Molenbeek … et trist symptom på det splittede Belgien – med GL på arbejdsvisit i Bruxelles

GL’s arbejdsplansudvalg (APU) har i uge 40 været på et kort, men intensivt visit i Belgien. Formålet med turen var primært at få informationer om den nyeste indsamlede viden om lærerenes arbejdsvilkår i EU gennem Europa-kommissionen og OECD. Sidstnævnte har blandt andet lige udgivet sin seneste TALIS-rapport med fokus på lærerprofessionen, og den kan det bestemt anbefales at sætte sig ind i, hvis man ønsker det store billede (se link nederst).

Desuden skulle vi besøge vore fælles repræsentationer i Bruxelles (DLI og ETUCE), for at få en bedre forståelse for, hvordan arbejdsmiljøindsatsen knyttes sammen på EU-niveau.

Vi skulle snart finde ud af, at de problemer og udfordringer, lærere møder i deres hverdag, i høj grad er fælles på tværs af landegrænser. Det skulle imidlertid også vise sig, at det var vores afsluttende høflighedsbesøg hos vores belgiske søsterfagforening, der kom til at sætte sig de stærkeste spor.

Hos DLI og ETUCE
DLI (Danske lærerorganisationer international) og ETUCE (European Trade Union Committee for Education) er GL’s stemme i Bruxelles. Selvfølgelig kan GL ikke alene betale en repræsentation i EU, men når underviserområdet på tværs af fagbevægelsens undervisningsorganisationer står sammen, kan det lade sig gøre.

Fra en europæisk synsvinkel beskrives undervisningssektoren samstemmende, som et af de få områder, der endnu ikke økonomisk set har rejst sig efter finanskrisen i slutningen af 00’erne – ganske skræmmende at høre, og jo også noget vi kan nikke genkendende til i Danmark. Ikke mindst i Sydeuropa står det meget skidt til. Det er ganske enkelt forstemmende, at man frarøver de fremtidige generationer muligheden for en stærk uddannelse, og måske når uddannelsesinstitutionerne aldrig at rejse sig her på kanten af en mulig ny recession.
Selvom det er trist, så er det på en måde også rart at høre, at lærerne i hele Europa kæmper med mange af de samme problemer som hos os. Hos DLI og ETUCE diskuterede vi især tre problemstillinger. For det første den såkaldte “interne privatisering”, hvor skolerne i stigende grad bliver tvunget til at opføre sig som små virksomheder (selv om de er offentlige) i stedet for dannelsesinstitutioner simpelthen for at få de begrænsede midler til at strække længst muligt i effektivitetens navn – og vel at mærke uden tilstrækkelig skelnen til undervisningens kvalitet.
For det andet giver anvendelsen af computere og IT til betydelige arbejdsmiljøproblemer, fordi systemerne kræver stadigt mere af brugerne:

• IT kan ofte være en administrativ byrde.
• Databeskyttelse giver anledning til problemer.
• Mobning og chikane på de nye medier skaber dårligt arbejdsmiljø.
• Og hvornår har man i det hele taget retten til at sige fra over for teknologien, som eksempelvis via e-mails let når os også i fritiden.

Og for det tredje blev vi orienteret om EU-systemets tanker (bl.a. med baggrund i den franske præsident Macron) om en stærkere fælles europæisk integration på uddannelsesområdet. Dette handler blandt andet om, at man automatisk skal kunne få merit på tværs af landegrænserne. Det er et felt, vi i GL skal følge intenst.

