Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
Jesper Breining

Leverpostejsfabrikanter eller gymnasielærere? – Et forsvar for vores professionsidentitet

31. oktober 2018
Skrevet af_
Jesper Breining

Hvad har leverpostejsfabrikanter til fælles med gymnasielærere? Jeg kunne tænke mig at sige: Ikke ret meget. Men instrumentalisering og målstyring gennem snart 40 år truer med at fjerne den autonomi og professionelle dømmekraft, der udgør vores professions særlige kendetegn.

Vi kan takke vores professionsidentitet for den status og de forholdsvist gunstige løn- og arbejdsvilkår, der historisk har eksisteret i vores branche. Hvis vi opgiver den uden kamp, vil det være en katastrofe.

Professionsidentiteten er det vigtigste bolværk mod udhulingen af vores løn- og arbejdsvilkår: I Sverige har vi set, hvor galt det kan gå, når gymnasielærernes professionsstatus udvandes. Samtidig kan en styrkelse af professionsidentiteten foregribe formynderiske indgreb i vores professionsudøvelse, som i tilfældet med den påtvungne fraværsregistrering.

Som fagforening er det vores opgave at stå vagt om professionsidentiteten, inden der dramatisk sagt kun er det dampende ådsel tilbage.

Vogtere af samfundsmoralen
De klassiske professionserhverv er læger, advokater og præster. Det giver mening at inkludere gymnasielæreren – med sin oprindelse i kloster- og latinskolernes uddannelse af præsteskabet.

Ifølge sociologen Emilie Durkheim er professionerne garanter for samfundets moral efter det moderne samfunds afvikling af de førmoderne fælles materielle vilkår. Det er professionernes opgave at bygge bro mellem stat og borger, og at vogte og beskytte den moralske og sociale sammenhæng i en moderne samfundsorden.

En leverpostejsfabrikant tilhører ikke en profession, for så vidt leverpostejsbagning ikke umiddelbart bidrager til at opretholde en social orden. Det kan jeg nok sige uden at fornærme nogen.

Professionsudøvelse forudsætter et højt teoretisk kvalifikationsniveau sammen med praktiske færdigheder i anvendelsen af kvalifikationerne og ikke mindst en høj grad af personlig integritet og uselviskhed. Rollen stiller særlige krav til professionsudøvernes etik og omsorg, og til at kunne udøve uselviske handlinger.

Grænsedragning og professionsmarkører
Max Weber og hans efterfølgere Andres Abbott og Pierre Bourdieu fokuserer på grænsedragningen for, hvem der kan varetage en given profession.

Professionen kan nemlig kun eksistere, hvis arbejdsfeltet og professionsudøvelsen defineres som noget særligt. Rent historisk er professionerne opstået som et modsvar til adelens privilegier, og professionen kræver derfor afgrænsning og forsvar i form af en række professionsmarkører: Et særligt fagsprog, autonomi i udøvelsen, mulighed for at anvende faglige skøn, specialuddannelse og gerne et monopol på udøvelsen af professionen. Jo flere af disse såkaldte professionsmarkører, der sætter hegnspæle omkring en given profession, des mere status og magt er den omgivet med.

Social status kan aflæses i graden af kontrol over eget arbejdsområde i forhold til andre grupper. Stærke fagforeninger, som fx Lægeforeningen, optræder meget proaktivt, når det handler om at forsvare faggrænserne ved optræk til opblødning i grænsedragningen til andre professioner, fx sygeplejersker eller psykologer.

Også i GL er vi på vagt over for opblødning af faggrænser. Og det bør vi blive ved med.

GL skal stå vagt om professionsidentiteten
Jeg hører somme tider den holdning udtalt, at GL ikke skal beskæftige sig med uddannelsespolitik overhovedet, da den klassiske fagforening ikke beskæftiger sig meget med arbejdets indhold. Det ville være en kæmpe fejl.

Kontrol over og monopol på professionsudøvelsen er direkte forbundet med professionens prestige og status i samfundet og medfølgende adgang til lønmidler. Blandt de vigtigste professionsmarkører er autonomi i jobudførelsen og muligheden for at udøve professionelle skøn. En underminering af disse vil betyde en statusnedgang.

Næsten som middelalderens lavsorganisationer skal en moderne professionsfagforening således engagere sig aktivt i opretholdelsen af de faglige standarder. Hver gang der kommer anslag mod vores professionsmarkører, er det et slag mod vores professions fremtidige muligheder for at hævde sig blandt andre professioner i kampen om de begrænsede midler.

Derfor skal uddannelsespolitikken være et vigtigt led i GL’s beskyttelse af professionsidentiteten.

Autonomi, dømmekraft og professionsetik under angreb
Vores autonomi og professionelle dømmekraft er under angreb.

Som fagforening skal vi derfor opgradere vores indsats for at udvikle og forsvare vores særlige professionelle metoder, herunder muligheden for at foretage autonome, faglige skøn i undervisningen. Og det er ikke tilstrækkeligt at optræde defensivt. I GL skal vi proaktivt videreudvikle og forbedre vores professionsudøvelse, så den imødekommer samfundets skiftende behov.

Et andet eksempel på en professionsmarkør, der kræver vores bevågenhed, er den særlige etik, der hører til vores profession, professionsetikken. Den er en uadskillelig del af jobbet som gymnasielærer.

I Martin A. Hansens roman Løgneren har hovedpersonen Johannes Vig problemer med professionsetikken: Han flirter med sin tidligere elev Anne-Marie, leger med hendes følelser, og kaster grus i forholdet imellem Anne-Marie og hendes kæreste, en anden tidligere elev.

Vi skal nidkært håndhæve vores professionsetik, da den er en uadskillelig del af professionen. Hvis vi slækker her, kan vi imødese indgreb udefra som i tilfældet med tvungen fraværsregistrering. Sådanne politiske tiltag underminerer vores professionelle autonomi og dømmekraft. Indgriben udefra går ud over professionens status i samfundet og dermed kampen for at opretholde vores løn- og arbejdsvilkår

Oprustning af professionsforsvaret
Med professionsbegrebet bliver det legitimt at stille sin fagforening spørgsmålet: Hvordan kan vi slå ring om vores professionsidentitet og styrke vores særlige professionsmarkører, så vi står stærkere i forhandlingen om samfundets begrænsede ressourcer?

Jeg har i valgkampen opstillet to konkrete forslag til at styrke professionsbevidstheden i gymnasielærerfaget:

Jeg foreslår, at vi i GL opretter en Tænketank eller en professionel lobbyafdeling, hvis formål med forbillede i Cepos og Cevea skal være at udarbejde proaktive forslag til, hvordan vi i GL styrker og forsvarer vores professionsidentitet.

Desuden bør vi bruge midler på at sponsorere en Forskningsfond, der belyser nedskæringernes konsekvenser for undervisningskvaliteten.

Læs mere om professionsbegrebet i bogen Profession: Skulle det nu være noget særligt? Af Hans Jørgen Staugaard.

Jesper Breining, LISTE 3

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater