Lærernes arbejdsvilkår spiller også en rolle

I forbindelse med den nye mulighed for at indhente forhåndstilkendegivelse for studieretninger har Gymnasieskolen i sidste måned spurgt en række gymnasier, hvad de påtænker at gøre, og hvad grundene bag er. Fra de gymnasier, der gerne vil have en sådan forhåndstilkendegivelse, er der argumenter i retning af tryghed for elever, mens der er argumenter i retning af manglende kendskab til fagene fra de gymnasier, der vil beholde den nuværende model.

Mens det selvsagt er eleverne, som hele gymnasieskolen drejer sig om, vil jeg gerne have lov at indskyde, at man måske også i disse overvejelser burde skæve til lærernes arbejdsvilkår.

For det kræver altså noget for en lærer at starte en ny klasse op og etablere gode relationer til eleverne. Noget så simpelt som at lære elevernes navne kræver en indsats. Regnestykket er enkelt: Jo flere gange, man skal gøre det på et år, des mindre overskud til andre opgaver. Det er også en udfordring for lærerne, at pensum er svært at nå, særligt på C-niveau, fordi man halter bagud fagligt. Det gør man, netop fordi elevernes faglige indsats og udbytte er direkte sammenhængende med relationen til dels læreren, dels klassen. Man oplever i praksis, at man så at sige begynder forfra efter grundforløbet, hvilket i mange klasser betyder, at den egentlige udbytterige undervisning begynder engang efter jul i 1.g.

Endelig er det som lærer ekstra udfordrende at stå i klasser i den periode, hvor de skal lande. Man skal ud over det relationelle arbejde bruge mange ressourcer på at opdage de gode samarbejder blandt eleverne, gennemskue eventuelle konflikter og prøve at forstå, hvorvidt bestemte elevers problematiske adfærd er kort- eller langvarig.

Som beslutningstager skal man samtidig huske på, at det hele er sat i en ramme, hvor man som gymnasielærer i forvejen oplever en stadig mere presset hverdag.

Det ville derfor være både klogt og dejligt, hvis man medtog lærernes arbejdsvilkår i forbindelse med overvejelserne om forhåndstilkendegivelse på det enkelte gymnasium. Det samme gælder ikke mindst overvejelserne om, hvordan fremtidens stx skal se ud.

Hvis man vil tilbage til elevperspektivet, kan man tænke sådan her: Bedre arbejdsvilkår for lærerne kommer i både første og sidste ende eleverne til gavn.