Ved at se IKEAS sjove reklamefilm The Power Of A Bookbook kommer man som lærer til at tænke på, at mange af de digitale læremidler, man arbejder med i sine klasser egentlig ikke udnytter de digitale muligheder fuldt ud. Bogmediet bliver bare remedieret til en online-bog, eller med IKEAs filmreklames ord, bogen bliver til en ”bookbook.”
youtube://v/MOXQo7nURs0
Jeg har det sidste år brugt online-materialer, hvor mine elever har kunnet skrive noter til teksterne, og også kunnet farvelægge vigtige tekstpassager; men hvor bliver udnyttelsen af det digitale medies muligheder af? Man kan jo gøre præcist det samme i en bog. Man kan også sætte bogmærker a la i IKEA-kataloget med æselører i en almindelig bog. Nogle vil så sige, at man kan høre teksten læst op og se filmklip i online-læremidlet. Jo, men det kan man også i bogmediet med henholdsvis CD-ORD og QR-koder- ganske vist skal smarttelefonen i brug; men det kan nemt lade sig gøre.
Det leder frem mod spørgsmålet om, hvad fordelen ved online-læremidler egentlig er for eleven? Det skulle gerne udvide elevens forståelse af teksten i forhold til at læse en fysisk bog. Mit krav til digitale materialer er, at det skal give mulighed for, at eleven kan manipulere med selve teksten, altså at eleven direkte skal kunne påvirke og ændre teksten. Hvor mange online-materialer kan honorere dette krav?
Undervisningsministeriet har udmeldt en stor pulje penge til køb af it-baserede læremidler til at fremme digitaliseringen i folkeskolen, og man kræver her fra ministeriets side for at få godkendt læremidlet, at man som producent laver materialer og opgaver, der tillader eleverne at interagere med dvs. at ændre og påvirke teksten. I dansk kan det f.eks. være en opgave, hvor tekstens centraltid ændres, så eleven får skærpet opmærksomheden på betydningen af tekstens dominerende tid. Det kan også være en opgave, hvor fortællersynsvinklen skal ændres fra 1. personsfortæller til 3.personsfortæller, så eleven forstår, at fortællerforholdene præger læserens opfattelse af de ting, der sker i teksten. Hvis kravet om ”elevmanipulerende opgaver” er opfyldt, kan man få læremidlet godkendt som tilskudsberettiget, og skoler får halvdelen af prisen for materialet retur. Ved opslag på Materialeplatformen på EMU’en under folkeskolen, kan man se, at det er en svær udfordring for producenterne af læremidler at leve op til kravet om elevpåvirkning. Det vrimler ikke ligefrem med tilskudsberettiget materiale.
Tænk, hvis gymnasiet kunne få en støtteordning a la folkeskolens! Hvad ville dette betyde for kvaliteten af online-læremidlerne?- og for digitaliseringen af gymnasiet?
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode