Time for a change III

Kære Skatteminister Morten Bødskov

Indtil den 1. august 2013 var gymnasielærernes arbejdstid centralt aftalt mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og Finansministeriet i form af centralt fastsatte akkorder og bestemmelser på langt de fleste arbejdsopgaver. Det betød, at man som gymnasielærer havde de samme rammer omkring arbejdet, uanset om man arbejdede på et teknisk gymnasium i Esbjerg eller på et VUC i Næstved.
Endvidere betød det også, at de taxametertilskud, som de gymnasiale institutioner fik tildelt, allerede i meget høj grad var allokerede fra centralt hold til kerneopgaven, nemlig undervisning, grundet akkordsystemet. Dette sikrede, overordnet set, en nogenlunde ensartet kvalitet i undervisningen landet over samt en stærkere styring af institutionernes økonomi fra centralt hold.

Med OK13 gjorde Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen op med den gamle måde at håndtere gymnasielærernes arbejdstid på, bl.a. ved publicering af en vejledning, hvor parolerne var ledelsesret, intet timetælleri, større andel af arbejdstid på skolen, dialog med lærerne, ingen lokalaftaler på arbejdstiden mv. Rationalet fra arbejdsgiversiden var, at de lokale ledelser bedre kunne håndtere gymnasielærernes arbejdstid, og rammerne om denne, end en central aftalt arbejdstidsmodel. Men en ting er hensigterne - en anden er realiteterne.

Nedenstående er et udpluk af eksempler, som dækker perioden fra 1. august 2013 og frem til i dag:

Som Moderniseringsstyrelsens vejledning lægger op til, skulle gymnasielærerne bruge mere tid på skolen efter OK13. Det blev på VUC Syd og en lang række andre institutioner, som valgte at følge vejledningen, udmøntet således, at der blev indført et krav om tilstedeværelse enten på hele, dele af arbejdstiden eller på specifikke arbejdsopgaver. Det, man ikke havde taget højde for ved indførslen af kravet om tilstedeværelse (koblet med et flextidssystem) var, at arbejdsmængden varierer henover et skoleår og problemet med effektivitet i forhold til at arbejde i åbne kontormiljøer.

Der er masser af eksempler i sektoren, men skal man se på f.eks. VUC Syd, er et af de tydelige eksempler her fjernundervisningen, hvor lærerens kerneopgaver er kommentering af elevernes mundtlige og skriftlige besvarelser samt administrative opgaver (den gode gamle privatpraktiserende lærer).

Med indførsel af tilstedeværelsespligten skulle opgaverne nu løses på en bestemt afdeling, hvilket medførte, at et stort antal lærere var nødsaget til at bruge et meget stort antal timer på transport til og fra den pågældende afdeling, selvom der i perioder ikke var nogen opgave at løse sammenholdt med en lavere effektivitet for et stort antal af lærere i opgaveudførelsen, som en direkte følge af de åbne kontormiljøer. Det vil for det første sige, at der blev tabt mange timer på transport, for det andet på tilstedeværelse uden arbejdsopgaver og for det tredje blev mange timer ikke udnyttet effektivt nok pga. rammerne omkring arbejdet - en arbejdsopgave som før OK13 kunne udføres i lærerens eget hjemmekontor.

Med Moderniseringsstyrelsens vejledning, der manifesterede ledelsesretten som et værktøj for arbejdsgiver, kunne den lokale arbejdsgiver sætte lærerne til en masse forskellige arbejdsopgaver indenfor overenskomstens område, også selvom det kunne være en tvivlsom investering - man skulle jo ikke længere forholde sig til kritiske spørgsmål fra en forhandlingsmodpart.
Eksempelvis forsøgte VUC Syd at indføre standardiseret undervisningsmateriale til holdundervisning og egenproduceret faglitteratur, hvor der til udførslen af disse projekter blev allokeret mange ressourcer (herunder lærerressourcer), men inden projekterne for alvor skulle tages i brug, blev de stoppet i erkendelse af, at de ikke ville have den store læringsmæssige værdi i forhold til allerede eksisterende løsninger.

Det sidste eksempel omhandler merarbejde. Med OK13 og en efterfølgende voldgiftsdom blev det op til den enkelte ledelse selv at vurdere, om der skal udbetales merarbejde eller ej. På en række gymnasiale institutioner rundt om i landet er det en selvfølge, at merarbejde bliver anerkendt og udbetalt, men desværre langtfra alle steder. Om det har en konsekvens, hvis den lokale ledelse ikke lever op til Moderniseringsstyrelsen vejledning i forhold til håndteringen af gymnasielærernes merarbejde, må stå hen i det uvisse. Overordnet kan man stille sig selv det spørgsmål, om politibetjentene ville påtage sig overarbejde, hvis de allerede på forhånd vidste, at de ikke var garanteret en kompensation, og timerne bare uden videre ville blive slettet?

Eksemplerne er som nævnt taget fra VUC Syd, men de kan findes over hele landet, hvis man vælger at granske dem grundigt.

Det er umuligt at give et præcist estimat over, hvor mange tusinde arbejdstimer som er gået tabt, og hvor mange timer der kunne have været udnyttet langt mere effektivt, eftersom der ingen akkorder eller planlægningstal har været/er siden indførslen af OK13 hos de institutioner, som har valgt at følge Moderniseringsstyrelsens vejledning.

Der findes flere eksempler end dem, der er nævnt i dette indlæg, som kunne have været undgået, hvis der havde været en aftale på arbejdstiden. Så der skal altså ikke herske nogen tvivl om, at grundet Moderniseringsstyrelsens ensidige fokus på den lokale ledelsesret, har der været en lang række af alvorlige konsekvenser – f.eks. i form af en hård, og til tider umulig, opgave at skulle sikre eleverne eksempelvis nogenlunde kvalitet i undervisningen (som HF-bekendtgørelsen og fagbekendtgørelserne tilsigter), et forøget sygefravær, lav medarbejdertilfredshed, en høj personaleomsætning, alt sammen elementer, der har medført direkte negative effekter for institutionernes økonomi.

Uanset om der bliver lavet centralt eller lokalt aftalte arbejdstidsregler (hvor der er mulighed for strejkeret), vil det ikke blive dyrere for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, eftersom finansieringen allerede er tilstede (selvom der er et stort behov for en generel tilførsel af ressourcer til sektoren); den skal bare bruges på undervisning, og det vil sikre en meget mere effektiv udnyttelse af lærerenes og institutioners ressourcer - til gavn for elevernes læring.

Men hvad siger du, Morten, til en genindførsel af aftaleretten i forhold til gymnasielærernes arbejdstid?

PS. Vi vil meget gerne invitere dig til et frokostmøde med os - hvis du har lyst.

Med venlig hilsen

DJØF, IDA & GL medlemmerne ved VUC Syd