Sproglig stilladsering – fra 02 til 12 i skriftlig dansk (på kun 12 timer).
Min søn går i 2. G. Han deltager i undervisningen, pjækker ikke og laver sine lektier. Han gør, hvad han kan. Hans karakterer er droppet fra over middel i folkeskolen til under middel i gymnasiet. Med karakterdroppet er dele af hans motivation langsomt røget med. For hvorfor gøre en indsats, når man ikke bliver belønnet med gode karakterer? Og hvordan finder man ud af, hvad man bliver belønnet for i fagene? Det står noget uklart for ham.
Jeg besluttede at hjælpe ham i at finde ud af, hvad kravene i en danskopgave bestod af. Jeg valgte at stilladsere hans læreproces gennem dialog og fokus på genre og sproglige valg. Målet var, at vores samarbejde skulle udmøntes i en eksemplarisk, højtbedømt besvarelse. Det tog ca. 10 timer fra start til slut.
Opgaven lød. Lav en argumentationsanalyse og find de stilistiske virkemidler. Vurder tekstens gennemslagskraft.
Vi startede med at læse teksten. Derefter gik vi i dialog om problemstillingen. Hvad betød argumentationsanalyse? Hvordan finder man påstand og belæg? Eksemplet fra hans it-platform var simpelt og ikke særlig anvendeligt i forhold til denne tekst. Så vi prøvede at udvælge påstand og belæg i teksten. Bytte om på dem. Hvad skete der så. Gav det mere mening? Så slog vi stilistisk analyse op. Der var mange nedslag, man kunne vælge mellem. Vi fandt frem til at metaforer og sammenligninger nok var dem, der gav mest mening i denne teksttype.
Derefter lavede vi en dekonstruktion af en eksemplarisk tekst. Den fandt vi på en elektronisk opgaveplatform. Vi diskuterede strukturen i opgaven og de sproglige valg, som viste, at den studerende havde forstået fagligheden indenfor denne type analyse. Vi satte streger under afsnit, sætninger og ord og diskuterede, hvorfor disse var særligt gode i denne besvarelse.
På baggrund af dekonstruktionen lavede vi en fælles konstruktion. Vi skrev opgaven sammen. Vi variererede sprogbrugen, erstattede hverdagsord med faglige begreber, tjekkede om argumentationen hang sammen, så besvarelsen opfyldte de akademiske krav til både genre og sprog.
Da opgaven var afleveret og dansklæreren informeret om vores samarbejde fik min søn en flot tilbagemelding og en høj karakter. Det var klart, han ikke ville kunne præstere så højt alene. I fællesskab blev det dog muligt, fordi de faglige og sproglige krav blev tydelige gennem vores dialogbaserede forløb.
Ugen efter kom terminsprøven. Min søn valgte klogt nok samme teksttype og havde nu et stillads at læne sig op ad i sin besvarelse. Han kendte jo genren, strukturen i teksttypen og de sproglige valg. Emnet var nyt, men det var lige meget. Han afleverede en god opgave, som han lavede alene denne gang. Han fik 12 i karakter.
Hvad kan man så lære af det? Hvis undervisningen tydeliggør de sproglige og faglige krav i en skriftlig opgave. Hvis undervisningsformen er dialogbaseret, hvor den der skal lære det nye deltager i en dekonstruktion og fælleskonstruktion sammen med en ekspert (læreren), så kan den lærende bevæge sig fra karakteren 02 til 12 på 10 timer. Det er da effektiv læring.
Jeg er i den heldige situation, at jeg er uddannet folkeskolelærer, kandidat i pædagogisk antropologi og arbejder på Københavns Professionshøjskole som lektor i videreuddannelsen indenfor fagområdet andetsprogspædagogik. Jeg kan støtte min søn langt hen ad vejen i gymnasiet. Men hvad med de elever, som ikke kan få hjælp derhjemme? De har især brug for sprogligt stilladserende undervisningsforløb i gymnasiet, så deres læringspotentialer kan udfoldes. Gymnasierne skal jo være med til at udligne de sociale og økonomiske uligheder i uddannelsessystemet, ikk?
Hvordan man planlægger et sprogligt stilladserende forløb i fagene er mit fagområde. Det kan blive til gymnasielærernes, hvis de ønsker det. Heldigvis har flere gymnasier fået øjnene op for, hvordan sprog og fag hænger sammen, og dem arbejder vi sammen med i tilpassede kompetenceudviklingsforløb. Måske var det noget for dig og dine kolleger? I så fald kan du bare ringe eller skrive. Jeg og mine kolleger står klar.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode