Ligestilling på deltid?

I 2017 var 12 procent af gymnasielærerne på deltid, og tre ud af fire af dem var kvinder. Blot tre år senere er andelen af gymnasielærere på deltid fordoblet til 25 procent, mere præcist 31 procent blandt kvinderne og 18 blandt mændene.​ Det viser en frisk medlemsundersøgelse fra GL, som nu er gået i gang med at undersøge de bagvedliggende årsager.

Det er voldsomme tal, der først og fremmest understreger, at arbejdspresset i vores sektor er alt for stort. Det viste i hvert fald GL's undersøgelse i 2017, hvor 60 procent pegede på arbejdspresset som årsag til at gå på deltid – deraf dobbelt så mange kvinder som mænd. I undersøgelsen pegede flere også på, at de simpelthen gik ned i tid for at prioritere noget andet, herunder familien. Det er naturligvis helt legitimt at ville fylde sit liv med andet end fuldtidsundervisning. Vi kan blot konstatere, at vi som gymnasielærere har fået et langt større behov for dette end for bare få år siden.

Dernæst må vi konstatere, at vi fortsat har et ligestillingsproblem, når dobbelt så mange kvinder som mænd er på deltid – med de negative konsekvenser, det har for de kvindelige gymnasielæreres livsindkomst.

Den lavere løn ved deltidsarbejde er kun toppen af isbjerget. I 2017 fortalte hver tredje deltidsansatte, at hun eller han lagde ekstra, uregistrerede arbejdstimer, såkaldt skyggearbejde, for at kunne levere den ønskede kvalitet i undervisningen. Med andre ord går man ned i løn uden at gå ned i tid, og det er jo absurd. Det er måske det tydeligste tegn på vores arbejdstidskrise, og i øvrigt et ganske sympatisk karaktertræk ved vores stand, at så mange vælger at arbejde gratis for elevernes skyld. Det er simpelthen blevet sværere at varetage jobbet som gymnasielærer på fuld tid, fordi vi er væsentligt færre til at løse opgaverne end før OK13 og omprioriteringsbidraget satte ind.

Arbejdspresset truer med at gøre gymnasiesektoren til et deltidsarbejdsmarked. Og det har konsekvenser for både lønnen og pensionen – og dermed også for ligestillingen. I følge Akademikerpension kan mandlige gymnasielærere allerede i dag se frem til ni procent mere i pension end deres kvindelige kolleger med lavere løn, mere deltid og langt mere barsel.

Kvindelige gymnasielærere melder sig også i højere grad syge, med 7,5 årlige sygedage i snit mod mændenes 5,3. Det har formodentlig, som på det øvrige arbejdsmarked, én forklaring i kvindernes stærkere tendens til at blive hjemme fra arbejde med syge børn. Men det er næppe den eneste årsag: Som kønsforsker Jo Krøjer forklarer i Gymnasieskolens december 2020-udgave, er der en større andel af kvinder, der påtager sig uformelle opgaver, som fordrer megen personlig kontakt – og dét er psykisk krævende. At næsten tre gange så mange kvinder som mænd gjorde brug af GL's psykologordning sidste år, understøtter den hypotese.

Læs: Ligestillings-udfordringer blandt gymnasielærere

Tallene taler deres tydelige sprog: Gymnasielærere har for meget at lave, og det går i særlig grad ud over kvinderne. Hvis vi skal løse ligestillingsproblemerne på vores område, kræver det derfor et opgør med det opskruede arbejdspres, som så mange bukker under for eller flygter på deltid fra. Gymnasielærer skal være en profession, hvor man – eller kvinde – kan arbejde på fuld tid til fuld løn, uden at knække nakken. ​

Af Helene Caprani og Anne Sophie Huus Pedersen, medlemmer af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1