Den belgiske fagbevægelse og et besøg i Molenbeek
Vores sidste programpunkt var et besøg hos vores søsterfagforening i Belgien Christelijke Onderwijscentrale (CCC) og CSC-Enseignement. Det skulle vise sig at blive et meget spændende møde. I Belgien er alt delt i to eller endda tre, både regering, fagforening, sprog, byer og alt muligt andet (vallonsk, flamsk og tysk). Fagforeningen har på samme måde to forskellige afdelinger på forskellige sprog (og et lille tysk kontor). I den samme ånd har landet fem (5!) undervisningsministre (en tysk, en vallonsk, en flamsk og yderligere to i Bruxelles, en med hvert sprog). Ministrene taler stort set ikke sammen, og der er faktisk ingen koordinering på tværs. Denne splittelse har ført til handlingslammelse, hvilket ikke mindst har været skadeligt for den offentlige sektor, herunder måske mest af alt undervisningen på landets skoler.
En belgisk gymnasielærer underviser 20 klokketimer om ugen (en folkeskolelærer 23 timer); det er bestemt ved lov, og resten af arbejdstiden kan man som lærer selv råde over. Der er typisk ret få møder og fælles aktiviteter, da en belgisk lærer typisk har sit eget klasseværelse med kontor i det ene hjørne, hvor eleverne “kommer på besøg” til undervisning og vejledning m.m. Lærerværelser findes der ikke mange af.
Dette gamle system står dog over for forandringer, og der forventes konflikter og måske strejker i den kommende tid. Den offentlige arbejdsgiver ønsker nemlig mere råderum og mere tilstedeværelse af de belgiske lærere. Selvom systemerne er forskellige, er der med andre ord mange problemstillinger, der i den grad er genkendelige hjemmefra Danmark, og det er klart, at vore belgiske værter var meget interesserede i at høre om vores erfaringer.

I forlængelse af besøget på fagforeningskontoret besøgte vi også et belgisk gymnasium. Det var en meget stærk oplevelse! Vi kørte til Anderlecht-Molenbeek og så den lokale skole. Kvarteret er det fattigste i Bruxelles og hele Belgien og er meget socialt belastet. Det var i øvrigt med udgangspunkt i dette område, at en hård fundamentalistisk kerne udførte de modbydelige terrorangreb i Paris for år tilbage.
I dette kvarter bliver det tydeligt, at investeringerne i det belgiske uddannelsessystem er minimale. Bygningsmassen var ærligt talt ikke værdig til undervisning – i hvert fald ikke efter mine begreber, selvom man selvfølgelig skal huske, at undervisning er meget andet end flotte bygninger. Men knuste ruder lappet med tape, grå og revnet beton og nærmest fængselsagtige gange er skrap kost. Når det er så grelt som her, sender man utvetydigt det signal til de unge mennesker, at de ikke er vigtige, og at skolen ikke er vigtig. Anderlecht-Molenbeek er naturligvis et belastet kvarter, men i følge vore belgiske værter var denne skole ikke meget anderledes end det typiske, offentlige belgiske gymnasium … i den private sektor er sagen selvfølgelig en anden.
På skolen talte vi med vicerektor (rektor var blevet syg), som var en lille, stærk dame, som ikke var bange for at sætte eleverne på plads. Det var dog også tydeligt, at det ikke var en helt nem kamp.
Vi var også en tur rundt i klasserne, hvor vi mødte humoristiske og nysgerrige elever og engagerede lærere.
Jeg er imponeret over lærerenes arbejdsmoral, men noget tyder på, at det er svært at holde gejsten. Og det siger sig selv, at det fysiske arbejdsmiljø i høj grad fylder uforholdsmæssigt meget hos vore belgiske kolleger. Lærermanglen er markant i Belgien – lønnen er lav og arbejdsvilkårene er vanskelige. Mange stopper efter nogle få heroiske år i jobbet, og de vender ikke tilbage.

Besøget i Belgien understreger vigtigheden af, at vi i GL fortsætter kampen for et stærkt dansk uddannelsessystem, for selvom vi i Danmark heldigvis ikke har været udsat for en så massiv forsømmelse af vores uddannelser, så er der ingen tvivl om, at de seneste mange års nedskæringer og forsimplede uddannelsessyn har sat sine tydelige spor også på vore breddegrader.

Anders Bærholm Frikke
Næstformand i Gymnasieskolernes Lærerforening
Lektor på Middelfart Gymnasium og HF

Se OECD’s seneste TALIS-rapport