Når milliarder til epx overskygger gymnasiernes reelle behov

Den nye uddannelsesreform præsenteres som en historisk omkalfatring af ungdomsuddannelserne. Samtidig udvandes selve gymnasiebegrebet, når alt fra frisøruddannelser til farmaceutstudier pludselig kaldes gymnasiale. Men særligt reformens finansiering og mulige konsekvenser bør vække stor bekymring.

Lad os starte med at se på de rigtig store tal i reformudspillet. Den dyreste post i udspillet tilfalder selvfølgelig Tesfayes hjertebarn: Den nye epx-konstruktion. 4,8 mia. kr. vil dette prestigeprojekt ifølge beregningerne koste fra årene 2027-2034 (Lad os alle håbe, at budgettet så også holder).

Efterfølgende tales der om 2,3 milliarder varige merudgifter efter 2030, som ifølge budgettet primært går til epx-projektet og posterne driftsudgifter og arbejdsudbud. Fra 2028 og frem til 2030 vil dette beløb blive dækket af træk på råderummet. Men regeringen har ingen konkret plan for finansieringen af disse varige merudgifter efter 2030. Der henvises blot til at det skal håndteres i “kommende økonomiske planer”.

Jeg ville ønske, regeringen (og især kommende regeringer med ansvar for økonomien efter 2030) var så økonomisk progressiv, som det kan læses ud/kræves af tabellerne, idet der bare henvises til råderummet, hvor der blot kan trækkes lidt mere ud til sektoren, hvis nødvendigt. Personligt er jeg mere bekymret for, at dele af beløbet så fremadrettet skal finansieres gennem yderligere besparelser og såkaldte ’effektiviseringer’ på uddannelsesområdet – eller epx-odysseen droppes mellem stolene under en ny regering, der ikke er så begejstret for Tesfayes øjesten.

For at gøre tingene lidt mere interessant, lad os blande lidt forskellige tal sammen. Ifølge finansloven 2025 med taxameterreformen tilføres der nu 186 millioner kroner ekstra til sektoren i forhold til det oprindelige finanslovsudspil – fedt, det lyder umiddelbart af meget, men udgør reelt kun 1,5% af den samlede gymnasiale ramme på cirka 12,5 milliarder kroner. Disse ekstra midler skal dække både bevarelse af A-fagstaxameteret (144,3 mio.), særlige studieretninger (6,7 mio.) og delvis kompensation for det nye knæktaxameter (35 mio.). Samtidig kan vi se frem til en besparelse af 200 millioner kr. hos de selvejende institutioner i forbindelse med ”forbedret indkøb” for at finansiere epx-kæphesten. Vi havner derfor nok i plus-minus-nul, når det kommer til de enkelte institutioner.

Generelt vil netop sådan et stunt være min største bekymring for os i uddannelsessektoren fremadrettet; man vil blande ting og tal sammen. Man vil pege på det store milliardbeløb (udelukkende for at køre epx) og sige: ”Det er da rigeligt med penge!”

Og lad os da ikke glemme den økonomiske virkelighed, som (ikke blot) uddannelsessektoren allerede kæmper med. Udspillet lægger ikke op til et økonomisk løft for os på de eksisterende gymnasier – tværtimod. Og inflation og generelle prisstigninger betyder, at selv uændrede budgetter reelt er besparelser. Undervisernes lønningerne har i flere år ikke fulgt med prisudviklingen, hvilket har medført et reelt købekraftstab. Men her kan jeg allerede høre dem sige: ”I har da lige fået et løft i sektoren på 2,3 mia. kr. – stop med at være grådige!”

Men ud over egoistisk motiveret brok om min egen lønudvikling ligger der faktisk nogle andre, dybt alvorlige problemer i ”Forberedt på fremtiden V”. Ikke et eneste ord skrives der om det, der fylder mere og mere i vores hverdag på gymnasierne: Vi ser en markant stigning i antallet af elever med trivselsproblemer, stress og psykiske udfordringer (disse begreber forekommer simpelthen ikke i regeringens udspil). At rumme og støtte disse elever kræver nye kompetencer hos lærerne og øgede ressourcer til studievejledning og støttefunktioner. Vi kan håbe på nye udspil, der fokuserer på disse udfordringer, men jeg må være ærlig og frygte, at det kyniske svar er: ”You can’t have both, det bliver for dyrt.” Og desværre ser det ud til at regeringen derfor har prioriteret forkert.

Jeg holder fast: Vi har ikke brug for murersvendens soloprojekt. Vi har brug for reelle investeringer i uddannelsessektoren for at sikre vores børn den bedst mulige fremtid – fordi ja, vi skal være forberedt på fremtiden. Men epx’en, det bliver simpelthen en ommer…