Tid til SOP

Vejledningstimerne er så småt ved at være overstået i forbindelse med dette års SOP, som denne gang er forløbet noget anderledes end sidst.

For det første har der været større fokus på, at eleverne selv skal komme med et udkast til en problemformulering og en litteraturliste.

For det andet har både lærer og elever forsøgt at tænke godt over, hvilke metoder eleverne kan og bør anvende, således at de bedst muligt kan forsvare deres SOP bagefter.

I den forbindelse har det været tydeligt, at eleverne ofte har svært ved at finde empiri samt at få fagene til at hænge sammen på en naturlig måde. De har en tydelig præference for det ene fag, men det andet fag ved de sjældent helt, hvad de skal stille op med. Ofte tror eleverne, det er acceptabelt, hvis de fx har valgt engelsk, og litteraturlisten så blot er på engelsk, og her er svaret så nej, hvilket ofte forårsager, at eleven bliver nødt til at gentænke hele sin ide.

I det hele taget er det pt tydeligt, at der bliver brugt mange kræfter på vejledning og forarbejde fra såvel elevsiden som lærersiden, hvilket ellers ikke var intentionen bag SOP. Eleverne skulle komme med udkast, litteraturliste og problemformulering, og lærerne skulle lytte, stille spørgsmål og komme med forbedringsforslag. Ideen var umiddelbart god og tidsbesparende for lærerne, men situationen har vist sig at være en helt anden.

For det første kommer enten en stor del af eleverne uforberedte til deres første vejledningsmøde eller har tænkt nogle meget urealistiske tanker, hvor der enten mangler empiri, sammenhæng mellem fagene eller der er tale om en potentielt alt, alt for stor opgave, der svært lader sig afgrænse. Dvs. første møde bruges ofte på at indskrænke, gentænke, omformulere eller skabe nye ideer hos eleverne. Herefter går eleverne atter i tænkeboks, og kort tid efter finder vejledning nummer 2 så sted, hvor scenariet desværre ofte gentager sig. Hvis lærerne derfor gerne vil sikre sig, at der er den bedst mulige basis for elevernes SOP, bliver de nødt til at hjælpe lige så meget som før i tiden, både med at finde litteratur, komme med eksempler på cases/empiri og med at formulere deres problemformuleringer, hvilket i sig selv er ret tidskrævende.

Kort sagt er der ikke blevet sparet noget tid i det store hele, måske har det endda været svære for lærerne denne gang, fordi de så vidt muligt skulle holde sig til elevernes eget forslag til problemformulering. Men her opstår problemet: En opgave bliver kun så god, som dens problemformulering er. Lærerne står derfor over for to valgmuligheder:

  1. at trække på skulderen og sige- eleven har ikke gjort sit arbejde godt nok ud fra de vejledninger, han/hun har haft,
  2. læreren kan trække det store læs, sætte sig ned med den anden vejleder og arbejde på at skabe en så god formulering som muligt.

De fleste lærere vælger (heldigvis for vores elever) løsning nummer 2, men i det øjeblik, de vælger dette, er de af tidsmæssige årsager nødt til at nedprioritere fx at rette øvrige klassers skriftlige afleveringer eller skære ned på deres egen forberedelsestid. På lærerværelset har vi talt lidt om, hvordan vi til næste år kan gøre eleverne endnu mere forberedte til deres vejledning, og her nævnes der flere ting: bl.a. at eleverne skal have læst mindst 100 sider på forhånd om deres potentielle emne, således der måske dukker et reelt problem op, som de kan belyse og analysere sig frem til en løsning på. Det kan være nemt nok at kræve, men hvor realistisk er det, at eleverne rent faktisk får det gjort, taget i betragtning at der kommer mange uforberedte bare til deres vejledningsmøder i dag?  

En anden løsning, vi har talt om, er, at eleverne i langt højere grad skal gøres opmærksomme på, hvad der menes med empiri og casearbejde- for hvis eleverne reelt set mangler dette punkt, er det umuligt for dem at fremstille en god problemformulering. Måske er det derfor nogle workshops der skal til, hvor fagene hver især kan præsentere, hvad empiri/analyse er for dem? Man burde tro, eleverne vidste det ud fra den undervisning, de har modtaget på to et halvt år, men svaret er desværre for flere elevers vedkommende ”nej”.

Lige nu handler det om at få eleverne så godt forberedt som muligt til SOP’en, næste problem bliver at få eleverne til at indtænke fagenes metoder, så de bedst muligt kan forsvare deres opgave til den mundtlige eksamen. Hvis de ikke gør dette, undervejs i processen, vil det formentligt blive yderst svært for dem at udfylde deres taletid på ca. 20 min.