Penge, fordelingsnøgler og arbejde til alle

Her ved begyndelsen af endnu et skoleår kommer jeg altid til at tænke på fordelingsnøgler… Nøglerne til brug for fordeling af nye, kommende elever. Jeg både fascineres og undres over denne praksis. Til at gøre min fascination større eksisterer princippet om fordeling af eleverne kun på stx. For hhx og htx’s vedkommende er der tale om det vilde vesten, hvor den stærkeste bestemmer, og de svage får, hvad den store ikke vil have. Dette er virkeligheden i mange dele af landet, hvor der ligger et stort erhvervsgymnasium, som opsuger størstedelen af eleverne i både eget lokalområde og naboområderne.

Jeg undres over, at praksissen med fordelingsnøgler endnu ikke har fundet vej over i erhvervsgymnasieområdet, når fordelingsnøglens største formål netop er at fordele eleverne mest hensigtsmæssigt mellem skolerne på en sådan måde, at der kan udbydes gymnasial undervisning overalt i vores land. Her skal jeg ikke begynde at kloge mig ud i detaljerne for fordelingen, men blot konstatere, at jeg er tilhænger af at fordele uddannelsens elever mellem skolerne ud fra en idé om, at det er den eneste måde, de små landgymnasier fortsat kan drive fornuftig undervisning i en tid med små elevårgange og samtidig opfylde politikernes ønske om en gymnasial uddannelse til alle overalt.

Det undrer mig derfor, at der ikke og aldrig har eksisteret fordelingsnøgler på erhvervsgymnasierne. De små hhx- og htx-skoler er i den grad presset i disse år, da de er mindre end de almene, som også er pressede for øjeblikket. Nogle skolers løsning har været at fusionere sig ud af det og blevet en del af noget større. Alligevel spekulerer jeg, om det løser udfordringen med elevfordelingen på erhvervsgymnasierne? Svaret må være: ,,Egentlig ikke”. De store skoler bliver stadig større, mens de små må forsøge sig med endnu en overlevelsesstrategi for det kommende skoleår for at sikre en fornuftig drift og kvalitet i undervisningen.

Helt basalt er udfordringen for de små erhvervsgymnasier, at de ikke kan matche den mængde af markedsføring og synlighed, som de store gymnasier hvert år skyder ud, hvorfor der er tale om en skæv konkurrence om kommende elevers gunst, hvor de store skoler ses, mens de små forbliver usynlige i elevernes bevidsthed. Jeg er ikke som sådan her efter de store skolers mulighed for at lave god, synlig markedsføring – jeg synes kun, det er godt, hvis der kan skabes en lidt mere ligelig fordeling af eleverne mellem ungdomsuddannelserne. Udfordringen er den store ulighed i skolernes budgetter for markedsføring, hvor de små erhvervsgymnasier aldrig vil kunne skabe en lige så stor synlighed om sig selv som de store.

Når det kommer til rekruttering af nye elever, lever erhvervsgymnasierne i det vilde vesten, hvor skolerne med de største revolvere til at kunne skyde reklamer afsted med bestemmer. Det er Goliath mod alle de små David’er. Der er i den grad brug for en sherif i form af en fordelingsnøgle for hhx og htx udstukket fra centralt hold til at sikre den hensigtsmæssige fordeling, hvis man fra politisk side seriøst mener, at der skal være mulighed for gymnasial uddannelse for alle unge mennesker i alle områder.