Værksted for håndarbejdets fremme

Måske det er et storbyfænomen. Måske sker det kun i min undervisning. Måske er det et statement. Men noget er sikkert, nemlig at flere af mine lektioner over et stykke tid er kommet til at minde mere og mere om julemandens værksted eller et værksted for håndarbejdets fremme. Der strikkes, hækles, broderes på livet løs.

Egentlig er det jo skønt, at eleverne gerne vil kreere noget selv, at de gerne vil bruge hænderne og skabe noget synligt; det er skønt, hvis de gerne vil gøre op med forbrugerismens brug-og-smid-væk-kultur ved at tage sig tid til at fabrikere noget selv; det er skønt, hvis de bruger noget tid på håndens gerning fremfor tankeløst og rundhåndet at dele ud af deres data på digitale platforme.

Det er kommet snigende siden den første tur med virtuel undervisning, hvor nogle ganske få elever begyndte at sidde med håndarbejde bag skærmen fra tid til anden. Nedlukningens fokus på surdejsbagning, strikkepinde og garn, havearbejde og lignende har gymnasieeleverne taget til sig, i hvert fald noget af det. Så nu sidder der elever og strikker i alle mine klasser – i nogle mere end andre. Til at begynde med var det faktisk meget hyggeligt, men nu synes jeg efterhånden, at det fylder lige lovlig meget. Jeg glæder mig dog over, at det ikke er surdej eller pelargonier, de har kastet deres kærlighed på.

Så er spørgsmålet bare, hvad jeg stiller op med denne udvikling? Noget af elevernes opmærksomhed er flyttet fra sociale medier, hjemmesider med tøj, sko og rejser, film og serier etc. til at tælle masker, brodere kreative mønstre, finde garn i tasken og studere håndarbejdsopskrifter. Men kan diverse håndarbejdsaktiviteter adskilles fra diverse digitale aktiviteter uden relation til undervisningen, når det gælder indflydelse på læring og undervisningsdeltagelse og -parathed?

Der er mange gode ting at sige om beskæftigelse til hænderne, men hvordan påvirker strikning, hækling, broderi hjernens evne til at følge med i undervisningen og hjernens evne til læring? Det er formentlig de færreste teenagere, der er så rutinerede udi strikkekunsten, at deres fingre håndterer garn og pinde 100% på automatik, og de dermed samtidig med strikning kan fokusere al opmærksomhed på det faglige i timerne. I hvert fald kan det ikke lade sig gøre at skrive noter, mens man strikker, hækler, broderer eller lignende; det kan heller ikke lade sig gøre at tælle masker, vurdere broderimønstre, mens man lytter, forstår og reflekterer over fag eller dannelse. Hjernen kan ganske enkelt ikke håndtere det samtidig. Så hvis man tænker på den ideelle undervisnings- og læringssituation, så er mine elevers håndarbejdsaktiviteter ikke læringsfremmende. Forstyrrer det andre, når nogen sidder og strikker lige ved siden af? Baseret på egne observationer er svaret ja; nøjagtig som det, der foregår på skærmen, så tiltrækker strikketøjet sig også til tider opmærksomhed fra naboerne.

Inden jul tænkte jeg, at det nok var en decembertrend med det formål at producere lune og personlige julegaver. Men her to skoledage inde i det nye år må jeg konstatere, at håndarbejdet lever videre; også selvom julegaverne er givet. Derfor er det nok også på tide at tage affære og en snak med eleverne om det uhensigtsmæssige i at have strikketøjet i sving i undervisningen. Spørgsmålet er blot, hvad der vil aktivere hænderne, hvis ikke de har fat i strikkepinde og garn? Og om jeg har modet til at finde ud af det?

Én ting er sikker, nemlig at jeg må finde en løsning, for der foregår tilstrækkeligt meget i min undervisning, der kræver fokus, koncentration og hjerneaktivitet til, at man ikke kan strikke sig igennem et helt skoleår. Multitasking er ikke muligt. Og selvom det er dejligt, at moderne elever gerne sysler med håndarbejdet og har fået øjnene op for egenproduktion osv., så er det ikke holdbart at have julemandens værksted i undervisningen på en boglig uddannelse. Så enten må det stoppe helt eller i det mindste begrænses kraftigt, eller også kan de moderne elever leve deres håndværksdrømme ud og samtidig følge nogle stemmer i dansk politik og erhvervsliv ved at skifte til en håndværksuddannelse, selvom jeg tvivler på, at det er strikkekundskaber, erhvervslivet for alvor efterspørger. Det kan selv Julemanden nok forstå.