OK 21 – en sejr, hvis vi tør bruge den!

Et vigtigt efterår venter GL og GL’s tillidsrepræsentanter.

Overenskomstforhandlinger er en sej proces, og succeser kommer ikke i form af kæmpe chokoladeæsker, som arbejdsgiveren rækker over disken – og i disse tider endda med treårs intervaller, hvilket gør ventetiden endnu længere. OK 21 blev også en hård forhandling og ikke just en gavebod. Ikke desto mindre stemte et historisk stort flertal på GL’s repræsentantskab og et endnu større flertal blandt medlemmerne ja til OK 21 i forbindelse med urafstemningen. Og det var bestemt med rette!

Forventningerne til OK 21 var umiddelbart høje. Det kan måske overraske, for i forbindelse med OK 18 havde arbejdsgiverne spillet hårdt spil. I Moderniseringsstyrelsen havde der blandt andet siddet jurister, hvis opgave var at finde huller i de eksisterende overenskomster, så der kunne spares offentlige kroner på medarbejdernes bekostning. Dette gælder eksempelvis spisepausen, som der var kamp om i 2018. En kamp, der ved hjælp af et historisk sammenhold i fagbevægelsen blev vundet. Konkret fik vi gymnasielærere dog ikke meget ud af OK 18 – vores uregulerede arbejdssituation var stadigvæk den samme.

Det skulle indhentes i forbindelse med OK 21-forhandlingen. Et regeringsskifte med to konkrete og væsentlige ændringer for vores arbejdsvilkår gav håb for, at det kunne lykkes. Moderniseringsstyrelsen blev opløst og erstattet med en Medarbejder- og kompetencestyrelse. Man kunne udlægge ændringen som et skifte fra ”Mod” til ”Med”, men reelt betød ændringen nok ikke så meget. Den vigtigere kursændring kom med finansloven. Det forhadte omprioriteringsbidrag blev sløjfet, og der blev endda tilført sektoren ekstra midler.

Endelig kom der bevægelse i folkeskolelærernes arbejdssituation. I løbet af 2020 kom parterne frem til et ret så omfattende papir, som godt nok ikke gav lærerne de gamle akkorder tilbage, men som indeholdt en række konkrete spilleregler, der vil gøre det umuligt for arbejdsgiverne at diktere arbejdstid ensidigt. I læreraftalen understreges behovet for på de enkelte skoler at arbejde sammen om at sikre den bedst mulige undervisning. En intention som vi (som repræsentanter i GL) bakker uforbeholdent op om på gymnasieskolerne.

Vi havde også håbet på, at det ville være uproblematisk at få overført disse bestemmelser i tilpasset form til vores sektor, men så let var det ikke. Der skulle en ganske intens forhandling til, hvor GL fik meget, men selvfølgelig ikke alt, man kunne drømme om.

Resultatet af OK 21 blev, at GL/undervisere i AC fik en vigtig sejr – eller måske rettere to sejre! Og det står faktisk i kontrast til de resterende medarbejdergrupper på Statens område. Vi fik en række formuleringer ind i overenskomsten, som ikke er så udførlige som Folkeskolens, men som bl.a. giver vores mulighed for tidsregistrering mere legitimitet. Nu skal der ikke alene skønnes, når årets normperiode er omme, nu skal ledelsen fire gange om året føre en samtale med alle ansatte om deres tidsforbrug. Om end det giver ekstra bureaukrati, så er det en fordel for GL’s medlemmer, for det er svært at forestille sig, at man i tre kvartaler bliver enige om et registreret tidsforbrug hos læreren, for så i det sidste kvartal skønne, at der alligevel ikke er merarbejde. Ledelsen skal med andre ord forholde sig meget konkret til den enkeltes arbejdsbelastning, og det skulle da sådan set også bare mangle.

Der er også en anden bestemmelse i OK 21, som ikke er ny, men har fået en anden vægtning. Retten til at indgå lokalaftaler er denne gang nævnt meget mere neutralt som et reelt alternativ til en tidsregistreringsmodel. Hvor rektorerne tidligere risikerede at blive indkaldt til irettesættende samtaler i Moderniseringsstyrelsen, hvis de indgik aftaler med GL, er en aftale nu blevet en lige så lødig mulighed som en tidsregistreringsmodel.

Herved er vi ved den anden GL-sejr i OK 21-aftalen. I mange år har der været en uacceptabel praksis, hvor overenskomsten reelt blev overholdt, fordi mange skoler kørte med såkaldte ledelsesudmeldte akkorder, altså hverken tidsregistrering eller en aftale. Hvis vi skal tage OK 21-aftalens ordlyd for pålydende, må vi forvente at denne fremgangsmåde ikke længere kan accepteres. Enten skal tidsregistrering tages alvorligt, eller også skal man indgå en aftale om arbejdstid med tillidsrepræsentanten. Alt andet lige vil det styrke tillidsrepræsentanten i de lokale forhandlinger, og dermed fremme gymnasielærernes fremtidige arbejdsvilkår.

Situationen stiller imidlertid store krav til den lokale tillidsrepræsentant og dennes bagland. Men det stiller også store krav til GL, som skal være klar til at støtte det lokale arbejde på skolerne professionelt. Det har GL arbejdet hårdt med siden OK 13, og dette arbejde skal fortsætte.  

Der kan ikke herske tvivl om, at OK 21 blev en sejr for GL og for GL’s medlemmer. Vi har nu fået den ramme med arbejdstidsbestemmelser, som vi har manglet siden OK 13. Men rammen skal fyldes ud lokalt. Desværre vil mange nok sige, men vi står godt rustet, hvis alle medlemmer bakker aktivt op om deres forhandlere – igen bakket op af GL’s hovedbestyrelse og sekretariat. Det er vigtigt, at alle TR’ere drøfter OK-resultatets muligheder i deres netværk og med repræsentanter fra GL’s overenskomstafdeling. Det er både et spændende og vigtigt arbejde. Sammen skal vi nemlig skabe ordentlige arbejdsvilkår for gymnasielærerne på skolerne – til gavn for undervisningen og vores elever.

Den kommende tid bliver den vigtigste for GL siden 2013. OK 21 blev en sejr – nu skal vi bruge den!

Burkhard Sievers , Anders Bærholm Frikke og Peter Hall
Medlemmer af GL’s hovedbestyrelse for Liste 3