Jeg elsker tværfaglighed

Må jeg få lov til at erklære min kærlighed til personalets forskellighed på gymnasierne. Jeg elsker nemlig at arbejde med folk, der har en anden baggrund end min egen, for det er superspændende at arbejde med folk inden for andre fag, da det udvider ens horisont. Det kan nemlig være så trist kun at arbejde med folk, der ligner en selv.
Jeg husker engang jeg var ansat indenfor offentlig analyse. Der var jeg på en afdeling, hvor vi næsten alle havde samme uddannelse, og som næsten også stemte det samme til folketingsvalget, ja selv aldersmæssigt var vi ret ens. Så vi mente det samme og gjorde det samme og blev ikke udfordret på vores meninger. Vi sad egentlig bare og bekræftede hinanden i det, vi mente, var rigtigt. Ret intetsigende og ikke noget, der skabte den store udvikling.

Jeg savnede dengang noget, jeg havde oplevet i et forskningsprojekt nogle år før, som jeg var involveret i hos Sygehus Fyn. Der var vi en bred gruppe bestående af læger, sygeplejersker, økonomaer, diætister og statistikere (mig selv) m.m. Vi havde et fælles projektmål, men forskellige vinkler og metoder til at nå målet, og det måtte vi så finde ud af, hvordan vi kunne få til at gå op i en højere enhed. Vi opnåede nogle ret spændende og banebrydende resultater (syntes vi selv), og det skyldtes to ting: dels at vi havde forskellige faglige baggrunde, og dels at vi havde det samme mål. Ok, der var også et tredje element, nemlig at vi kunne lide at arbejde sammen.

Den glæde over at arbejde sammen med folk med anden faglig baggrund, har jeg fundet igen i gymnasieverdenen. At arbejde sammen med folk, der har en humanistisk eller naturfaglig baggrund, når jeg selv har en samfundsvidenskabelig, er med til at gøre mit arbejdsliv utroligt spændende og relevant. Tænk at jeg som økonom kan sidde i frokostpausen og snakke om Frans Kafka og tysk impressionisme med folk, der rent faktisk har forstand på det, bare for at tage et par eksempler. Men også når vi har tværfaglige projekter, og jeg her får et indblik i, hvordan de andre lærere bruger deres fag, og hvordan de vinkler forskellige problemstillinger. Så det at arbejde med højtuddannede folk indenfor så bred en vifte af fag gør, at mit arbejdsliv bliver så meget mere værdifuldt.

Men det er ikke kun min opgave at glæde mig over personalets fagbredde. Jeg har som faglærer en opgave i at vise mine elever, hvordan fagene kan spille sammen. Det kan jeg kun, hvis jeg selv er i stand til at se, hvordan mit fag kan bruges, og der har jeg igen brug for tværfagligheden. Hvis jeg kun ser på mit fag som en isoleret størrelse, så vil det også påvirke den måde, eleverne ser faget. Men hvis jeg kan vise dem, hvordan faget kan spille sammen med andre fag, så kan jeg måske både gøre faget mere spændende og mere relevant for dem. Tværfaglighed kan altså være med til at krydre fagene, så de bliver mere spiselige.

Der er ikke noget at sige til, at eleverne nogle gange kan have svært ved at se fagenes sammenhæng. Det er jo en tankegang, der ofte er ny for dem. Men ikke desto mindre så er det en vigtig evne at have. Når eleverne er i stand til at se, hvordan fagene kan fungere sammen, så får de også nemmere ved at se, hvordan fagene kan bruges i den virkelige verden. Det er meget relevant for dem at vide og vigtigt for dem at vise, at de kan i deres SRP eller AT, samt når de engang får et job.
Lad os droppe den gammeldags snobbede tilgang, hvor man mener, at ens fag kun skal ses i en teoretisk sammenhæng. For helt ærlig hvis det er det, man vil, så uddanner vi jo kun de unge til at blive undervisere i de samme fag som os. For det bliver jo den eneste måde, man så kan bruge faget på. På den måde vil fagene blive til en stor gang navlepilleri, som ikke kommer til at gøre gavn i samfundet. Teori er vigtig, men hvis ikke teorien er noget, der kan anvendes, så bliver teorien nemt ligegyldig i elevernes hoveder, og det må man respektere. 

Om ikke andet så er tværfaglighed kommet for at blive, og vi kan ligeså godt anerkende tværfaglighed som en positiv ting. Det synes jeg i hvert fald, det er. For efter at have fundet min plads i gymnasieverdenen, så har jeg ikke rigtig lyst til at søge ind i andre brancher. For hvor skulle jeg ellers finde en ligeså god tværfaglighed?