Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
386822_2464556500623_1505946823_n

Lad os spille roulette med de unges fremtid som indsats!

26. maj 2017
Skrevet af_
Gymnasieskolen Redaktion
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Begejstringen ville næsten ingen ende tage, da den nye gymnasiereform for et år siden endelig var en realitet. Det havde været langsommeligt og besværligt at få forliget i hus, men Ellen Trane Nørby formåede at samle næsten hele Folketinget – flot, men resultatet blev desværre noget af et strittende kludetæppe, da alle forligspartere skulle stilles tilfreds. Følgen heraf har været en lang proces med at få formuleringerne i lovgivningen på plads – i skrivende stund tyder meget på, at gymnasierne først får det totale reformoverblik, når sommerferien er startet, men lad os håbe, det bliver før. Min anke er ikke, at processen har været langsommelig og heller ikke, at man faktisk har forsøgt at inddrage lærere og ledere i processen (tak for det), men derimod, at man forestiller sig, at denne reform skal løbes i gang til efteråret, oven i købet samtidig med, at uddannelsessektoren ”velsignes” med historisk-grimme nedskæringer. Stakkels elever, siger jeg bare. De bliver forsøgskaniner i politikernes forhastede og uigennemtænkte forsøg på at vise handlekraft – både ved at skære voldsomt ned og ved at lave nye forkromede reformer. Hvorfor skal vi ikke længere gøre tingene ordentligt i dette land?

Lad mig give et par illustrative eksempler:

For det første. Fagplanerne, dvs. beskrivelsen af, hvad krav og mål er i de enkelte fag, er ikke færdige endnu. Selvfølgelig kender vi til mange elementer, men de endelige formuleringer lader vente på sig – tre måneder før skolerne skal i gang!

For det andet. Med gymnasiereformen er grundforløbet ændret afgørende. Det er kortet ned, og eleverne skal først træffe deres studieretningsvalg ved forløbets afslutning efter 3 måneder. Men det er svært at lave en sammenhængende plan, når alle detaljer i fag, evalueringsformer og timestruktur ikke er kendt.

For det tredje. De fleste gymnasier anvender det ganske udmærkede administrationssystem Lectio, men ledelserne kan ikke helhjertet gå i gang med skemalægningen til næste skoleår, da nye fag og fagkombinationer (fx på det erhvervsgymnasiale område) ikke er frigivet til anvendelse i systemet endnu, eftersom lovgivningen ikke er endeligt fastlagt (man må i gang med blyant og viskelæder, suk!).

For det fjerde. Et nyt tiltag med reformen er den såkaldte ”individuelle pulje” på 80, 100, 130 eller 150 timer afhængigt af skoleform. Det står imidlertid ikke på nuværende tidspunkt klart, hvad disse timer konkret dækker over, og hvordan de skal planlægges. Vi ved, at den enkelte elev i princippet selv skal kunne planlægge dele af sin undervisningstid afhængigt af behov: konkret står der i udkastet til loven at: “institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser”. Timetallet svarer til, at der skal skemalægges ca. én time om ugen i tre år. Men spørgsmålene melder sig hurtigt: hvordan skal disse timer gøres individuelle og målrettet den enkelte elev? Det er mange timer, og derfor vil det i sagens natur være en god ide at gå i gang med at bruge timerne fra starten, ellers kan det blive svært at nå!? Med andre ord vil det være frugtbart med nogle konkrete forsøg på skolerne, inden vi ruller det ud over hele landet.

Et femte eksempel er reformens krav om en detaljeret opgørelse af antal sidetal, eleverne har læst (pt. skal de faglige krav nås, men det konkrete sidetal for at nå derhen afhænger af den enkelte klasse, hold og niveau). Jeg kender ingen, der ønsker et sådant sidetals-bureaukrati, og samtidig virker de forslag til sidetal, vi hidtil er blevet præsenteret for, uklare og (måske) fejlbehæftede. Helt konkret foreslås det eksempelvis i oplægget til de nye fagplaner, at der skal læses 250-400 sider i nv i grundforløbet (samlet timetal på 45 timer), men samtidig er kravet til eksempelvis kemi på b-niveau også 250-400 sider (samlet timetal på 190 timer). Jeg foreslår, at man venter med at sætte sidetal på fagene, til vi har set de færdige fagbekendtgørelser og har en klar ide om, hvad vi rent faktisk skal gennemgå med eleverne.

Et sjette lille hjørne, som også fortjener at blive nævnt i denne sammenhæng, er de nye fag og fagkonstruktioner, der er dukket op med den nye reform flere steder på uddannelserne. Det er nemlig i flere tilfælde uklart, hvem der skal/kan undervise i fagene, hvordan en nødvendig opkvalificering skal foregå, og hvor omfattende den skal være. Et eksempel er idehistorie på HTX, hvor der pt. ingen afklaring er på, hvordan der skal undervises i dette fag, når den nye reform skal løbes i gang i august.

Alt dette skriger selvfølgelig på afprøvning, forsøg og i det hele taget en implementeringsperiode. Hvorfor kan reformen ikke vente et år – måske to? Så har man besluttet sig for, hvad man vil, og har en chance for at afprøve, hvad der virker og ikke virker. Det skylder vi faktisk vores elever.

Politikerne udviser en skræmmende arrogance over for vores unge mennesker. Hvorfor har nye gymnasieelever ikke fortjent en tryg, gennemtænkt og professionel skolestart? På Viborg Gymnasium og HF har de fundet på et godt slogan til eleverne, som har vakt genklang: Vil du rent faktisk være bedre – eller vil du bare se godt ud. Politikerne kunne godt lære lidt af det. De vil desværre bare se godt ud og være “handlekraftige” – der er i hvert fald ingen tvivl om, at de gode intentioner i den nye reform kommer til at lide (måske uopretteligt) af hastværk og implementeringskaos – ikke mindst i en nedskæringstid, hvor lærerne allerede er presset til det yderste. 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater