Med tog eller fly?

1734 kroner. Det koster det for en ung mellem 18 og 25 at komme til Paris og hjem igen. Med tog vel at mærke… Med fly kan det gøres for under det halve…

”Vil du ikke tage os med til Paris i 3.g”, har mit 2.g-franskhold spurgt mig om igen og igen i al den tid, jeg har haft dem. Og jo, det vil jeg virkelig gerne. Jeg har haft franskhold med til Paris før, og jeg elsker at vise mine elever ”min” by – Paris – som jeg har boet i og elsker at besøge igen og igen. Men… denne gang er der en udfordring. Jeg har nemlig taget en beslutning: Jeg vil ikke længere rejse med fly på studieture til destinationer, hvor fly ikke er en nødvendighed. Beslutningen tog jeg for et par år siden, og nu har jeg meddelt den til mine franskelever. I mit stille sind havde jeg måske (nok lidt naivt jovist) håbet på, at de ville juble over således at få muligheden for at tage ansvar, rejse bæredygtigt, være klimabevidste, men nej… Jublen var for at være helt ærlig til at tage at føle på. På franskholdet var der en enkelt elev, der udtrykte noget, der lignede begejstring. Et par andre elever nikkede forstående. En del elever udtrykte noget, der kunne tolkes som enten ligegyldighed eller undren. Endelig var der også en enkelt elev, der nærmest blev sur, for, som hun sagde: ”Det er jo vores penge”. Og hun har jo ret. Det ER deres penge, som jeg – hvis vi kommer afsted – beslutter i højere grad at bruge på dyr transport t/r Danmark-Paris frem for på museer, oplevelser i byernes by og lidt lækrere overnatning, end budgettet nu levner plads til. Om det er rimeligt eller ej, kan uden tvivl diskuteres. Men det er præmissen, hvis de vil rejse med mig. Og det har jeg meldt klart ud til dem.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg ikke er anti-fly-fanatiker. Slet ikke. Jeg har ikke selv fløjet for sidste gang i mit liv. For der er stadig masser af steder i verden, som jeg drømmer om at besøge, og som jeg ikke kan besøge uden at flyve. Og hvem ved? Måske har jeg ikke engang fløjet på studietur med elever for sidste gang. For der er også studietursmål, jeg drømmer om, som kræver en flyrejse. Min beslutning handler nu og her udelukkende om de rejser, hvor fly ikke er en nødvendighed. Hvor man kan komme til på anden vis. Med tog eller med bus. Og så er vi tilbage ved priserne fra begyndelsen af dette indlæg, for det ER bare væsentligt dyrere at rejse med tog (eller bus) end med fly. Netop derfor kan det nemt for elever som mine komme til at føles som om, de bliver ofre for deres lærers lige lovligt idealistiske klimadagsorden. Og det er vel heller ikke helt forkert. Men hvad nu hvis de ikke følte, at de var de eneste, der skulle rejse dyrt og langsomt med tog frem for billigt og hurtigt med fly?

Jeg kunne godt drømme om, at vi på gymnasierne – lokalt såvel som nationalt – på det her område i højere grad begyndte at løfte i flok. Efter min bedste overbevisning skal vi på gymnasierne fremover spille en langt mere central og fremtrædende rolle i forhold til den grønne omstilling af vores samfund. Deri ligger der et stort almendannende potentiale. Vi skal tage snakken i undervisningen med vores elever. Snakken om, hvor vi skal rejse hen, og hvilke konsekvenser det har rent klimamæssigt. Og jeg understreger lige endnu engang, at jeg ikke er fanatiker og ikke ønsker et forbud mod studieture med fly. Der findes studietursmål, hvor den almendannende og faglige pointe er vigtigere eller i hvert fald lige så vigtig som problemerne ved at flyve. En grøn studietur er ikke kun nødvendigvis, at man ikke flyver, men kan også inkludere, at man beskæftiger sig med bæredygtighed som led i studieturen.

Men ligegyldigt, om bæredygtighed kommer på programmet på den ene eller den anden måde i forbindelse med vores studieture, så er det en opgave, vi meget nemmere kan løfte i fællesskab. Og efter min bedste overbevisning bliver vi nødt til som undervisere og som skoler at ”skubbe på” og turde tage beslutninger. Vi har ganske enkelt ikke tid til at vente på, at kravene om mere bæredygtighed – også i forhold til studieture – kommer nedefra. Altså fra eleverne. Det gør de jo heldigvis nogle steder. Og stor respekt for det. Men hos os – et temmeligt almindeligt provinsgymnasium – er der pt. intet, der tyder på, at eleverne i den nærmeste fremtid begynder at kræve mere bæredygtige og dyrere studierejser. De skal hjælpes på vej mod en bevidsthedsændring. Og ligesom vi nok kan vente længe på, at kravene kommer nedefra, kan vi tilsyneladende også vente længe på, at der ovenfra – altså politisk – kommer reguleringer i form af flyafgifter, der kan udligne prisforskellen på fly- og togrejser. Tager man statsministerens nytårstale for pålydende, står det i hvert fald temmelig sløjt til med klimaambitionerne i forhold til flytrafikken…

Jeg håber, at mit ultimatum angående næste års sprogrejse til Paris har sat tanker i gang hos mine franskelever. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at både de og jeg i højere grad kunne føle, at vi var en del af noget større. At der med andre ord så hurtigt som muligt kommer langt mere fokus på bæredygtighed i forhold til studieture på alle gymnasier.  Ja at gymnasierne samlet melder sig langt mere på banen i forhold til den grønne omstilling end hidtil.