Selvom den sociale kapital skulle være i frit fald
Vi slår et slag for efteruddannelse til alle – også de deltidsansatte
OK13 sætter sine meget forskellige spor. På nogle skoler arbejder man, som man gjorde sidste år, på andre har man implementeret et enkelt ”komme-gå ” tidsregistreringssystem, mens man på atter andre institutioner uddeler advarsler eller inviterer en udvalgt skare til samtaler. Ja, selvejet udfolder sig mere forskelligt, end man kunne forestille sig!
Selvom der skulle blæse en kølig – eller måske ligefrem kold – vind fra ledelsesgangen, vil gymnasielærerne næppe gå på akkord med deres faglighed. Der arbejdes hårdt. Man hører måske spørgsmålet, om vi kunne arbejde smartere? Om vi kunne rette de skriftlige opgaver hurtigere uden at forringe kvaliteten? Om moderne teknologi kunne øge effektiviteten?
DM-undersøgelse af kompetenceudviklingen
På DM´s område offentliggjorde man i foråret en undersøgelse. Resultatet er meget tankevækkende: knap hver anden magister havde været på efteruddannelse de seneste tre år. 34 % angav, at der ingen eller få midler var, 29% at de ikke havde tid, og 28% at de ikke havde fundet relevant efteruddannelse.
Eftersom skolerne har midler til efteruddannelse, gælder det om at prioritere den højt. Alle har brug for kompetenceudvikling eller ajourføring! Alle brug for faglig sparring!
Forslag til efteruddannelse?
Såvel gymnasielærere som elever/kursister burde have (adgang og) kendskab til CD-ord eller ”dictus”. Et kursus i CL (= cooperative learning) er en gave til den, der ønsker en mere systematisk variation af undervisningen.
Har DU i øvrigt forslag til kurser, der måtte mangle, vil GL´s efteruddannelsesafdeling gerne være behjælpelig (gl.org).
Fordi efteruddannelse er en nødvendig investering for den enkelte og for skolen.
Sigrid Jørgensen
Medlem af hovedbestyrelsen
Om den sociale kapital: Læs Tage Søndergård Kristensens argumenter for, hvorfor den kloge ledelse ønsker sig forbedringer af arbejdsmiljøet.
Undersøgelsen omtales i Magisterbladet, 4, 2013, s. 17ff.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode