Ligestillings-udfordringer blandt gymnasielærere

Ligestillings-udfordringer blandt gymnasielærere

Kvinder rammes hårdere på nogle parametre i gymnasiesektoren. Det sker, på trods af at forudsætningerne for ligestilling blandt gymnasielærerne er gode, mener kønsforsker Jo Krøjer.

56 procent af medlemmerne af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er kvinder – 44 procent er mænd. På den måde er kønsfordelingen for gymnasielærerne forholdsvis ligelig. Men det ændrer ikke på, at der blandt gymnasielærerne er forskelle, som ikke læner sig så tæt op ad den ligestilling, man kunne forvente. Mest markant er fordelingen af kvinder og mænd på deltid: 31 procent af kvinderne er på deltid, mens tallet for mænd kun er 18 procent. Det er også et af de tal, der får lektor Jo Krøjer til at spærre øjnene op. Hun forsker i arbejdsliv og køn på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet.

“Det er helt vildt, at så stor en andel af kvinderne er på deltid. Det er et problem, som jeg som fagforening ville adressere, for det tyder på, at der er noget helt galt med arbejdsmiljøet for kvinder,” siger Jo Krøjer.

Forskningen viser, at der især er to forklaringer, der går igen, når en stor gruppe arbejdstagere vælger at gå på deltid, fortæller hun.

“Det er ofte en meget almindelig konsekvens af, at der ikke er fuldtidsarbejde nok, for eksempel hvis sektoren har været igennem nedskæringer,” fortæller Jo Krøjer og fortsætter:

“Eller/og det kan skyldes, at arbejdet simpelthen er for belastende.”

Som bekendt har gymnasiesektoren været igennem voldsomme nedskæringer i de seneste år, blandt andet med omprioriteringsbidraget, der ifølge GL har betydet, at de gymnasiale uddannelser i dag mangler 1,6 milliarder kroner for at være på tilsvarende niveau som for otte år siden.

Formand for GL Tomas Kepler er enig i, at det er bemærkelsesværdigt, at så mange kvindelige gymnasielærere arbejder på deltid.

“Vi ved, at mange – især yngre kvinder – vælger at gå på deltid på grund af arbejdsbelastningen. Deltid bliver en måde, hvorpå man i højere grad kan få en arbejdsbelastning, så man kan trække vejret og levere den høje kvalitet i arbejdet, som man ønsker,” fortæller Tomas Kepler og bemærker:

“Men det er helt uacceptabelt, at vores arbejdsliv skal være så hårdt presset, at vi føler os nødsaget til at gå ned i tid.”

Han fortæller, at det derfor er et vigtigt fokuspunkt i GL’s ligestillingspolitik.

De massive besparelser på gymnasierne presser også i højere grad gymnasielærernes mulighed for at få en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv, påpeger GL’s formand.

“Men det handler ikke kun om ressourcer, men også om planlægningsbestemmelser og arbejdstidsregler, som er højt prioriteret i vores krav til de kommende overenskomstforhandlinger,” siger Tomas Kepler og uddyber:

“Når lærere ønsker at få mere balance mellem arbejdsliv og privatliv, handler det blandt andet også om at få ordentlige varsler for, hvornår ens arbejde forandres, bedre indsigt i, hvordan arbejdet planlægges, samt at få en mere jævn arbejdsbelastning.”

Lønforskel
De kvindelige gymnasielærere har flere sygedage om året end mænd, men her følger gymnasielærerne den nationale norm, fortæller Jo Krøjer.

“Kvinder har generelt flere sygedage end mænd, blandt andet fordi man ofte ser, at det i højere grad er dem, der er hjemme med børnene, når de er syge,” siger Jo Krøjer.

En anden forklaring kunne ifølge Jo Krøjer være, at flere kvindelige lærere belastes psykisk afarbejdet.

“Vi ved fra forskningen i forskellige fag, at kvinder i højere grad påtager sig både formelle og uformelle opgaver for at støtte og hjælpe andre. Denne personlige kontakt og involvering kan samlet set måske være en højere psykisk belastning,” siger Jo Krøjer.

Knap tre gange flere kvinder end mænd har sidste år gjort brug af GL’s psykologordning.

Det tyder på, at der er noget helt galt med arbejdsmiljøet for kvinder.

Jo Krøjer, lektor
Roskilde Universitet

Ifølge GL’s beregninger får mandlige gymnasielærere gennemsnitlig godt 4.000 kroner mere i løn om året netto end kvindelige gymnasielærere, og det faktum fanger også Jo Krøjers opmærksomhed.

