Leverpostejsfabrikanter eller gymnasielærere? – Et forsvar for vores professionsidentitet

Hvad har leverpostejsfabrikanter til fælles med gymnasielærere? Jeg kunne tænke mig at sige: Ikke ret meget. Men instrumentalisering og målstyring gennem snart 40 år truer med at fjerne den autonomi og professionelle dømmekraft, der udgør vores professions særlige kendetegn.

Vi kan takke vores professionsidentitet for den status og de forholdsvist gunstige løn- og arbejdsvilkår, der historisk har eksisteret i vores branche. Hvis vi opgiver den uden kamp, vil det være en katastrofe.

Professionsidentiteten er det vigtigste bolværk mod udhulingen af vores løn- og arbejdsvilkår: I Sverige har vi set, hvor galt det kan gå, når gymnasielærernes professionsstatus udvandes. Samtidig kan en styrkelse af professionsidentiteten foregribe formynderiske indgreb i vores professionsudøvelse, som i tilfældet med den påtvungne fraværsregistrering.

Som fagforening er det vores opgave at stå vagt om professionsidentiteten, inden der dramatisk sagt kun er det dampende ådsel tilbage.

Vogtere af samfundsmoralen
De klassiske professionserhverv er læger, advokater og præster. Det giver mening at inkludere gymnasielæreren – med sin oprindelse i kloster- og latinskolernes uddannelse af præsteskabet.

Ifølge sociologen Emilie Durkheim er professionerne garanter for samfundets moral efter det moderne samfunds afvikling af de førmoderne fælles materielle vilkår. Det er professionernes opgave at bygge bro mellem stat og borger, og at vogte og beskytte den moralske og sociale sammenhæng i en moderne samfundsorden.

En leverpostejsfabrikant tilhører ikke en profession, for så vidt leverpostejsbagning ikke umiddelbart bidrager til at opretholde en social orden. Det kan jeg nok sige uden at fornærme nogen.

Professionsudøvelse forudsætter et højt teoretisk kvalifikationsniveau sammen med praktiske færdigheder i anvendelsen af kvalifikationerne og ikke mindst en høj grad af personlig integritet og uselviskhed. Rollen stiller særlige krav til professionsudøvernes etik og omsorg, og til at kunne udøve uselviske handlinger.

Grænsedragning og professionsmarkører
Max Weber og hans efterfølgere Andres Abbott og Pierre Bourdieu fokuserer på grænsedragningen for, hvem der kan varetage en given profession.

Professionen kan nemlig kun eksistere, hvis arbejdsfeltet og professionsudøvelsen defineres som noget særligt. Rent historisk er professionerne opstået som et modsvar til adelens privilegier, og professionen kræver derfor afgrænsning og forsvar i form af en række professionsmarkører: Et særligt fagsprog, autonomi i udøvelsen, mulighed for at anvende faglige skøn, specialuddannelse og gerne et monopol på udøvelsen af professionen. Jo flere af disse såkaldte professionsmarkører, der sætter hegnspæle omkring en given profession, des mere status og magt er den omgivet med.

Social status kan aflæses i graden af kontrol over eget arbejdsområde i forhold til andre grupper. Stærke fagforeninger, som fx Lægeforeningen, optræder meget proaktivt, når det handler om at forsvare faggrænserne ved optræk til opblødning i grænsedragningen til andre professioner, fx sygeplejersker eller psykologer.

Også i GL er vi på vagt over for opblødning af faggrænser. Og det bør vi blive ved med.

GL skal stå vagt om professionsidentiteten
Jeg hører somme tider den holdning udtalt, at GL ikke skal beskæftige sig med uddannelsespolitik overhovedet, da den klassiske fagforening ikke beskæftiger sig meget med arbejdets indhold. Det ville være en kæmpe fejl.

Kontrol over og monopol på professionsudøvelsen er direkte forbundet med professionens prestige og status i samfundet og medfølgende adgang til lønmidler. Blandt de vigtigste professionsmarkører er autonomi i jobudførelsen og muligheden for at udøve professionelle skøn. En underminering af disse vil betyde en statusnedgang.

Næsten som middelalderens lavsorganisationer skal en moderne professionsfagforening således engagere sig aktivt i opretholdelsen af de faglige standarder. Hver gang der kommer anslag mod vores professionsmarkører, er det et slag mod vores professions fremtidige muligheder for at hævde sig blandt andre professioner i kampen om de begrænsede midler.

Derfor skal uddannelsespolitikken være et vigtigt led i GL’s beskyttelse af professionsidentiteten.

Autonomi, dømmekraft og professionsetik under angreb
Vores autonomi og professionelle dømmekraft er under angreb.

Som fagforening skal vi derfor opgradere vores indsats for at udvikle og forsvare vores særlige professionelle metoder, herunder muligheden for at foretage autonome, faglige skøn i undervisningen. Og det er ikke tilstrækkeligt at optræde defensivt. I GL skal vi proaktivt videreudvikle og forbedre vores professionsudøvelse, så den imødekommer samfundets skiftende behov.

Et andet eksempel på en professionsmarkør, der kræver vores bevågenhed, er den særlige etik, der hører til vores profession, professionsetikken. Den er en uadskillelig del af jobbet som gymnasielærer.

I Martin A. Hansens roman Løgneren har hovedpersonen Johannes Vig problemer med professionsetikken: Han flirter med sin tidligere elev Anne-Marie, leger med hendes følelser, og kaster grus i forholdet imellem Anne-Marie og hendes kæreste, en anden tidligere elev.

Vi skal nidkært håndhæve vores professionsetik, da den er en uadskillelig del af professionen. Hvis vi slækker her, kan vi imødese indgreb udefra som i tilfældet med tvungen fraværsregistrering. Sådanne politiske tiltag underminerer vores professionelle autonomi og dømmekraft. Indgriben udefra går ud over professionens status i samfundet og dermed kampen for at opretholde vores løn- og arbejdsvilkår

Oprustning af professionsforsvaret
Med professionsbegrebet bliver det legitimt at stille sin fagforening spørgsmålet: Hvordan kan vi slå ring om vores professionsidentitet og styrke vores særlige professionsmarkører, så vi står stærkere i forhandlingen om samfundets begrænsede ressourcer?

Jeg har i valgkampen opstillet to konkrete forslag til at styrke professionsbevidstheden i gymnasielærerfaget:

Jeg foreslår, at vi i GL opretter en Tænketank eller en professionel lobbyafdeling, hvis formål med forbillede i Cepos og Cevea skal være at udarbejde proaktive forslag til, hvordan vi i GL styrker og forsvarer vores professionsidentitet.

Desuden bør vi bruge midler på at sponsorere en Forskningsfond, der belyser nedskæringernes konsekvenser for undervisningskvaliteten.

Læs mere om professionsbegrebet i bogen Profession: Skulle det nu være noget særligt? Af Hans Jørgen Staugaard.

Jesper Breining, LISTE 3