved med.
Kan jeg udelukke, at enkelte htx’er i områder, hvor der er et lavt elevoptag, vil skulle integreres i en stx-institution? Nej. Men i så fald vil det ske på en måde, hvor man respekterer og bevarer htx’ens særkende med at kombinere teori og praksis gennem projektbaseret læring.
Med aftalen om den kommende epx-reform vil vi samtidig også gøre det lettere for elever over hele landet at få en teknisk gymnasieuddannelse. Og desuden vil epx også være anlagt på at sikre et godt miks af både boglige og praktiske fag, så vi forhåbentlig kan sikre, at endnu flere unge mennesker får den rette uddannelse.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Htx skal ikke ofres på reformens alter
Styrke HTX’s profil i STEM-strategien.
Sikre en målrettet indsats for at tiltrække flere elever.
Fastholde HTX på erhvervsskolerne, hvor den trives bedst.
Kære Anni Matthiesen,
Tak for dit svar, hvor du forsikrer om, at HTX ikke forsvinder. Jeg deler naturligvis ønsket om at bevare HTX – men jeg må sige, at jeg er dybt bekymret for konsekvenserne af reformen, som den ser ud lige nu.
Du skriver, at vi for at bevare HTX som selvstændig uddannelse må forandre den. Men hvis forandringen i realiteten betyder, at HTX reduceres fra en selvstændig skoleform til en studieretning under STX, så er det jo ikke en bevarelse – det er en devaluering, og det er netop dette, vi frygter. For HTX er ikke bare en studieretning – det er en skoleform i egen ret.
HTX er bygget op omkring en unik pædagogik og didaktik, der kombinerer naturvidenskab, teknologi og praksisnær undervisning. Eleverne lærer ikke blot teori – de lærer at bruge den. Det er ikke noget, man bare kan tage med sig over i en ny struktur og forvente samme resultater.
HTX-elever vælger ikke denne vej, fordi de vil have en mere praktisk STX – de vælger HTX, fordi de vil have netop HTX. En skoleform med tæt forbindelse til erhvervsliv, projektbaseret læring og en dybere forståelse af teknologiens samspil med samfundet.
Problemet er ikke HTX – problemet er regeringens mangel på prioritering. Det er korrekt, at søgningen til HTX er faldet i nogle områder, men i stedet for at forringe uddannelsen, burde vi gøre den mere attraktiv for unge.
• Hvor er kampagnen, der fortæller unge, hvorfor HTX er en fantastisk vej til en teknisk karriere?
• Hvorfor får HTX ikke en stærkere placering i regeringens strategi for STEM?
• Hvorfor nævnes HTX i parentes i aftaleteksten og ikke som en central del af reformen?
I stedet for at styrke HTX risikerer vi nu at udvande den. Hvis en HTX-afdeling lukkes på en erhvervsskole og flyttes til en STX, så mister den det erhvervsrettede miljø, som er en af dens største styrker.
Ekspertgruppe eller syltekrukke?
Jeg noterer mig, at I vil nedsætte en ekspertgruppe. Det lyder flot, men det afgørende er, hvem der får plads i den ekspertgruppe. Bliver det dem, der ser HTX som et teknisk elitegymnasium, der skal styrkes? Eller bliver det dem, der ser HTX som en lidt anderledes STX, der sagtens kan presses ind i en større struktur?
Og hvis I virkelig vil bevare HTX, hvorfor så ikke sikre det allerede nu i aftalen? Hvorfor sætte en reform i gang, der risikerer at underminere HTX’s særkende, for så bagefter at bede en ekspertgruppe om at rydde op?
HTX fortjener mere end løfter – den fortjener handling
Jeg siger ikke, at alt skal forblive, som det er. Jeg siger, at vi skal tage os tiden til at finde de rigtige løsninger i stedet for at haste en reform igennem, der kan få uoprettelige konsekvenser for HTX.
Hvis regeringen mener det alvorligt med at bevare HTX, så lad os:
Og hvis I står og mangler en stemme i ekspertgruppen, der kan forklare præcis, hvad HTX betyder for eleverne og erhvervslivet, så stiller jeg mig gerne til rådighed.
HTX er ikke en parentes i reformen – og vi må ikke gøre den til en!