“Der er ikke et stort løngab, men jeg hæfter mig alligevel ved det, for hvilken årsag skulle der dog være til, at kvinder skal betales mindre end mænd?” spørger Jo Krøjer og fortsætter:

“Vi ved, at netop den lønstruktur, som gymnasielærerne har, hvor størstedelen af lønnen udmøntes centralt, i højere grad bidrager til ligeløn. Hvorimod løn, der aftales lokalt, har en tendens til at medvirke til dynamikker, der giver ulige løn. Lokal lønforhandling kan let komme til at rumme kønsbias bevidst eller ubevidst.”

Men der er en helt objektiv årsag til lønforskellen, påpeger GL’s formand. Det skyldes nemlig fagtillæg, som udbetales ved undervisning i biologi, fysik, kemi, drama, musik, billedkunst og mediefag.

“Fagtillæggene er jo aftalt centralt som en del af en tidligere overenskomstaftale, hvor man konverterede en værdi til en anden værdi – her en timeværdi til en kroneværdi,” fortæller Tomas Kepler.

46 procent af fagtillæg udbetales til kvinder, viser GL’s beregning. Fagtillæggene går i højere grad til, hvad der traditionelt var ‘mandefag’, forklarer GL-formanden.

Hvorfor stiller I så ikke tilsvarende krav til ‘kvindefag’?

“Det er altid en afvejning af, hvilke krav vi kan løfte til en overenskomstforhandling. Lige nu er analysen af OK 21 bredt i fagbevægelsen, at der vil være en meget smal økonomisk ramme, og derfor vil der ikke være særlige puljer til noget som helst og slet ikke til særlige tillæg,” siger Tomas Kepler ogfortsætter:

“Men jeg ved dog fra tillidsrepræsentanterne, atfagtillæg ofte bruges som løftestang til at få flere lokallønstillæg, som så uddeles til andre, der ikke modtager fagtillæg. På den måde tilstræber man en lige løn ude på skolerne.”

Demokratisk problem
På trods af at fordelingen af kvindelige og mandlige gymnasielærere er nogenlunde lige, forsvinder den lige fordeling, når man zoomer ned på poster med øget ansvar. Her følger gymnasiesektoren den typiske fordeling, man kender fra andre fag, hvor der er et overtal af mænd i ledelsen, vurderer Jo Krøjer. Kvinder udgør 33 procent af øverste ledere på stx og hf, 42 procent på erhvervsskolerne og 58 procent på VUC. 48 procent af pædagogiske ledere er kvinder.

“Generelt forpligter kvinder sig i højere grad end mænd til at løse de uformelle eller usynlige opgaver på arbejdspladsen, der får organisationen til at fungere. Hvorimod mænd i højere grad påtager sig øget ansvar i formaliserede jobfunktioner som for eksempel ledelse,” fortæller Jo Krøjer.

Blandt gymnasielærernes tillidsrepræsentanter er 35 procent kvinder, og i GL’s hovedbestyrelse er fire ud af de 13 medlemmer kvinder.

“Hvis man som fagforening er demokratisk funderet, er det indlysende, at det er et stort problem, at den største gruppe er underrepræsenteret,” siger Jo Krøjer, der dog understreger, at her ligner GL også mange andre fagforeninger.

Der bør naturligvis være en nogenlunde ligelig repræsentation af mænd og kvinder.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

GL’s formand mener, at man man bør rette opmærksomheden på, om der er rammer i ledelsesstillingerne, der udgør en bremseklods for, at kvinder er mere ligeligt repræsenteret i ledelserne. På samme måde bør man løbende rette samme spot mod GL’s tillidshverv.

“Ligger der noget i jobbet som tillidsrepræsentant eller hovedbestyrelsesmedlem, som får det til at virke mindre attraktivt for kvinder, for eksempel mødeaktiviteter eller planlægning af arbejdsliv og privatliv,” siger Tomas Kepler, der dog understreger, at både tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelsesmedlemmer er demokratisk valgt af lærerne.

“Men vi skal fortsat have fokus på, om der er kvinder, der stiller op, som andre kvinder kan spejle sig i. For der bør naturligvis være en nogenlunde ligelig repræsentation af mænd og kvinder,” siger Tomas Kepler, der dog understreger, at det er en udfordring generelt for fagforeningerne. 

Gymnasiesektoren har udviklet sig i de seneste år. Tidligere var der en overvægt af mænd, men i takt med at flere kvinder er blevet akademikere, er der som tidligere nævnt nu en overvægt af kvinder. Den udvikling bør man være opmærksom på, understreger Jo Krøjer.

“Det kan skabe ligestillingsproblemer, hvis et fag bevæger sig over i at være meget kønshomogent,” siger hun.