
Htx har brug for en løsning
Regeringens reformplaner for ungdomsuddannelserne efterlader htx i et uafklaret limbo. Det er dybt problematisk, at regeringen endnu ikke kan svare på, om htx vil bestå i sin nuværende form, eller om uddannelsen risikerer at blive fragmenteret eller helt afviklet. En hel uddannelsesretning kan ikke blot efterlades i vinden uden klare svar – det er uacceptabelt.
Samtidig må vi erkende, at htx på mange måder befinder sig i en regulær krise. Søgetallene er faldet med 37% siden 2017. Regeringens planer om et adgangskrav på 6 til de treårige gymnasiale uddannelser vil yderligere udhule elevgrundlaget med 16% på htx. Antallet af unge i gymnasiealderen falder i de kommende år, nogle steder mere end andre, og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at mere end halvdelen af landets htx-afdelinger vil have udfordringer med elevtallet i 2035.
Danmark har brug for htx
Situationen kalder på handling, og den kalder på handling nu. Htx leverer netop den type studenter, som Danmark har desperat brug for i de kommende årtier. Tallene taler deres tydelige sprog: 58 procent af htx-studenterne er i gang med en videregående uddannelse blot ét år efter deres eksamen – markant flere end både stx og hhx. Endnu mere afgørende er det, at htx-studenterne i særlig grad vælger de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som er fundamentet for Danmarks grønne omstilling og digitale fremtid. Hvor kun 1-3 procent af studenterne fra andre gymnasiale uddannelser starter direkte på en STEM-uddannelse, gælder det for næsten hver femte htx-student. Efter tre år er tallet steget til 45 procent.
Det er ikke tilfældigt. Htx’s særlige styrke ligger i de stærke faglige miljøer og den klare teknisk-naturvidenskabelige profil, der giver studenterne både kompetencer og motivation til at fortsætte ad den vej. At lade htx sygne hen er derfor ikke bare et spørgsmål om de enkelte elevers uddannelsesvalg, men om hele samfundets fremtid. Htx har brug for en løsning, der sikrer uddannelsens fremtid og bevarer dens unikke værdier. Ikke mindst fordi Danmark har brug for htx.
Men hvordan ser en sådan løsning ud? Og hvad skal der til for at sikre, at htx ikke bliver en brik i en større politisk reform, der i sidste ende underminerer uddannelsens kvalitet og formål?
En god løsning for htx
En god løsning for htx har tre kerneelementer:
- Bevarelse af elev- og undervisermiljøer
Et stærkt elev- og undervisermiljø er afgørende for en succesfuld uddannelse. Også her har htx sin helt egen identitet, som fremhæves af både lærere og elever som essentiel for uddannelsen. Lærerkompetencer er ikke kun bundet til den enkelte lærer, men til netværket af relationer på lærerværelset. Disse netværk er resultatet af års erfaring og samarbejde, og de kan ikke bare flyttes eller genoprettes på kort sigt. Hvis htx-afdelinger lukker, risikerer vi at miste disse værdifulde miljøer for altid. Af samme grund kan htx ikke bare leve videre som en art studieretning på stx. - Bevarelse af arbejdsformer og faciliteter
Htx adskiller sig fra andre gymnasiale uddannelser gennem sin praksisnære tilgang. Værksteder og laboratorier er centrale for uddannelsen, og de kræver både plads og investeringer. Også derfor kan htx ikke bare uden videre overføres til eksisterende stx-skoler. En god løsning må sikre, at disse faciliteter bevares og udvikles, så kernen i htx’s arbejdsform og identitet ikke udvandes. - Et geografisk bredt udbud
Når elevgrundlaget skrumper, er det de mindre byer, der rammes først og hårdest, ligesom ungdomsårgangene i de kommende år skrumper mest i landområderne. Den udvikling risikerer at reducere htx til et storbyfænomen. Lader vi det ske, svigter vi de unge i landets yderområder. Det er ganske enkelt uacceptabelt. Alle unge skal have en reel mulighed for at vælge htx – uanset postnummer. Det handler ikke kun om geografisk retfærdighed, men om at sikre, at vi får aktiveret de tekniske og naturvidenskabelige talenter i hele Danmark.
