Pensionsafkast er langsigtet

Jeg er på det seneste blevet bekendt med, at nogle gymnasilærere – og dermed medlemmer – er utilfredse med det afkast, som vores pensionsselskab AkademikerPension leverede i 2025.

Derfor vil jeg som GL-udpeget medlem af AkademikerPensions bestyrelse gerne forsøge at forklare baggrunden samt sætte årets afkast ind i et større perspektiv. Jeg vil gerne slå fast med det samme, at jeg også studsede over, at AkademikerPensions afkast i 2025 var en del lavere end mange af de andre selskabers. Men efter grundig dialog med administrationen er jeg blevet meget mere betrygget, og det håber jeg også, I er, når I har læst med her.

Der var grundlæggende to større årsager til, at afkastet endte lavere end hos de andre pensionsselskaber. Den ene var Novo Nordisks aktienedtur, hvor AkademikerPension havde en del flere aktier end de andre selskaber. I mange år har Novo-aktierne givet et fantastisk afkast, men sidste år gik det altså den anden vej. Samlet set har det været en stor fordel for os over årene, så selvom der har været modvind på det seneste, har Novo Nordisks mangeårige succes også været en af forklaringerne på, at vores langsigtede afkast er godt.

Samtidig betød kursfaldet på den amerikanske dollar, at gevinsten på mange af de amerikanske investeringer blev lavere end hos andre pensionsselskaber. Her tabte vi mere end de andre selskaber, fordi vores risikoafdækning har været lavere. Mekanismen bagved risikoafdækning er lettere kompliceret, men groft sagt kan man som pensionsselskab forsikre sig mod fald i dollarkursen. I mange år har vi i AkademikerPension haft gavn af at have en mindre risikoafdækning, men i 2025 gik det altså den anden vej.

Hvis man derfor isoleret set alene kigger på 2025, kan jeg sagtens forstå, hvis man bliver bekymret over sin pensionsopsparing, men pointen er, at pension skal ses på den lange bane. En god pensionsopsparing bliver nemlig bygget op via et godt langsigtet afkast over mange år. Der er plads til en smutter, så længe det gennemsnitlige afkast over mange år er højt.

Når jeg ser på det langsigtede afkast fra AkademikerPension, ser jeg ingen grund til hverken bekymring eller kritik. Nærmest tværtimod. AkademikerPension har branchens tredjebedste afkast, hvis man ser på det samlede afkast i de seneste 10 år, hvilket understreger min pointe. Nemlig at en god pensionsopsparing bliver bygget op af et højt, gennemsnitligt afkast.

Men må vi så ikke være kritiske over resultatet i 2025, spørger du måske? Jo, bestemt! Og ledelsen i AkademikerPension har også lavet nogle væsentlige ændringer blandt andet i aktiestrategien og eksponeringen i valuta, så afkastet ikke længere er så udsat for at blive påvirket af de hændelser, jeg tidligere har nævnt. Disse ændringer slog allerede igennem i anden halvdel af 2025, men det var desværre ikke tidsnok til at redde årsafkastet.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at rydde op i en misforståelse, jeg sommetider møder omkring sidste års afkast. Nemlig at AkademikerPensions store fokus på grønne investeringer kostede dyrt. Dette er ikke korrekt. På trods af, at den grønne omstilling (desværre) oplevede en del politisk modstand – især i USA – så klarede de grønne investeringer sig faktisk ganske udmærket sidste år.

Jeg kan godt forstå, hvis nedturen i for eksempelvis Ørsted har betydet, at mange er pessimistiske på de grønne investeringers vegne. Men her er det vigtigt for mig at fortælle, at vi i AkademikerPension – ligesom med alle andre typer af investeringer – spreder risikoen bredt ud, når det kommer til grønne investeringer. Vi sætter på ingen måde alt på ét grønt bræt. Og der bliver ikke foretaget nogen grønne investeringer uden en grundig analyse mellem afkast og risiko.

Samtidig har nogen af jer måske læst, at AkademikerPension for et par uger siden frasolgte amerikanske statsobligationer og tænkt, hvad det mon får af betydning for afkastet. Men også her vil jeg gerne mane eventuelle bekymringer i jorden.

Disse statsobligationer er slet ikke en del af investeringsstrategien. Pensionskassen har alene haft dem af praktiske årsager. For når man investerer 165 milliarder kroner, er der behov for en vis kontantbeholdning, og de amerikanske statsobligationer har i lang tid været den globale valuta, vi har brugt til dette. De skal altså opfattes som kontanter, man har i en gammel cigarkasse, til når man skal købe og sælge andre investeringer. Og AkademikerPension har egentlig bare besluttet sig for at finde nogle andre cigarkasser at lægge de penge i.

Dette betyder naturligvis ikke, at man ikke må diskutere og kritisere – en medlemsejet pensionskasse lever af engagerede medlemmer, og alle er velkommne til at tage fat i mig eller skrive til AkademikerPension, såfremt man har spørgsmål.

I øvrigt kan jeg anbefale optagelsen af AkademikerPensions webinar om 2025 afkast og ny strategi.