Nedskæringer betyder markant færre lærere

På dette års repræsentantskabsmøde præsenterede jeg årets beskæftigelsesundersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Undersøgelsen er desværre en tydelig dokumentation af nedskæringernes konsekvenser. Vi kan således se, at der med stort set uændret elevtal alene på stx er over 900 færre lærere ansat end i 2015. Vi kan også se, at der er langt færre nye stillinger end i 2015. På stx er antallet af nye fastansættelser næsten halveret (fra 648 til 335).

Samtidig viser undersøgelsen, at nedskæringerne rammer undervisningens kvalitet. Vi måler nemlig på antallet af elever per lærer på de gymnasiale institutioner, og stort set alle steder er tallet steget. På stx svarer stigningen samlet til en effektivisering på næsten 10 procent på bare to år. Den enkelte lærer skal altså generelt set enten have flere hold og forberede sig markant dårligere eller have langt flere elever i lokalerne. Uanset hvad skal den enkelte lærer forholde sig til flere elever, hvilket er dybt problematisk, når man ved, hvad relationen betyder for undervisningens kvalitet.

Vi ser også en markant spredning fra skole til skole, og man kan frygte, at nogle rige skoler måske nok kan klare nedskæringerne de første år, mens andre skolers elever får markant forringede vilkår. Hvorfor skal nogle elever tilbydes en discount-studentereksamen, blot fordi regeringen skal have råd til skattelettelser? Man kan også frygte, at det er de skoler, der i forvejen er pressede på grund af elever med sociale udfordringer, der nu står med den største økonomiske udfordring og dermed i højere grad end andre forringer vilkårene for eleverne. Der er brug for, at vi i højere grad får lavet en finansiering, der kan løse dette problem.

Sidst, men ikke mindst, ser vi på både stx og VUC en stigning i lærere, der arbejder mellem 75 procent og 100 procent af fuld tid (tallene for hhx og htx er desværre metodisk usikre). Vi har i GL’s Arbejdspladsudvalg længe været bekymrede for, at arbejdspresset gør, at flere ikke kan klare en fuldtidsstilling, og det ser altså desværre ud til at kunne bekræftes i tallene: Sidste skoleår undersøgte vi årsagerne til, at medlemmer vælger deltid, og over 60 procent svarede, at det var på grund af arbejdspres. Samtidig svarede over 30 procent, at de arbejder flere timer, end de tidsregistrerer. Det er stærkt bekymrende, når vi nu altså fortsat ser, at flere vælger at være ansat mellem 75 og 100 procent. Pointen er ikke, at vi skal drive heksejagt på deltidsansatte, og deltid kan også være og er for nogle et gode, der er frit valgt. Vi skal blot være meget opmærksomme på, at når vi skærer på forberedelsestiden, så har vi et fælles ansvar for, at den enkelte lærer ikke bare efterlades med et individuelt ansvar for at bevare kvaliteten – at arbejde mere, end vi får løn for, er ikke en holdbar løsning.

Kåre Blinkenberg
Formand for Arbejdspladsudvalget i GL og medlem af ho­vedbestyrelsen for Liste 1