Tvangsægteskabet med erhvervsskolerne skal opløses
Htx er i dag en del af erhvervsskolesystemet, men det er ikke en naturlov. Der er for det første ganske enkelt ikke elever nok til et bæredygtigt studiemiljø alle steder i landet. For det andet har erhvervsskolerne i årtier behandlet htx (og hhx) som lavtlønsområder, ofte med dårligere arbejdsforhold for lærerne. Dette presser både lærernes vilkår og uddannelsens kvalitet. Dygtige htx-lærere i hele landet leverer lige nu god og vigtig undervisning på trods af, ikke på grund af, de rammevilkår, de er underlagt. Det er på tide at gøre op med disse forhold.
Som led i regeringens reform bliver erhvervsuddannelserne videregående uddannelser. På trods af højt frafald og problemer med at skaffe lærepladser lægges der ikke op til, at eud skal undergå de store forandringer. I modsætning hertil efterlades htx i uvished, uden en klar plan for uddannelsens fremtid. Htx er født ind i erhvervsskolen, og for en række fag er den faglige identitet i det mindste historisk knyttet til de faciliteter og praksisfællesskaber, som findes på landets erhvervsskoler. Imidlertid kan adskillelsen af gymnasiale uddannelser og eud potentielt betyde styrkelse af ledelse og bestyrelser på landets erhvervsgymnasier.
Som minimum bør ingen ungdomsuddannelse efter reformen være underlagt bestyrelser sammensat af arbejdsmarkedets parter. Der er brug for repræsentation fra uddannelsernes aftagerinstitutioner og fra folk med forstand på uddannelse. Dette vil sikre, at beslutningerne tages med uddannelsens bedste for øje – og ikke som en del af en større politisk eller økonomisk agenda.
Man kan forestille sig en model, hvor htx-afdelinger rundt omkring i landet løses fra deres erhvervsskoleejere for i stedet at indgå i forpligtende samarbejder med andre ungdomsuddannelser i lokalområdet. Dette kan fint være det lokale stx-gymnasium, men for at bevare studie- og undervisermiljø og sikre uddannelsens identitet vil vi gerne slå fast, at det skal være et ligeværdigt samarbejde, og at vi under ingen omstændigheder ser, at htx kan fortsætte som en art STEM-studieretning under stx.
Vi kan ikke lade htx blive et offer for politisk ubeslutsomhed og manglende ambitioner for det tekniske gymnasium.
Hvad skal GL kæmpe for
Det er nu, vi skal handle. Vi kan ikke lade htx blive et offer for politisk ubeslutsomhed og manglende ambitioner for det tekniske gymnasium.
GL skal arbejde for:
- At sikre en utvetydig garanti for htx’s fortsatte eksistens og udvikling.
- Forbedring af lærernes løn- og arbejdsvilkår, så de kommer på niveau med resten af gymnasiesektoren.
- At bestyrelserne for htx-institutioner består af faglige eksperter og repræsentanter fra aftagerinstitutioner.
- At vi søger politisk indflydelse bredt i uddannelseslandskabet, så elevgrundlaget for htx sikres gennem styrkelse af STEM-fagene i grundskolen.
- At taxameterordningen for htx afspejler de politiske intentioner om at bevare uddannelsen bredt, herunder gennem indførelse af et hold- eller klassetaxameter, der muliggør, at små htx- afdelinger også fremover kan oprette relevante studieretninger og valgfag.
Htx har brug for en holdbar løsning. Og vi har brug for den nu!
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Et rigtig godt indlæg! Tak for det. Håber I vil prøve at det få det tilpasset, så det kan bringes i et af de større dagblade? Jeg foreslog selv at “løsne stavnsbåndene” til erhvervsskolerne tilbage i 2021 i denne kronik i Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13142640/erhvervsgymnasierne-er-overalt-i-laenker-slip-dem-fri/